Corona, gæld og økonomisk krise i Argentina

i Syd- og Latinamerika/Politik & Samfund af
SYDAMERIKA // ANALYSE – Argentina har bedre succes med at håndtere corona-udbruddet end flere af dets nabolande. Samtidig har der været et gennembrud i forhandlingerne om nedbringelse af landets enorme gæld. Den økonomiske, sociale og sundhedsmæssige situation er dog fortsat vanskelig i Sydamerikas næststørste land, skriver Thomas Christiansen.

Corona-udbruddet ramte Argentina i starten af marts kort tid efter, at Peronistpartiet var kommet til magten efter valgsejren i oktober 2019. Det gav en ny stor udfordring til regeringen, under ledelse af præsident Alberto Fernández, som i forvejen havde flere alvorlige problemer at forholde sig til. De omfattede en galopperende inflation, høj arbejdsløshed, omfattende social nød og en stor udlandsgæld.

Corona-karantæne i 150 dage

Da corona-udbruddet kom til Argentina valgte regeringen at indføre en omfattende nedlukning af samfundet. Der blev indført skrappe udgangsrestriktioner, skoler og andre institutioner blev lukket, mange blev sat til at arbejde hjemmefra, og grænserne blev lukket. Man blev imidlertid også nødt til at tage højde for nogle af landets sociale problemer, som fortsat var til stede. Mange skolebørn får deres primære måltid i skolen, så selvom skolerne blev lukket for undervisning, blev de holdt åbne for spisning.

Siden da har der været forskellige forsøg med at genåbne dele af landet delvist, men i flere tilfælde er lempelserne trukket tilbage, fordi antallet af smittede og døde er fortsat med at stige. Senest annoncerede Fernández den 14. august, at karantænen indtil videre gælder frem til den 30. august.

Den økonomiske krise i 2020 kommer i forlængelse af et allerede svært 2019. Den argentinske peso faldt med 40 procent i anden halvdel af 2019, og da meget af Argentinas gæld er optaget i amerikanske dollar betød det, at gældsbyrden i pesos voksede betydeligt

På trods af nedlukningen har landet indtil nu registreret næsten 7.000 døde og cirka 320.000 smittede ud af en befolkning på 45 millioner. Udbruddet er imidlertid ikke jævnt fordelt i landet. Langt de fleste af de smittede og syge finder man i og omkring hovedstaden Buenos Aires. Her finder man næsten 90 procent af de smittede, selvom de 17 millioner indbyggere i området kun svarer til godt en tredjedel af landets befolkning.

Det kan være vanskeligt at sammenligne corona-statistikker på tværs af landegrænser, men selv med det forbehold ser situationen i Argentina dog bedre ud end i flere nabolande. Det gælder for eksempel Brasilien, hvor der ifølge de officielle statistikker er cirka 3,5 gange så mange dødsfald og mere end dobbelt så mange smittede per million indbyggere som i Argentina. I begge lande er pandemien dog fortsat i fuld gang, så hvordan de endelige konsekvenser bliver i de to lande er endnu usikkert.

Økonomisk krise og gæld

Pandemien har ramt den i forvejen hårdt plagede argentinske økonomi med stor kraft. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer således at landets bruttonationalprodukt falder med 10 procent i 2020 sammenlignet med 2019. Samtidig forventer FNs Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien – ECLAC – at antallet af argentinere, som lever i fattigdom, stiger fra 27 procent til knapt 38 procent, herunder at næsten 7 procent af befolkningen vil leve i ekstrem fattigdom.

Den økonomiske krise i 2020 kommer i forlængelse af et allerede svært 2019. Den argentinske peso faldt med 40 procent i anden halvdel af 2019, og da meget af Argentinas gæld er optaget i amerikanske dollar betød det, at gældsbyrden i pesos voksede betydeligt. Samtidig skrumpede Argentinas valutareserver med 20 milliarder dollars sidste år, og bruttonationalproduktet faldt i sammenligning med 2018. Alt i alt førte det til en stigning i den offentlige gæld, så den ved udgangen af 2019 svarede til 90 procent af landets bruttonationalprodukt.

Men coronakrisen har tilsyneladende også banet vejen for en genforhandling af den enorme udlandsgæld, hvilket er et af regeringens vigtigste politiske mål. Ved årets start stod 49 milliarder US$ til at skulle betales tilbage i løbet af 2020, hvilket Fernández på forhånd havde sagt ikke var muligt. Den argentinske stat skylder 65 milliarder US$ til private kreditorer og yderligere 44 milliarder US$ til den Internationale Valutafond (IMF). Dertil kommer, at de enkelte provinser også har en betydelig gæld.

Nye toner fra IMF

Muligheden for at genforhandle gælden blev forøget af, at der lød forsonlige toner fra IMF allerede før corona-krisen slog igennem. En delegation fra IMF besøgte Buenos Aires i februar, og efter besøget sagde fonden, at den vurderer, at gælden ikke var bæredygtig.

Det var et markant skifte i forhold til fondens forrige analyse fra juli 2019. Her sagde IMF, at gælden var bæredygtig, men at der var betydelige risici for, at dette ville ændre sig. Når fonden skiftede holdning skyldtes det, at flere af disse risici havde materialiseret sig i anden halvdel af 2019, og situationen dermed var forværret.

