STATSYDELSE // KOMMENTAR – Da Dronning Margrethe bestemte at overlade regenthvervet til sin søn, blev hele nationen taget på sengen. Der var end ikke tid til at få styr på kongefamiliens fremtidige økonomi. Dog vil de kongelige ikke komme til at mangle noget, antyder regeringen. Ordet apanage er afløst af statsydelse og årpenge. Men ingen ved, hvordan kongehusets pengesager faktisk står for fremtiden.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Indtil videre kommer den nye kongefamilie næppe til at mangle mad i mundene og tøj på kroppene. Trods daglang tv-snak på mindst to tv-kanaler og mange mediers massive opmærksomhed om det såkaldte tronskifte (ingen trone blev taget i brug ej heller skiftet) berørte man så vidt vides næppe dette basale emne, som ellers er ganske fremtrædende i medierne og i enhver husholdning: hvad skal vi spise, og hvad skal vi tage på?
Nå, det skulle jo også være en festlig dag for den kongelige familie og for folket. Og så taler man ikke om penge
Nå, det skulle jo også være en festlig dag for den kongelige familie og for folket. Og så taler man ikke om penge.Nu er DAGEN og dagene omme, tårerne er tørret bort, fyrværkeriet brændt af, stadsen pakket væk, børnene sendt i skole og bussen kører ad vante veje.
Hvad er meningen med ydelsen til Dronning Margrethe?
Med fare for at blive kaldt antiroyalist (hvilket langt fra er tilfældet, det er også alt for farligt lige nu) – eller spielverderber (lyseslukker) – eller hvad der måtte være værre – midt i denne tætte kongerøgelse, vil jeg prøve at afsløre statsministerens/regeringens hensigter:
Mette Frederiksen har sendt et såkaldt aktstykke til Folketingets finansudvalg i torsdags, den 11. januar, tre dage før hun udråbte den nye konge … Helt i tråd med regeringens lukkethedspolitik er aktstykket næsten lige så tåget, som mange mediers kongerøgelse afstedkom. Det fremgår nemlig ikke klokkeklart, om H.M. Dronning Margrethe overhovedet har noget at leve af fra den 19. februar.
Statsministeriet anmoder om finansudvalgets tilslutning til at ”Statsministeriet kan udbetale ydelser til H.M. Kong Frederik den Tiende svarende til den statsydelse, der hidtil er blevet udbetalt til H.M. Dronning Margrethe den Anden. Måske skal H.M. Kongen have de penge, H.M. Dronning Margrethe hidtil har fået – eller blot samme beløb?
En anden bemærkning i aktstykket indikerer, at der ikke kommer flere penge: ”udgiften i 2024 afholdes af de på finansloven for 2024 opførte midler.” Men et andet sted fremgår, at Kongen beholder sin hidtidige ydelse (som Kronprins) ved siden af den ydelse, der svarer til sin mors hidtidige statsydelse. På samme måde fortsætter den ydelse, der hidtil er tildelt Kronprinsessens Hofstat.
Regeringen fremlægger ingen tal
Mod sædvane er der ingen tal nævnt i dette tilfælde. Penge taler vi jo som bekendt ikke om. Heller ikke til finansudvalget, som jo sidder på pengekassen til en vis grad. En henvendelse til udvalgets formand, Simon Kollerup (S), har bl.a. medført følgende svar fra en embedsmand: Der ændres med aktstykket ikke i de udbetalte beløb, herunder den samlede ydelse til Kongehuset.
Ligesom så mange andre blev regeringen nok taget på sengen, da Dronning Margrethe meddelte sin afgang fra regentjobbet. Og ingen af de mange ministre og embedsmænd var fattede nok til at få sagen klarlagt – helt i tråd med mulige løsninger for klimaet, miljøet, de gamle, syge og svage.
Ligesom så mange andre blev regeringen nok taget på sengen, da Dronning Margrethe meddelte sin afgang fra regentjobbet. Og ingen af de mange ministre og embedsmænd var fattede nok til at få sagen klarlagt
Sagen – altså den om den kongelige husholdning – skal også først drøftes, også med Kongehuset, inden Folketinget skal tage stilling til den såkaldte civillistelovs udformning. Excel-arkene og lommeregnerne skal i sving.
Loven fortæller, hvem der skal have tilført hvilke statsmidler, kaldet statsydelse for majestætens vedkommende og årpenge for de øvriges vedkommende. Og hvornår. Betegnelsen apanage bruges ikke.
Efter sædvane sker udbetalingerne den 19. i hver måned og beløbene reguleres to gange årligt i takt med lønindekset og efter reglerne for statsansatte. Ret praktisk, for der er en del lønninger, som skal udbetales ved Hoffet.
For at komme lidt længere ind til benet og fakta, må man slå op i Finansloven for 2024. Den er vedtaget af alle partiers 106 tilstedeværende folketingsmedlemmer – bortset fra Enhedslistens fem medlemmer og løsgængeren Lars Boje Mathiasen, der stemte imod.
Tallene taler
Hér kan man læse, at Dronning Margrethes statsydelse andrager 94,4 mio. kr., hvoraf udredes 1,4 mio. kr. til Prinsesse Benedikte. Kronprins Frederik blev sikret 23,3 mio. kr. i årpenge, hvoraf han skulle/skal sende 2,3 mio. kr. videre til Kronprinsessen.
Desuden er Prins Joachim sikret 4,1 mio. kr. og Greve Ingolf (afdøde arveprins Knuds og Prinsesse Caroline Mathildes søn) 2,0 mio. kr.
I sagens natur kan flere detaljer ikke røbes, bortset fra: Der kommer sikkert en ordning en dag, måske ”en rigtig god løsning i morgen” og Dronning Margrethe behøver ikke sælge ud af sin kunst eller arvestykkerne.
Dronningen og det kongelige hus kommer ikke til at mangle noget, måske påtager regeringen sig at bruge flere penge på vedligeholdelse af slotte eller få ryddet op i brugen af dem. Hvad med det tomme Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby? Siger mine kilder tæt på regeringen. Som det kryptisk hedder. Måske linder man lidt mere på pengekassens låg, antydes det. Stadig kryptisk
Tiderne er jo gunstige. For visse udgifter.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
