FØDEVARER OG MOMS // ANALYSE – ”Mon lavere fødevaremoms vil give mindre bekymrede forbrugere og ligefrem få forbrugertillidsindekset til at gå fra det negative niveau, vi har set i hele 2025, til et positivt niveau?” spørger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen. ”Jeg kan godt have min alvorlige personlige tvivl om, hvorvidt det vil ske. Jeg tror ikke, momsmidlet sikrer målet om forbrugere med sænkede skuldre og færre bekymringer.”
De dyre fødevarer er blevet en varm politisk kartoffel. Derfor er der dem, der mener, at vi i Danmark skal have lavere moms på fødevarer. En model, vi kender fra de øvrige EU-lande. Ser vi på Sverige, har de svenske forbrugere i mange år nydt godt af en momssats på mad og drikke på 12 pct. Samtidig sænker svenskerne fødevaremomsen yderligere i 2026-27 til seks pct. som et midlertidigt tiltag.
Hvis man derfor vil håndtere bekymringerne i de familier, der har sværest ved at få råd til at spise sig mætte, kan man overveje fødevarekuponer eller direkte støtte til lavindkomstfamilier
Det er nemlig ikke kun de danske forbrugere, der har mærket, at det er blevet dyrt at fylde køleskabet. Forbrugerne i Sverige, i Tyskland og andre steder i Europa ømmer sig altså også over priserne på det daglige brød. Det er derfor, at den svenske regering halverer fødevaremomsen i den næste periode.
I Danmark har regeringen ikke sænket momsen på fødevarer endnu, men den har igangsat et arbejde for at undersøge muligheden for at indføre differentieret moms. Det skyldes, at Danmark i dag har en momssats på 25 pct. og er det eneste EU-land uden lavere moms på fødevarer.
Hvad betyder lavere fødevaremoms for din økonomi?
Som forbrugerøkonom spekulerer jeg på, hvad det vil betyde for danske familier, hvis vi i Danmark sænkede momsen på fødevarer til de 15 pct., som er den sats, Skatteministeriet allerede har regnet lidt på.
Et par klik på lommeregneren viser, at en gennemsnitlig husstand vil spare 280 kr. hver måned på madbudgettet. Det er en alt andet lige beregning, der hviler på, at de enkelte led på varens vej mod dit køleskab ikke udnytter den lavere moms til at skrue op for deres avance. På et år vil det være 3.360 kr. i besparelse svarende til otte pct. af et gennemsnitligt madbudget på 42.000 kr.
Skatteministeriet har regnet
Skatteministeriet har for nylig gennemgået, hvad en nedsættelse af momsen alene på frugt og grønt fra de nuværende 25 pct. til 15 pct. ville betyde. Deres beregning viser, at en familie med to voksne og to børn ville spare ca. 117 kr. hver måned ved den manøvre. Sænker man momsen på alle varerne i dit køleskab, ville børnefamilien spare 443 kr. hver måned ifølge min konvolutberegning. I 2023-tal bruger familien 5.540 kr. inden momsreduktionen.
For statskassen er det helt andre tal. Statskassen vil miste ca. to mia. kr. i momsprovenu ved lav moms på frugt og grønt og omkring 12,9 mia. kr., hvis man sænker momsen over hele linjen til 15 pct. på alle varerne i dit køleskab.
Vil sænket fødevaremoms give mindre bekymrede forbrugere?
Politikere tænker på de bekymrede forbrugere. Men hånden på hjertet. Mon lavere fødevaremoms vil give mindre bekymrede forbrugere og ligefrem få forbrugertillidsindekset til at gå fra det negative niveau, vi har set i hele 2025, til et positivt niveau? Jeg kan godt have min alvorlige personlige tvivl om, hvorvidt det vil ske. Jeg tror ikke, momsmidlet sikrer målet om forbrugere med sænkede skuldre og færre bekymringer.
Man kan finde en del politikere, der drømmer om sænket fødevaremoms. Men det er næppe det bedste værktøj. For det kan blive en dyr og ineffektiv måde at hjælpe de udsatte forbrugere på
Lad os brede tallene lidt mere ud. Singlehusstande er dem, der er allerflest af. For en enlig under 60 år vil en fødevaremoms på 15 pct. give 153 kr. ekstra hver måned til at fylde køleskabet, for den enlige over 60 år handler det om 160 kr., mens den enlige mor med børn vil have 244 kr. mere at rutte med hver måned (2023-tal fra Forbrugsundersøgelsen).
