SLUTSPIL I UKRAINE // ANALYSE – Trumps handlinger som præsident rejser flere spørgsmål end svar. Før valget lovede han at levere ”fred i Gaza og Ukraine” – i dag virker ingen af delene sandsynlige. Snart 100 dage inde i præsidentperioden er alt, Trump leverer, usikkerhed og indrømmelser til Putin. Imens vokser tvivlen i et splittet Vesten: Har USA reelt givet op på Ukraines vegne? Det kunne se sådan ud.
NEW YORK – Før sin valgsejr i november 2024 lovede kandidat Donald Trump at afslutte krigen i Ukraine på én dag, men næsten 100 dage inde i sin anden præsidentperiode er der hverken kommet en våbenhvile eller en fredsaftale.
I stedet har USA foreslået en plan for fred, der belønner Rusland, og som præsident Trump ikke har lagt skjul på, er et ”sidste tilbud” fra hans side:
De vigtigste dele af forslaget inkluderer en anerkendelse af Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen samt Ruslands besættelse af store dele af Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja, et nej til ukrainsk Nato-medlemskab og en ophævelse af økonomiske sanktioner mod Rusland – alt sammen uden at tilbyde Ukraine sikkerhedsgarantier.
Trump blev spurgt af journalister om, hvad russerne skal give sig på, under et pressemøde i Washington torsdag eftermiddag med Norges statsminister. Han svarede, at Ruslands store indrømmelse er, ”at stoppe krigen”. Med andre ord: ikke at udslette Ukraine eller erobre hele landet
Med andre ord et uspiseligt forslag i Ukraine, der da også blev afvist tirsdag af præsident Zelenskyj:
”Ukraine will not legally recognize the occupation of Crimea … There’s nothing to talk about here. This is against our constitution,” lød det.
Men selvom Trump mener, at Rusland agter at acceptere planen – den russiske udenrigsminister Lavrov kaldte torsdag udspillet for ”et, der bevæger sig i den rigtige retning” i CBS-programmet Face the Nation, og Trumps udsendte forhandler Steve Witkoff skal mødes med den russiske præsident fredag – har heller ikke Moskva, eller for den sags skyld EU-landene, godkendt planen.
Det sidste kan næppe kaldes overraskende, eftersom fredsplanen, hvis den blev realiseret, også ville true den eksisterende europæiske sikkerhedsorden.
Trump blev spurgt af journalister om, hvad russerne skal give sig på, under et pressemøde i Washington torsdag eftermiddag med Norges statsminister. Han svarede, at Ruslands store indrømmelse er, ”at stoppe krigen”. Med andre ord: ikke at udslette Ukraine eller erobre hele landet.
”Meget dårlig timing, Vladimir. STOP!”
Dagen før havde han udstedt en sjælden advarsel til Moskva på Truth Social – det sociale medie, han selv har grundlagt og er medejer af: ”Jeg er ikke glad for de russiske angreb på Kyiv. Ikke nødvendigt og meget dårlig timing. Vladimir, STOP! 5000 soldater dør om ugen. Lad os få fredsaftalen i hus!” lød det:
De tilsyneladende bistre ord vil formentlig ikke betyde noget som helst for Vladimir Putin, eftersom der efter alt at dømme ikke sættes nogen magt bag advarslen.
Vil Trump trække sig helt ud af Ukraine?
Spørgsmålet, som alle i såvel Bruxelles som i de europæiske hovedstæder nu spekulerer over, er, om Trump vil trække sig helt ud af Ukraine. Både vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio har i denne uge udtalt, at USA vil ”move on” fra krigen, hvis der ikke indgås en aftale nu. Og onsdag meddelte Marco Rubio, i sidste øjeblik, at han ikke agtede at deltage i det fredsmøde i London, som de europæiske stats- og regeringschefer havde inviteret det.
Et beslægtet og også afgørende spørgsmål er, om Trump i givet fald også (igen) vil stoppe både våbenleverancer og efterretningssamarbejde med Ukraine, som han kortvarigt gjorde i marts.
En våbenhvile, der aldrig blev accepteret af Rusland
Baggrunden for, hvor tingene står lige nu, er, at USA tilbage i marts foreslog en 30-dages ubetinget våbenhvile, som Ukraine accepterede den 11. marts. Rusland ignorerede forslaget og øgede i stedet sine angreb. Den 13. april ramte to russiske missiler byen Sumy og dræbte 34 civile, heriblandt kirkegængere til palmesøndagsgudstjeneste.
