GRØNLAND // KRONIK – Det er lykkedes for Trump, godt hjulpet af vicepræsident J.D. Vance, at puffe Grønland godt og grundigt ind i rigsfællesskabet. Måske tankerne om selvstændighed her og nu er sat på pause for en stund. Takket være Donald Trump og J.D. Vance. Men Rusland og Kina ligger på lur i baggrunden.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 7. januar landede et kæmpestort privatfly pludselig i Nuuk. Det var Donald Trumps søn, Trump Junior, som ville på besøg. Han sagde, at han kom som turist, men ”turisten” blev kun få timer i lufthavnen, altså uden at opsøge Nuuk og politiske ledere i Grønland. Han mødte derfor kun personale i lufthavnen og enkelte tilløbende grønlændere, som ville se det kæmpestore fly, langt større end danske og grønlandske fly, som jævnligt lander i Nuuk.
På flyet var der malet ”Trump” med store bogstaver, og i Grønland har man hørt Donald Trumps erklæringer under valgkampen om, hvad han ville gøre, når han ville tiltræde som præsident den 20. januar. Trump ville have Grønland.
Efter korte samtaler med enkelte grønlændere kunne Trump Junior fortælle verdensoffentligheden, at danskerne behandlede grønlænderne som ”undermennesker”. Det lød jo ikke så godt.
Men det er nok en del af Donald Trumps overordnede målsætning: Make America Great Again (MAGA).
Besøget var nok ikke helt tilfældigt timet, for faderen fulgte hurtigt op med udtalelser om Grønland. Donald Trump vil ”eje” Grønland. Han sagde, at ”det er helt nødvendigt af både økonomiske og militærstrategiske grunde”. Og det har han så meddelt ”kolonimagten”, nemlig Danmark. Da han var præsident første gang, sagde han i 2019, at han ville ”købe” Grønland. Det gør han ikke her i begyndelsen af 2025. Han vil bare ”have og eje” Grønland.
Nu har han sagt det mange gange. Han vil have Grønland. Lad os se på det.
Make Greenland Great Again
Allerede i Donald Trumps første præsidentperiode 2017-2021 sagde han den 18. august 2019, at USA var interesseret i Grønland og ville tale med Danmark om det. Det sagde han i en lufthavn i USA, fordi rygtet allerede gik, at USA ville købe Grønland. Og det var præsidentens udtalelse i lufthavnen, som endeligt bekræftede det.
Mette Frederiksen var tilfældigvis i Grønland den 18. august 2019, altså da Trump fra USA erklærede, at han ville købe Grønland. Hun var mildt sagt vred. ”Grønland er ikke til salg,” sagde hun. ”Grønland er grønlændernes.”
I dag er det klart, at alle grønlændere og alle danskere har hørt, at Donald Trump vil have Grønland, om det så vil kræve økonomisk eller militært pres. Mange gange har han sagt det.
I december måned 2024 sagde Trump flere gange, at han ville have Grønland. Han sagde fx den 24. december: ”Af hensyn til den nationale sikkerhed og frihed i hele verden føler USA, at ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed.” Var det tænkt som en julegave til Grønland og Danmark?
Også her blev grønlændere og danskere vrede. Den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede gjorde det klart, at Grønland ikke er til salg. Grønland tilhører grønlænderne, sagde han.
Da man hørte om det i Grønland, var alle fem partier i det grønlandske parlament hurtigt ude med en fælles udtalelse, fordelt i en pressemeddelelse, som tog skarpt afstand fra Donald Trumps kommentar om annektering
Den 7. januar 2025, da Trump junior landede i Grønland, sagde Donald Trump, at ”modtagelsen var fantastisk”. Gu’ var den ej. Trump sagde også, at Grønland og den frie verden har brug for tryghed, sikkerhed, styrke og fred. ”Make Greenland great again,” sagde han.
Den 20. januar sagde Trump, at Grønland er et vidunderligt sted. Vi har brug for det af hensyn til den internationale sikkerhed. Jeg er sikker på, at Danmark går med til det.
Efter indsættelsen som præsident, men den samme dag, gentog Trump temaet og tilføjede, at der er russiske og kinesiske skibe ”over det hele”.
I sin State of the union-tale, præsidentens årlige tale om nationens tilstand, vendte Trump tilbage til det med Grønland. Hvis I vælger os, ”byder vi jer velkommen i USA”.
Den 25. januar sagde Trump til journalister ombord på Air Force One, at han mente, at Grønland skulle håndteres af USA, og at dette var det bedste for Grønland og Danmark.
Den 13. marts havde Donald Trump besøg af Natos generalsekretær, Mark Rutte. Under pressemødet i Det Hvide Hus spurgte en journalist, om han tror, der vil ske en annektering af Grønland. ”Jeg tror, at det vil ske,” svarede Trump.
I spørgsmålet om selvstændighed, der var et centralt emne i valgkampen, er partierne i regeringen enige om, at det handler om at træde varsomt, og at befolkningen er inddraget
Da man hørte om det i Grønland, var alle fem partier i det grønlandske parlament hurtigt ude med en fælles udtalelse, fordelt i en pressemeddelelse, som tog skarpt afstand fra Donald Trumps kommentar om annektering. Mette Frederiksen bakkede de grønlandske politikere op.
Bare tre dage senere, den 16. marts, var han der igen. ”Vi har brug for Grønland. Og verden har brug for, at vi får Grønland. Heriblandt Danmark. Danmark er nødt til at lade os få Grønland.”
