corona

Coronavirus: Alt det vi ved

i Danmark/Sundhed af
CORONAKRISEN // BAGGRUND – ‘Målet er nu, som det hele tiden har været, at holde virus så meget nede, at vi dels ikke ser en eksplosion i antallet af døde, og dels giver sundhedsvæsnet en chance for at følge med. Og her er sagen den, at hvis vi bliver ved med at se en eksponentiel udvikling i smitten, og det er der desværre en stor risiko for, ja så kan vi hurtigt komme i problemer’. Det skriver Christian Heebøl Nielsen i en opsamling på, hvor vi egentlig står i det danske, når det gælder coronasmitten. Han er en af dem, man ringer til, når man har været i kontakt med en, der er smittet med corona. Spørgsmålet er fortsat lige så brændende, som det lyder banalt: Hvordan bliver vi egentlig smittet med corona?

Jeg har i snart to måneder været en af dem, du ringer til, når du har været i kontakt med en, der er smittet med corona (ja, corona, ikke ny coronavirus, som myndighederne helt besynderligt insisterer på at kalde det i et forsøg på at dræbe enhver fornuftig kommunikation).

Det har været helt utroligt givende, og jeg er taknemmelig for de mange positive tilkendegivelser jeg dagligt får fra folk, der er glade for hjælp, råd og vejledning. Og så har det givet et unikt indblik i sygdommen, og hvordan danskerne lever med den.

“Jubi, pina colada og Netflix i en uge”

Men lad mig starte med en dejlig historie fra forleden. Ældre dame på 74 ringer, og fortæller, at hun altså er blevet smittet. Det går ok, men hun har mistet lugtesansen.

Vi bliver hurtigt enige om, at det jo er noget skidt. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu kan hun jo spare lidt på den gode vin.

Og hun fortæller, at hendes største problem nu faktisk er, at når hun nu ikke kan gå ud og handle, så er hun lidt loren ved at bede naboen om hjælp til at hente en ny håndtaske (ja, en 3 liters papvin). For de skulle jo nødigt tænke…

Vi får en god snak om nethandlens velsignelser. For en uge i selvisolation helt uden vin, det er altså en helt anderledes barsk omgang

Så vi får en god snak om nethandlens velsignelser. For en uge i selvisolation helt uden vin, det er altså en helt anderledes barsk omgang.

Eller hvad med moderen, der når hun bliver informeret om, at hun er nødt til at gå i isolation med sit barn, der er nær kontakt, bryder ud i jubel og råber ”Jubi, pina colada og Netflix i en uge!”.

For vi har alle hver vores måde at tackle de udfordringer vi stilles overfor på. Og det er et stort indgreb i livet, når man bliver bedt om at isolere sig fra venner og familie i en uge.

Som smittet giver det god mening, men når man blot er udpeget som nær kontakt, er det straks mere vanskeligt. Og det med nær kontakt, er faktisk et af de steder, hvor vi stadig slås lidt med tingene. For hvad er egentlig en nær kontakt, og hvorfor er det vigtigt?

Når vi sætter ind overfor nære kontakter, sker det ud fra en erkendelse af, at man jo kun kan blive smittet, hvis man faktisk har været i nærheden af en smittet.

corona
Foto: www.athensinsider.com/ Eurokinissi. Anotnis Nikolopoulo.

Hvordan bliver vi egentlig smittet?

Og lige præcis her står vi overfor et af de spørgsmål, som vi faktisk dårligt kender svaret på endnu. For hvordan bliver man egentlig smittet?

Lyder det trivielt?

Giver svaret sig selv?

Så let er det desværre ikke.

Vi har opfundet en app, der skal måle, om vi har været indenfor en meter af en smittet i mere end et kvarter. Og her har vi problemet. Stort set ingen af dem, der får en notifikation i app’en, er smittede

Fra myndighedsside har man valgt en ret mekanistisk tilgang til svaret. Du kan smittes, hvis du kysser, krammer og giver hånd, hvis du har haft kontakt ansigt til ansigt med mindre end en meters afstand i mere end 15 minutter, eller hvis du har delt kropsvæsker med en smittet.