Tidligere, den 4. april, blev 20 mennesker dræbt i et lignende angreb på byen Kryvyj Rih.
Den polske udenrigsminister Radek Sikorski advarede på det tidspunkt om, at Kreml “gør grin med Trumps velvilje”.
Trump kaldte angrebet på Sumy en ”forfærdelig fejltagelse”, og sagde så dagen efter, 14. april, at Ukraine selv bar skylden for invasionen: ”Man starter ikke en krig mod nogen 20 gange større end én selv og regner med at få missiler foræret bagefter”
Trump kaldte angrebet på Sumy en ”forfærdelig fejltagelse” og sagde så dagen efter, 14. april, at Ukraine selv bar skylden for invasionen: ”Man starter ikke en krig mod nogen 20 gange større end én selv og regner med at få missiler foræret bagefter.”
Samtidig har Trump også pålagt Ukraine 10 % i told i forbindelse med sine globale ”gensidighedstariffer”, mens Rusland er undtaget – angiveligt fordi landet allerede er underlagt sanktioner. Et lyspunkt for Ukraine er dog, at olieprisen er faldet fra ca. 80 til 65 dollars pr. tønde, hvilket reducerer Putins indtægter.
Trump har heller ikke bevilget yderligere militær støtte til Ukraine. Det sidste af den våbenhjælp, som blev godkendt under Joe Bidens præsidentskab, forventes at løbe ud i løbet af få måneder. Og der er ingen ny støtte i sigte fra USA, selvom Speaker Mike Johnson har forberedt en ny lovpakke med en værdi af 60 milliarder dollars i Kongressen.
Tværtimod har Trump længe ment, at han ”ingen grund ser til” yderligere våbenstøtte til Ukraine, medmindre ”europæerne matcher hver dollar”.
Trump er på vej væk – der er ”træthed” over Ukraine-krigen i Washington
Det amerikanske militær er også begyndt at trække tropper og udstyr tilbage fra Rzeszow i Polen, der ellers har været en vigtig logistikbase for støtte til Ukraine. Det er planen, at de europæiske styrker nu skal overtage opgaven. Trump deltog heller ikke i det seneste møde 11. april i UDCG (Ukraine Defence Contact Group) i det såkaldte Ramstein format – et netværk af over 50 lande – men sendte i stedet sin forsvarsminister Pete Hegseth på videolink. I Washington fortæller flere vestlige diplomater også, at Trumps rådgivere i private samtaler giver udtryk for ”træthed over Europas støtte til Ukraine”.
Storbritannien og Frankrig arbejder på at etablere en europæisk ”reassurance-styrke”, der skal træne ukrainske soldater og måske foretage fælles luftpatruljeringer – dog uden at operere ved frontlinjen. Rusland er imod, og USA har ikke givet noget tilsagn om at støtte initiativet
Træthed eller ej – Europa forsøger fortsat at agere på to fronter: Dels arbejder Storbritannien og Frankrig på at etablere en europæisk ”reassurance-styrke”, der skal træne ukrainske soldater og måske foretage fælles luftpatruljeringer – dog uden at operere ved frontlinjen. Rusland er imod, og USA har ikke givet noget tilsagn om at støtte initiativet.
Under sit møde med den norske statsminister Jonas Gahr Støre torsdag sagde Trump, at han havde sat sig selv en frist for, hvornår krigen i Ukraine skal afsluttes: ”I have my own deadline … And after that, we’re going to have a very much different attitude. But I think we have a very good chance of getting (a peace deal) done.”
Ifølge CNN fredag morgen dansk tid har præsidenten dog på det seneste erkendt over for sin egen inderkreds, at ”det var en del sværere, end jeg havde forudset” at få en fredsaftale hjem.
Trump har tidligere ændret sin påstand om, at han kunne ”skabe fred i Ukraine på én dag” til ”inden for de første 100 dage” af sin embedsperiode, som begyndte 20. januar. Den milepæl runder han i næste uge – nærmere bestemt på onsdag.
Følg med i amerikansk politik – læs og følg Annegrethe Rasmussen her.
Læs mere om krigen i Ukraine her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og