Grønland vil selv vælge samarbejdspartnere
Vælgerne i Grønland har været vidner til alt det der om Trump og Grønland. Det indtryk får man i den grad, når man ser på resultatet af valget den 11. marts. Efter nogle ugers forhandling dannedes en bred regering med deltagelse af fire af de fem grønlandske partier. Jens-Frederik Nielsen er ny regeringschef i Grønland.
I spørgsmålet om selvstændighed, der var et centralt emne i valgkampen, er partierne i regeringen enige om, at det handler om at træde varsomt, og at befolkningen er inddraget.
Kampen mellem USA og Danmark om Grønland går langt tilbage i tiden
”Vi bestemmer over vores egen fremtid. Vi skal selv vælge vores samarbejdspartnere. Og det er os, der dikterer tempoet i den forbindelse,” står der i det aftalte regeringsgrundlag.
Kampen mellem USA og Danmark om Grønland går langt tilbage i tiden. Da Danmark i 1917 solgte De Vestindiske Øer til USA, indgik USA og Danmark en aftale om Grønland. USA vil ikke protestere imod, at den danske regering udøver sine politiske rettigheder i Grønland, på samme måde som USA vil udøve rettighederne på De Vestindiske Øer.
Igen efter 2. verdenskrig var spørgsmålet oppe, amerikansk eller dansk? Amerikanerne havde under krigen besat Grønland for at holde Hitler på afstand. Det skete efter en aftale med den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, som handlede på egen hånd, fordi Danmark var besat. Aftalen blev efter krigen godkendt af den danske regering og af Folketinget.
Men i 1947 ønskede Danmark amerikanske tropper ud af Grønland. USA ville også dengang købe Grønland på samme måde, som vi havde solgt De vestindiske øer til USA. Danmark stod fast på, at USA ikke kunne købe Grønland, men det hele sluttede med et fornuftigt kompromis.
USA kunne ikke købe Grønland, men kunne lade amerikanske tropper blive i Grønland. Det blev fastlagt i forsvarsaftalen i 1951. Dengang havde USA Thulebasen, men også en lang række lyttestationer bygget tværs hen over Grønland fra øst til vest. Jeg har selv som gæst af Pentagon besøgt både Thule og en af disse lyttestationer.
Vance i Grønland
Det er derfor, vicepræsident J.D. Vance og hustru, Usha Vance, den 28. marts kunne besøge den amerikanske Thulebase, som nu er omdøbt til det grønlandske navn Pituffik Space Base. De undgik på denne måde at møde grønlandske demonstranter, som krævede USA ud af Grønland. Her er skidekoldt, sagde J.D. Vance. Han skulle have lånt en parka af en grønlænder.
Her holdt han en tale, som blev bragt live på masser af TV-kanaler, også i Danmark.
Det var en slem svada for Danmark. Hvad sagde han? Hvorfor betyder Grønland så meget? Hvis missiler skydes mod os, fra Rusland eller Kina, skal vi kunne skyde dem ned. Hvad har Danmark gjort, eller snarere ikke gjort, de sidste 40 år? Danmark har ikke gjort noget for sikkerheden i Grønland. Der er ikke bevilget penge nok. Danmark har ikke gjort et godt job for Grønland. Vores melding til Danmark er: I har ikke gjort et godt job, så derfor må vi gøre det.
Da journalister fik adgang til at stille spørgsmål, bliver det endnu værre, altså flere tæsk til Danmark. Vance siger, at Grønland skal have selvbestemmelse, de skal ikke være under kontrol af Kina (men USA?). Præsident Trump vil have Grønland, siger vicepræsident J.D. Vance. Vi kan ikke ignorere Rusland og Kina. Vi håber, at Grønland vil pege på USA som garant for deres sikkerhed. Danmark kan ikke levere varen, siger han.
Men hvor vil Grønland befinde sig, hvis landet bliver indlemmet i USA, frivilligt eller efter den metode, som Donald Trump kalder økonomisk eller militær tvang?
Den 28. marts protesterede grønlændere og danskere ved Christiansborg mod USA’s adfærd i spørgsmålet om Grønland. Trekanten Grønland/Danmark/USA er særdeles anspændt nu. Også i Grønland gik demonstranter gennem Nuuk, alle bærende større eller mindre grønlandske flag. En tilsvarende demonstration fandt sted i Aarhus.
Grønlænderne tror vel ikke, at priserne vil stige på laks og torsk, hvis Grønland bliver en del af USA. De ved formentlig også, at staterne i USA befinder sig på helt forskellige velstandsniveauer. De rigeste er New York, Massachusetts og staten Washington. Mississippi, Arkansas og West Virginia de fattigste.
Men hvor vil Grønland befinde sig, hvis landet bliver indlemmet i USA, frivilligt eller efter den metode, som Donald Trump kalder økonomisk eller militær tvang? Grønland ville ligge i den allertungeste ende. Det grønlandske bruttonationalprodukt per hoved er 57.116 USD (2021). USA har ingen økonomisk udligning staterne imellem.
På den måde, som er beskrevet her, er det lykkedes for Trump, godt hjulpet af vicepræsident J.D. Vance, at puffe Grønland godt og grundigt ind i rigsfællesskabet. Alternativet USA duer ikke for grønlænderne. Og måske er tankerne om selvstændighed her og nu sat på pause for en stund. Takket være Donald Trump og J.D. Vance.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og