
ANSÆTTELSESPOLITIK // POV BUSINESS – Det kan godt være forbundet med en vis berøringsangst at blande sig i familiedebatten, når det handler om erhvervslivet. Jeg gør alligevel forsøget, fordi jeg som iværksætter mener, at vi har indrettet et system for mindre og nystartede virksomheder som min egen, der gør det udfordrende at ansætte unge mænd og kvinder, der endnu ikke er blevet forældre. Og det mener jeg godt, der kan gøres noget ved.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I mit firma, JumpStory, ansatte jeg vores første rigtige nøglearbejder – en kvinde midt i 20’erne sidste år. Dengang stod vi i en langt mere sårbar position end i dag, hvor vi har konsolideret os med flere ansatte i Aarhus, men på det tidspunkt var vi kun stifterne i teamet.
Alle founders hos os er mænd, og vi ansatte den nye medarbejder, fordi hun var og er enormt kvalificeret. Det var enkelt nok.
Panikken bredte sig, og samtidig med de uoverskuelige tanker omkring et barselsforløb, kunne jeg også mærke en følelse af skyld komme krybende
Der skete imidlertid det, nogle uger efter ansættelsen, at vores nye medarbejder bad om en kort samtale på kontoret op til weekenden. Dagen forinden havde hun meddelt os, at hun skulle til lægen i den efterfølgende uge, men jeg havde ikke koblet de to ting, før min co-founder på vej til et møde udbrød: Hun er garanteret gravid!
Jeg kan huske, at vi kiggede på hinanden, og for at være helt ærlig gik vi i panik.
Vi havde knoklet i over et år på at bygge virksomheden op fra ingenting til en spirende forretning, og vi havde ansat en yderst kvalificeret medarbejder i en nøglerolle, som vi nu forestillede os, at vi risikerede at skulle undvære i rigtig lang tid med betydelige konsekvenser både økonomisk og teammæssigt.
Vi havde ikke en anden kollega, som vi kunne bede om at tage over.
Panikken bredte sig, og samtidig med de uoverskuelige tanker omkring et barselsforløb, kunne jeg også mærke en følelse af skyld komme krybende: Kan jeg tillade mig på den måde at frygte noget, der er så fantastisk for et andet menneske?
Jeg vælger at dele disse tanker hudløst ærligt med dig som læser af POV, for jeg ved, at vi langt fra er de eneste i denne situation eller med disse overvejelser, men meget få arbejdsgivere ytrer sig om den følelse – eller angst.
Men det er i mine øjne en udfordring på vores nuværende arbejdsmarked, at en startup som vores kan komme i problemer, hvis vi ansætter en kvinde i den fødedygtige alder eller en ung mand, der i stigende grad må formodes at tage halvdelen af barselsorloven, i en nøgleposition.
Og det kan ganske enkelt ikke være rigtigt.
I den ideelle verden vil jeg som iværksætter fokusere på alt andet end familieplanlægning, alder eller parforholdsstatus, når jeg skal ansætte en medarbejder. Udover at være ulovlige parametre, når man skriver selve jobopslaget, så er det oprigtigt heller ikke ting, vi ønsker at ansætte efter.
Vi vil fokusere på kvalifikationer og personlighed og intet andet. Vores nuværende stab af folk tæller da også cirka 50-50 i balance, men i hvert eneste tilfælde har vi ansat efter kvalifikationer og ikke efter køn.
Jeg ønsker ikke at skulle skele til, hvorvidt en ansøger måtte være et sted i sit liv, hvor hun eller han kan tænkes snart at ønske at få et barn
Imidlertid er virkeligheden den, at jeg som iværksætter og chef ikke kun har et ansvar i forhold til de jobopslag, jeg laver. Jeg har i høj grad også et ansvar i forhold til virksomhedens øvrige medarbejdere, bestyrelse og investorer både på et moralsk og juridisk plan.
Det ansvar ønsker jeg at kunne leve op til samtidig med, at jeg ikke ønsker at skulle skele til, hvorvidt en ansøger måtte være et sted i sit liv, hvor en nyansat kan tænkes snart at ønske at få et barn.
Du vil måske mene, at jeg så bare kan lade være med at bekymre mig omkring det, men så sort-hvid er virkeligheden altså sjældent. Det er som nævnt allerede korrekt, at hvis jeg var chef i en større virksomhed, så havde jeg andre muligheder.
Der ville være et solidt økonomisk fundament at basere sig på og en organisation, der var langt mindre sårbar grundet fraværet af en enkelt medarbejder. Der var andre, som kunne tage over, og det økonomiske tab ville være begrænset, som nyere forskning i øvrigt også understreger.
I en startup er det ikke sådan, men jeg ville ønske, at det var sådan – eller i hvert fald kan blive det. Rigtig mange startups arbejder med teknologi og IT, og indenfor dette område mangler der i den grad kvinder. Derfor ønsker jeg, at det skal blive ligeså oplagt at ansætte en kvinde midt i 20/30’erne eller en ung mand som en mand sidst i 40’erne, men det er det ikke lige p.t., hvis vi kigger på de økonomiske og teammæssige implikationer af tingene.
Jeg håber, at vi måske kan ændre dette gennem en mere ærlig kommunikation. Så i stedet for at foregive, at det ikke er et issue, så lad os være ærlige og sige, at det ér det altså, og jeg kender mange andre startups og mindre virksomheder, hvor emnet også fremkalder sved på panden.
Nu ansatte vi som sagt en kvinde i den fødedygtige alder under alle omstændigheder, men vi gjorde det på trods, om jeg så må sige. Det er i hendes privatlivs interesse, at jeg ikke begynder at melde ud om, hvorvidt hun var gravid eller ej, for mit indlæg handler ikke om hende, som vi er super glade for som medarbejder.
Det er vigtigt, at lovgiverne forstår, at virkeligheden for små startups som vores og så større etablerede organisationer er vidt forskellige. Det er lovgivningen ganske enkelt nødt til at afspejle i højere grad
Men hvad kan man så gøre for at få ændrede rammevilkår fremover?
Først og fremmest er det vigtigt, at lovgiverne og andre forstår, at virkeligheden for små startups som vores og så større etablerede organisationer er vidt forskellige. Det er lovgivningen ganske enkelt nødt til at afspejle i højere grad.
Og hvis jeg skulle komme med tre helt konkrete forslag til, hvordan man kunne hjælpe små virksomheder som vores med at ansætte flere kvinder i den fødedygtige alder, så ville de lyde:
- Giv små og mellemstore virksomheder fuldstændig lønkompensation. I dag finder der barselsfonde og et refusionssystem til at dække nogle af udgifterne. Dette bør dækkes fuldstændig.
- Dæk dokumentérbare omsætningstab for virksomheden i forbindelse med barsel. Der findes ny forskning, som peger på, at virksomhedens omsætning falder med cirka 1,8% pr. medarbejder, der går på barsel. Dæk dette tab, hvis det er dokumenterbart, så barsel og/eller graviditet overhovedet ikke bliver et økonomisk spørgsmål for virksomheden.
- Gør det legitimt og lovligt at spørge ind til, hvorvidt unge (både kvinder og mænd) planlægger at få børn i løbet af de kommende år. Fjern hele tabuet omkring at tage disse snakke, så vi også modvirker den ubehagelige situation, det er for begge parter at skulle tale om noget så i øvrigt fantastisk som graviditet og familieforøgelse, samt derudover gør det meget lettere at planlægge fremad for små organisationer. Det er selvsagt ikke noget bindende tilsagn, man kan give, men at emnet ikke er tabu, ville være en lettelse.
Topillustration: Publicdomainpictures.net
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.