Jeg er ikke sikker på, at den enkelte vil opfatte et beløb af den størrelse, sådan at de har fået alverden mere i råderum. En pakke smør til 26 kr. vil med en reduceret moms på 15 pct. lande på 23,92 kr. Og 400 g. hakket oksekød til 65 kr. vil lande på 59,80 kr. – alt andet lige. De danske priser kommer ikke på niveau med priserne i grænsehandlen, og forbrugere vil stadig få noget ud af at jagte de gode tilbud.
En lavere moms på fødevarer er et klodset værktøj
Man kan finde en del politikere, der drømmer om sænket fødevaremoms. Men det er næppe det bedste værktøj. For det kan blive en dyr og ineffektiv måde at hjælpe de udsatte forbrugere på. En momsreduktion koster staten milliarder i tabte indtægter, og man kan ikke være sikker på, at hele besparelsen når forbrugerne i sidste ende. Samtidig giver det alle forbrugerne rabat, også dem med en stærk økonomi.
Nye regler giver også mere bøvl og administration for forretningerne. Man ser det for sig. Gælder den lave moms mon også for hundemaden eller kosttilskuddet?
I min optik er lavere moms en dyr og ineffektiv vej til bedre sundhed. Punktafgifter på usunde varer er mere målrettede og effektive end at sænke momsen på sunde varer
Skattemyndighederne får også travlt med at træffe afgørelser om moms. Det har Skatteverket i Sverige faktisk. Vand tappet på flasker til salg er en fødevare med lav moms, mens vandet i hanen derhjemme er til normalmoms. Ja, find selv på flere.
It-systemer skal fornyes ikke bare hos myndighederne, men også i detailhandlen. Det er nye omkostninger. Der findes flere argumenter imod lavere moms på fødevarer, men her var de vigtigste.
Fødevarehjælp i stedet for nedsat moms?
Vil man løse problemet for forbrugerne, er det også vigtigt at slå fast, at problemet ikke har samme størrelse for alle. Hos de 20 pct. af husholdningerne med de laveste indkomster fylder eller koster indkøbet af mad og drikke til køleskabet dobbelt så meget som hos de 20 pct. af husholdningerne med de højeste indkomster. Det er en stor forskel.
Hvis man derfor vil håndtere bekymringerne i de familier, der har sværest ved at få råd til at spise sig mætte, kan man overveje fødevarekuponer eller direkte støtte til lavindkomstfamilier. Det er ikke så længe siden, at vi havde den højeste inflation i 40 år, hvor den toppede med 10,1 pct. i oktober 2022. Dengang kom der inflationshjælp i form af varmecheck til husstande med høje opvarmningsudgifter, ekstra børnecheck til børnefamilier og målrettet støtte til pensionister med lav indkomst m.m.
Dengang valgte man at løse problemet med de hastigt stigende priser med direkte tilskud. Det er ikke en ukendt løsningsmulighed i Danmark.
Bliver vi sundere af lavere moms på fødevarer?
Hvis lavere moms på alt det, vi spiser, med sikkerhed ville gøre os sundere, var det et vigtigt argument og bestemt nok de små 13 milliarder kroner værd om året.
En analyse fra Skatteministeriet vurderer, at lavere moms på frugt og grønt vil øge forbruget og dermed føre til færre livsstilssygdomme. Det kan give en lille besparelse i sundhedsvæsenet på ca. 25 mio. kr. årligt, men det er meget lidt i forhold til provenutabet på ca. 13 mia. kr.
Men i min optik er lavere moms en dyr og ineffektiv vej til bedre sundhed. Punktafgifter på usunde varer er mere målrettede og effektive end at sænke momsen på sunde varer. Det er dog næppe et lige så nemt budskab at sælge som politiker. Samtidig vil det være guf for grænsebutikkerne. Jeg hælder derfor til, at målrettet støtte til de mest udfordrede husholdninger vil være det bedste. Hvis man skal gøre noget.
Summa summarum så er der nemlig ingen garanti for, at engangseffekten af at sænke fødevaremomsen over en bred kam giver hverken tilfredse eller sunde forbrugere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og