På den baggrund lagde IMF i februar op til, at det var nødvendigt at omstrukturere gælden, og at det ville betyde, at de private kreditorer skulle lave et meningsfuldt bidrag i den sammenhæng. Eller sagt på en anden måde, fonden lagde op til, at de private kreditorer ville komme til at afskrive en del af deres fordringer, da alternativet ville være en statsbankerot. Til gengæld forventede IMF selv at få sine lån betalt tilbage.

Den ændrede vurdering af situationen i Argentina var imidlertid ikke kun et udtryk for, at IMF havde skiftet syn på landets økonomi. Der var derimod tale om, at fondens nye formand – Kristalina Georgieva – lagde op til, at fonden skal ændre på sine krav til de lande, som henvender sig om et lån. Det kom frem i en artikel, som Georgieva skrev i Financial Times den 18. februar. Timingen var interessant, fordi det skete samtidig med, at fondens medarbejdere var i Argentina og dagen før, at fonden sagde, at den ikke længere anså landets gæld for at være bæredygtig.

Kristalina Georgieva. Foto: Wikimedia Commons.

I artiklen anerkendte Georgieva, at håndteringen af store udsving i kapitalstrømmene i et givet land er en vanskelig opgave. Der er, sagde hun, derfor behov for at gentænke fondens krav til de lande, som ønsker at låne penge. Georgieva lagde dermed op til et skifte fra et (for) snævert fokus på valutakurspolitikken til i højere grad at inddrage andre instrumenter.

Fremover vil Georgieva og IMF lægge større vægt på monetær politik, håndteringen af makroøkonomiske balancer og statslig regulering af kapitalbevægelser over grænser. På den måde vil Georgieva og IMF sikre en bedre balance mellem vækst og finansiel stabilitet.

Delvis nedskrivning af gæld til private kreditorer

Siden de nye toner lød fra IMF, er Argentinas gældsforhandlinger fortsat med de private kreditorer – trods corona-pandemien – og i starten af august lykkedes det at lave en aftale. Anført af kapitalfonden BlackRock gik de private kreditorer med til at nedskrive deres del af gælden med 45 procent, svarende til cirka 30 milliarder US$.

Det er imidlertid ikke hver gang, at landets kreditorer går med til en gældsnedskrivning. Det så man for eksempel i forbindelse med gældsforhandlingerne tidligere på året i den folkerige og økonomisk vigtige provins Buenos Aires. Her havde et af Peronistpartiet unge håb Axel Kicillof overtaget guvernørposten i januar 2020. Da Argentina er en føderal republik, er guvernørerne vigtige politiske spillere med stor magt, og samtidig har de politiske initiativer på provinssniveau en stor betydning for befolkningens dagligdag.

Efter magtovertagelsen blev Kicillof hurtigt stillet overfor et større økonomisk problem, som afspejlede problemerne på landsplan. Provinsen Buenos Aires har nemlig en stor gæld, og en del af denne forfaldt i februar 2020. Med den kraftige nedskrivning af den argentinske peso i 2019 var gældens omfang vokset i den lokale valuta. Da Buenos Aires provinsen dels får sine indtægter i pesos, dels er ramt af landets generelle økonomiske krise, er gældsbyrden vokset meget i relation til provinsens budget.

Kicillof gik til valg på at genforhandle vilkårene for denne gæld, men i første omgang lykkedes det ikke at få forbedrede vilkår fra kreditorernes side. En meget stor del af gælden skyldes til den amerikanske kapitalfond Fidelity, og den var ikke villig til at udskyde tilbagebetalingen og forlangte at betalingsbetingelserne blev opfyldt.

Det stillede Kicillof i en vanskelig situation. Hvis han ikke opfyldte aftalen, ville det lukke for adgangen til nye lån. Hvis han opfyldte aftalen, ville det gøre det vanskeligt at leve op til valgløfterne om sociale programmer og/eller gøre det yderligere vanskeligt at få provinsens økonomi til at hænge sammen. I denne situation endte Kicillof med at føje kreditorerne.

Fortsat økonomisk, social og sundhedsmæssig krise

Selvom det er lykkedes for Fernández at få reduceret gælden til statens private kreditorer, er udsigterne for landet fortsat uhyre vanskelige. Forløbet i Buenos Aires-provinsen viser, at en gældsreduktion ikke er en given ting.

Samtidig er den i forvejen dårlige økonomi i nærmest frit fald. Der var ingen tvivl om, at den økonomiske situation i Argentina var overordentlig vanskelig ved årets start. Siden da er der kommet en coronakrise oveni, som har gjort situationen yderligere kompliceret. På den baggrund skal regeringen forsøge at holde en meget vanskelig balance.

Der er ingen nemme udveje, og det kan ikke udelukkes at landet endnu en gang styrer imod en statsbankerot. De kommende forhandlinger med IMF kommer til at få stor betydning for det videre forløb

På den ene side skal den forsøge at leve op til sine valgløfter om at hjælpe de mest socialt udsatte. På den anden side skal den undgå at lande i en situation, hvor statsgælden vokser ukontrollabelt og inflationen eksploderer. For det tredje skal den forsøge at undgå en sundhedsmæssig krise som følge af corona-epidemien.

Der er ingen nemme udveje, og det kan ikke udelukkes at landet endnu en gang styrer imod en statsbankerot. De kommende forhandlinger med IMF kommer til at få stor betydning for det videre forløb.


LÆS FLERE ANALYSER AF THOMAS CHRISTIANSEN HER


Topfoto: Alberto Fernández, Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Syd- og Latinamerika