Det er også derfor, vi har opfundet en app, der skal måle, om vi har været indenfor en meter af en smittet i mere end et kvarter.

Og her har vi problemet. Stort set ingen af dem, der får en notifikation i app’en, er smittede.

Og når vi taler med smittede, og spørger, om de ved, hvordan de er blevet smittet, bliver billedet også straks mere mudret. En del ved, at de har været sammen med en smittet. Men ikke nødvendigvis på en måde, der ville have gjort dem til nære kontakter. Og en del ved, at ja, de har kysset og krammet med en smittet.

Andre er helt blanke.

Tilsvarende møder vi ofte nære kontakter, der simpelthen ikke forstår, hvorfor de ikke er blevet smittede. De har jo gjort alt, hvad man kan gøre for at blive det.

Så vi må erkende, at der endnu er meget omkring smitte, som vi ikke forstår.

Der har været flere forslag fremme fra seriøse forskere på mulige forklaringer.

Måske afhænger smitterisikoen af, hvor meget virus den smittede har i kroppen. Det er kun dem med en høj mængde virus, der smitter.

Lige for tiden er det primært børn og unge, der smittes. Og hvis der er noget, de har, så er det et velfungerende immunforsvar. Så vi står tilbage med spørgmålet: Hvordan bliver man egentlig smittet med coronavirus?

Her er problemet dog, at man så skulle tro, at dem med meget virus også var dem, der blev mest syge. Og det passer ikke særlig godt med erfaringerne. For vi ser både smitte fra dem, der har fået symptomer, og dem der ingen får.

Det er faktisk også tanken bag de nye antigen-test. De fanger nemlig primært dem med meget virus. Og teorien er så, at det er dem, der vil smitte, hvorimod dem der tester negativt ikke ville kunne smitte. Heller ikke selv om de måske i virkeligheden er falsk negative.

Vi aner bare ikke, om det passer.

Det kunne også tænkes, at det primært er dem, der ikke har et helt optimalt immunforsvar, der bliver smittede.

Men igen støder vi ind i problemer. For lige for tiden er det primært børn og unge, der smittes. Og hvis der er noget de har, så er det et velfungerende immunforsvar. Så vi står tilbage med spørgmålet: Hvordan bliver man egentlig smittet med coronavirus?

corona
Corona. Foto: Ponywave, Instagram.

De farligste erhverv

Måske kan vi blive lidt klogere på det ved at kigge på erhverv og beskæftigelse, hvor vi kan se, der en høj risiko.

Jeg har derfor tilladt mig at lave en tentativ liste, med det farligste erhverv i toppen.

  1. folketingspolitiker
  2. minkavler
  3. kirkesanger
  4. professionel fodboldspiller
  5. cykelrytter eller tilknyttet
  6. slagteriarbejder
  7. efterskoleelev
  8. udenlandsk bygningsarbejder
  9. sundhedspersonale

Det kan måske være svært at få øje på mønstrene her.

Men de er der. Så lad os kigge på det.

Først og fremmest kan vi se, at risikoen for at blive smittet stiger med, hvor mange smittede du er sammen med. En slags multiplikator effekt.

Og det understreger vigtigheden af, at vi hurtigt får identificeret de smittede og taget dem ud af spillet.

Intet tyder på nogen særlig risiko for smitte, når vi køber ind eller tager offentlig transport. Faktisk er den så lav, at vi ikke engang gider at måle den

Dernæst kan vi se, at samvær i lukkede rum med dårlig udluftning øger risikoen markant. Det peger på den såkaldte aerosol-smitte.

Og her har vi et problem. For det var jo ikke identificeret som risiko af myndighederne, når vi taler nære kontakter. Og endelig kan vi se, at der er en betydelig risiko forbundet med at bo sammen. Og det er faktisk det, vi sætter ind overfor, når vi sender folk i isolation.

Til gengæld tyder intet på nogen særlig risiko for smitte, når vi køber ind eller tager offentlig transport. Faktisk er den så lav, at vi ikke engang gider at måle den.

