BIAS & CORONA // KRONIK – Bias er en slags mental genvej, som kan spare noget energi for os, og som forstærkes, når vi er bange eller pressede, og når situationer er komplekse. Psykolog Joël Boukris introducerer en række bias-fænomener og relaterer dem til vores holdninger til corona og krisehåndteringen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi mennesker er i høj grad styret af bias, hvilket bl.a. får os til at begå en del fejl (-slutninger), når vi forholder os til corona og corona-håndteringen. Disse fejl skaber splittelse imellem os og fører til dårlige beslutninger fra vores ledere – både pga. befolkningens forventninger og pga. deres egne vanskeligheder med at få øje på og overskride bias.
Vi har gennem to år været vidne til en tiltagende polarisering i vores samfund med udgangspunkt i holdningerne til corona og ikke mindst corona-håndteringen. Det er indlysende, at når der er meget på spil, så vækker det store følelser, og med store følelser mindskes evnen til at se nuancer og sætte sig i andres sted. Man kan sige, at følelserne overskygger vores evne til at forholde os åbne.
Når utryghed øges
Det, der er på spil i denne tid, er rammen omkring vores liv. Om man finder tiltagene nødvendige eller ej, så har corona-håndteringen ændret mange ting i vores hverdag – ikke mindst forudsigeligheden.
Forudsigelighed er nok den væsentligste faktor i folks fornemmelse af tryghed. Hvad der opleves som den største forstyrrelse eller trussel er dog individuelt. For nogle er det at få sygdommen, andre at give den videre, og for andre er det at deres livsværk er truet eller indholdet i deres liv taget fra dem, venner og familie er blevet fjerne osv. Det er således betydningsfulde ting, som er truet, og som vi reagerer på og forsøger at tage stilling til.
I denne komplekse verden og under det store pres, som situationen har skabt for mange, forsøger vi mennesker selvfølgelig at vinde fast grund under fødderne. De færreste af os har tid eller forudsætninger til selv at tilegne os den viden, vi ønsker, så de fleste søger hen til dem, som de har et tillidsforhold til, eller som institutionelt set er autoriteter på området.
Det triste er så, at det både øger polariseringen og dermed konfliktniveauet og forhindrer, at vi tager imod ny viden
For mange har det derfor været oplagt at lytte til vores regering og sundhedsmyndighederne. De er dog ikke fritaget fra bias – og er måske endnu mere tilbøjelige til at være bias-ramte, hvis man lytter til, hvor stort et pres de har pålagt sig selv.
Lad mig kort forklare bias. Bias kan forstås som en mental genvej, som kan spare noget energi for os. Det er en slags ”mentale redskaber”, som hjælper os til at komme hurtigere frem til en forståelse eller handling.
F.eks. hvis jeg ikke ved, om en dødelighed 0,5% er meget eller lidt, så kan jeg læne mig op ad min ven med en stærk holdning eller myndigheder eller en tredje. Dette kan vi gøre bevidst, eller vi kan komme til at gøre det uden, at vi rigtigt lægger mærke til det. Generelt bliver folks bias forstærket, når vi er bange, utrygge eller pressede, når situationer er tvetydige, komplekse eller virker modstridende.
Bias i coronakrisen
De forskellige bias-fænomener har vi navngivet, og i det følgende vil nogle af biaserne blive sat ind i den coronakontekst, som vi kender den her i Danmark.
Alle mener nok, at de andre falder i den bias, der hedder bekræftelses-bias (Confirmation bias). Bekræftelses-bias er det fænomen, at når vi har dannet os en holdning eller truffet et valg, så har vi mest tilbøjelighed til at se efter beviser, der bekræfter vores holdning, og forbigå de beviser, der modsiger den.
Denne bias kan dermed gøre det sværere for os at tale med folk af anden holdning – og endnu sværere at lytte til dem. Det triste er så, at det både øger polariseringen og dermed konfliktniveauet og forhindrer, at vi tager imod ny viden.
Som en søster til bekræftelses-bias finder vi kognitiv dissonans. Kognitiv dissonans er et ubehag, vi oplever, når vi erfarer, at det, vi siger, eller det, vi tidligere har gjort, ikke passer med det, vi gør nu. Vi ønsker generelt at handle i overensstemmelse med tidligere.
For at gøre det endnu værre eller sværere, så er der Sunk Cost Fallacy, et tredje fænomen, som betegner tilbøjeligheden til at fastholde noget, fordi vi allerede har investeret tid, energi og måske penge i det. Kunne man forestille sig, at mens man i ugevis havde brugt 60-80 millioner om dagen på tests, at man pludseligt var stoppet op og havde sagt, at det var en forkert strategi? Det ville i hvert fald være svært.
På samme vis: Har du været i store diskussioner med folk af en anden corona-holdning end dig, så har du allerede investeret energi i at forsvare en position, hvilket er med til at gøre det sværere at ændre den.
Hvis vi ligeledes tror, at alle er enige om noget, f.eks. fordi det er det, som mest bliver bragt frem i medierne, så kan det skabe en majoritet af folk med en holdning alene baseret på, at disse troede, at det var den gængse holdning
Man skulle tro, at disse tre fænomener skulle være rigeligt at kæmpe imod i vores forsøg på at forholde os åbne og nysgerrige, men vi er faktisk også tilbøjelige til ikke bare at finde de beviser, der bekræfter vores egen holdning, men også at have ubegrundet stor tillid til vores egne vurderinger og beslutninger. Det hedder Overconfidence bias, når vi er ukritiske overfor os selv og mere kritiske overfor andres gøren og laden.
Måske er etisk falmning (Ethical fading) en anden side af samme fænomen, da den beskriver, hvordan vi nemt kan se det uetiske i det, som andre gør, men er blinde overfor det uetiske, vi selv gør.
Det er også, når vi vender det blinde øje til eller negligerer følgerne af vores beslutninger eller overretfærdiggør dem, fordi vi er så opslugte af betydningen af det, vi foretager os. Det virker oplagt at anskue mink-sagen i dette lys, og mentalt og “socialt” helbred har også været negligeret i forhold til corona-helbred, og det kan evt. skyldes denne bias.
For at vende tilbage til mit første eksempel på bias, hvor vi skulle finde ud af, om 0,5% var meget eller lidt, og vi kiggede på venner eller andre for at finde vores holdning, så kaldes dette fænomen for Social Proof. Det er, når vi vælger en holdning på baggrund af, hvad vi tror, andre mener, eller hvis det er en handling, som andre ville gøre.
Vi er mange, der har kæmpet med at gætte, hvorvidt man gav håndtryk, hilste med albuer eller vinkede, når vi skulle hilse. Denne tøven er udtryk for, at vi prøver at gætte, hvad normen bør være, mens vi selv måske er ubesluttede eller fleksible.
Hvis vi ligeledes tror, at alle er enige om noget, f.eks. fordi det er det, som mest bliver bragt frem i medierne, så kan det skabe en majoritet af folk med en holdning alene baseret på, at disse troede, at det var den gængse holdning – altså den holdning andre havde.
På den måde bærer medierne en enorm stor magt, og med deres overdrevne tillid til egen formåen (Overconfidence bias) og manglende evne til at kigge kritisk indad, men kun se det, som de selv vil se, så skal vi nok generelt passe på med at overlade for meget af vores tiltro og beslutningskraft til dem, der skaber historierne der.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
