Søndag er en spændende dag i Brasilien. Kongressen skal afgøre, om der skal føres rigsretssag mod landets præsident. Der skal 342 stemmer til, og ifølge brasilianske medier bliver afgørelsen snæver.
Der findes flere måder at fortælle om den politiske krise i Brasilien på. Men en ting er klar: søndag afgøres det, om præsident Dilma Rousseff skal igennem et rigsretssag. Den fortælling, vi hører mest i de danske medier, er den om en præsident, der er involveret i en korruptionsskandale og en befolkning, der er dødtrætte af regeringen og derfor går på gaden i protest. Denne fortælling, som også er den dominerende i de store brasilianske medier, er oppositionens fortælling.
I den anden grøft findes den fortælling, som cirkulerer blandt regeringspartiets støtter, især på de sociale medier. Her fortælles om eliten, der er utilfreds med at have tabt præsidentvalget de sidste fire gange og derfor er ved at lave et statskup.
Oppositionens medier
Brasilien har været et demokrati i omtrent 30 år og har som sådan en fri og uafhængig presse. Som vi kender det fra Danmark kan udgivere have deres egen politiske dagsorden, og det er ret uproblematisk, når blot journalistikken som udgangspunkt er tilstræbt objektiv og troværdig.
Mediebilledet i Brasilien er dog ret ubalanceret, forstået på den måde at alle de betydende aktører med mastodonten Globo i spidsen er erklærede modstandere af PT (Arbejderpartiet), der har siddet på præsidentposten i de sidste 13 år.
Derfor har oppositionens fortælling domineret de traditionelle medier, mens det har været mere afbalanceret på de sociale medier. I nogen grad er denne tendens fulgt med over Atlanten. I TV Avisen på DR1 kunne man d. 17/3 2016 eksempelvis møde kvinden på ovenstående billede, hvis budskab var simpel og klart.
For Dilma er det et statskup
Lad mig prøve at forklare, hvilken fortælling præsidenten og hendes støtter gerne vil skabe. Den handler først og fremmest om, at oppositionen ikke blot angriber præsidenten men også selve demokratiet. Regeringens administrative praksis, som angiveligt har fået landets finanser til at se bedre ud, end de i virkeligheden var, er en praksis, som alle regeringer siden demokratiets genindførsel i 1986 har benyttet. Argumentet for, at netop Dilma skal slæbes for en rigsret for denne praksis, skulle være, at denne praksis blev intensiveret i forbindelse med sidste valg, og at hun derfor sidder på et falsk mandat.
Præsidenten mener selvsagt, at det er noget vrøvl og beskylder oppositionen for aldrig at have accepteret nederlaget. Efter valget forsøgte de at annullere resultatet og da det mislykkedes, har de prøvet at obstruere alle regeringens politiske initiativer. Utilfredsheden med Dilma, siger hun, er udelukkende politisk modstand og sagen mod hende er et udenomsdemokratisk forsøg på at kuppe sig til magten. I en tale til nationen, som løb rundt på sociale medier i dagene op til, at kongressen skulle afgøre hendes skæbne, opfordrede hun til, at folket bakkede hende op og stillede sig på den rigtige side af konflikten. På demokratiets.
Afløserne er mindst ligeså korrupte
Såfremt Dilma bringes for en domstol ved en rigsretssag vil hendes mandat blive suspenderet og sandsynligvis bliver det vicepræsident Michel Temer , som vil fungere som præsident, mens kongressens formand, Eduardo Cunha, vil overtage titlen som vicepræsident. Og her har Dilma et godt argument i forhold til at påpege, at sagen mod hende ikke handler om at bekæmpe korruption. Temers navn er nøjagtig som Dilmas blevet nævnt en enkelt gang i de mange afhøringer i den store korruptionsskandale, som undersøges i øjeblikket. Cunhas navn er dukket op flere gange, og der er rejst tiltale mod ham.
I den kommission, der har indstillet til kongressen at præsidenten trækkes for en rigsret, sad blandt andre São Paulos tidligere borgmester Paulo Maluf. Han stemte for at retsforfølge Dilma, selvom han slet ikke havde været til stede ved nogle af kommissionens møder. Man burde ellers kunne regne med hans tilstedeværelse. Han er nemlig nødt til at blive i Brasilien, eftersom Interpol har udstedt en arrestordre på ham. I Frankrig er han og flere af hans familiemedlemmer dømt in absentia for hvidvaskning af penge.
Det er altså bestemt ikke, fordi Brasilien bliver mindre korrupt af at komme af med Dilma. Tværtimod, vil Dilma og hendes støtter sige. De tegner også et meget klart billede af oppositionen, som den hvide forkælede middelklasse, der mest af alt er utilfreds med, at de fattige har fået det bedre.
Den forkælede middelklasse
Mange brasilianere er trætte af den måde, hvorpå oppositionen prøver at udnytte kaos på.
De fleste er enige om, at præsidenten og ekspræsident Lula skal stilles til ansvar, såfremt de har gjort noget ulovligt. Men på sociale medier tager rigtig mange afstand fra dem, som går på gaden under slogans om at ville korruptionen til livs, når det, de ønsker er at fjerne en påstået korrupt præsident og erstatte hende og regeringen med nogle korrupte, de bedre kan lide. Der bliver ironiseret over middelklassen.
Det første af disse to eksempler er en pige, der siger ”Ud med Dilma. Jeg vil til Disneyland igen” og dernæst et ægtepar fra middelklassen, der er på vej til demonstration. Bag dem går deres barnepige i hvid uniform. Dette billede har dannet baggrund for mange underholdende memes. Et af dem siger ”Fart på Maria (sådan hedder de fleste barnepiger i Brasilien, red.), vi skal hen og protestere mod, at vi skal betale dig så meget i løn.”
En splittet nation
Et af oppositionens kritikpunkter mod regeringen er nemlig, at den har hævet mindstelønnen betragteligt. Jeg har tidligere skrevet om det fænomen her. Her kom jeg også ind på, hvordan debatten er blevet meget polariseret. Med den seneste udvikling er det blot blevet værre. Man taler ikke pænt om og til hinanden. Et eksempel på den ekstreme splittelse er en sag fra det sydlige Brasilien, som Dilma også flittigt har henvist til: En børnelæge nægtede at behandle et barn, fordi barnets mor var politiker fra PT.
Uanset hvad der kommer til at ske, kommer det til at efterlade dybe ar. Hvis Dilma bliver siddende valgperioden ud, kan vi se frem til to år mere med en handlingslammet regering, der intet kan få igennem kongressen. Dette vil være katastrofalt i forhold til den krise, som landet står i.
Hvis Dilma tvinges fra magten, er det ikke til at sige, hvor megen ballade, det vil give i gaderne. Den fattigste del af befolkningen har ikke nødvendigvis den store forståelse for, at PT, som stadig nyder stor opbakning blandt de fattige, skal afstå magten på udemokratisk vis.
Forbes skriver ifølge brasilianske netmedier, at det er forventeligt, at en regering med Temer og Cunha i spidsen vil sætte en stopper for alle de igangværende undersøgelser af korruption. Sker det, er det svært at forestille sig, at det vil gå stille af. Så vil vi atter se brasilianerne fylde gaderne i protest.
Topfoto: Skærmprint fra Dilmas tale. Youtube
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler.
Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget. Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med. Donér, hvad du selv synes en artikel skal koste. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Mit MobilePay nummer er: 21222329
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