Jo, kan du indvende, men vi bruger jo masker. Og ja, masker nedsætter risikoen. Men den var altså i forvejen overordentlig lav.

Jeg kunne også have nævnt, at du tilsyneladende også har en øget risiko, hvis du har indvandrerbaggrund.

Her bliver det bare lidt tricky. For indvandrere lader sig faktisk også teste hyppigere, hvad der kan forklare en del af den øgede risiko.

Men der er nok ingen tvivl om, at sygdommen dels har en social slagside, og at kultur spiller en rolle. VI kan da også se, hvordan de katolske lande i Europa har en helt anderledes udfordring end de primært protestantiske. Og her er familiemønstre nok en stor del af forklaringen.

Som det turde være bekendt, står vi for tiden midt i anden bølge af epidemien.

Fra tid til anden hører du det glade budskab, at nu har det toppet. Nu falder tallene. Så har jeg en kedelig besked. Det har ikke toppet endnu, og kommer ikke til det på denne side af februar

Og fra tid til anden hører du det glade budskab, at nu har det toppet. Nu falder tallene.

Så har jeg en kedelig besked. Det har ikke toppet endnu, og kommer ikke til det på denne side af februar.

Og hvordan kan jeg så vide det? Ja, det kan jeg jo faktisk heller ikke. Men jeg kan kigge på, hvordan det går med andre infektionssygdomme.

Og her er mønstret altid det samme. Det topper henimod slutningen af vinteren. Det kan der være mange forskellige forklaringer på. Lave vitamin D-niveauer, vejret, fugtigheden, at virus elsker koldt vejr, osv.

Derfor er målet nu, som det hele tiden har været det at holde virus så meget nede, at vi dels ikke ser en eksplosion i antallet af døde, og dels giver sundhedsvæsnet en chance for at følge med.

Og sagen er den, at hvis vi bliver ved med at se en eksponentiel udvikling i smitten, og det er der desværre en stor risiko for, ja så kan vi hurtigt komme i problemer.

Antigen-test og aerosol-smitte

Så hvad gør vi så? Vi er nok nødt til at starte med at tage et grundigt kig på, hvordan vi tester. For tiden tester vi ca. 70,000 dagligt, og finder knap 1,5% smittede.

Det er ikke nogen særlig effektiv strategi. Især ikke fordi den mængde test betyder flaskehalse og ventetid.

Så vi er nok nødt til at opfinde en anden måde at gøre det på. Og gerne en måde, hvor vi markant kan øge antallet af test, som også vismændene var inde på i deres seneste rapport. Og her bliver vi nødt til at finde svar på, hvordan vi bedst kan finde plads til antigentest i systemet.

Vi er nødt til at finde svar på, hvordan vi håndterer risikoen for aerosol-smitte

For en test, der kan laves billigt på et kvarter, er altså attraktiv. Og kan vi mon ikke leve med de falsk negative, hvis vi ved, at man hurtigt kan blive testet igen?

Dernæst er vi nødt til at finde svar på, hvordan vi håndterer risikoen for aerosol-smitte.

Vi skal blive bedre til at beskrive, hvornår du kan have været udsat for det, og hvordan du kan forebygge det. For som det er nu, er der grund til at tro, at den smittetype udgør en ikke ubetydelig del af den samlede smitte.

Hvis ikke vi lykkes med sådanne tiltag, er alternativerne desværre værre. For så taler vi skolelukninger, tvunget hjemmearbejde, og formentlig også yderligere fyringer. Og den slags kommer med en pris, som vi har sværere og sværere ved at finde penge til at betale.


LÆS MERE I POV OM CORONAKRISEN HER


Topillustration: Corona-Graffiti am Donaukanal, Wien. Foto: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut, analytiker af medicinalindustrien samt sundhedssektoren og har i en årrække beskæftiget sig indgående med bekæmpelse af disinformation og fake news.

P.t. følger han udviklingen i både coronavirussens udbredelse og myndighedernes kamp mod den både nationalt og globalt.

Seneste artikler om Danmark