CYBERKRIG #1 // TEMA – Russiske cyberangreb på den kritiske infrastruktur i Ukraine har haft forfærdelige konsekvenser for civilbefolkningen. I dag er ukrainerne blevet eksperter i, hvordan mennesker i et digitalt samfund overlever i cyberkrig.
Mellem de lave boligblokke minder de store grønne områder med mennesketomme legepladser og boldbaner om fredeligere tider. Det er østeuropæisk tristesse, når det er smukkest. I en lille, hyggelig lejlighed sidder den 55-årige laborant, Antonina, ved spisebordet. Nogle af ruderne i lejligheden er holdt sammen med tape. Det er dog ikke de mange missil- og droneangreb, som er på dagsordenen i dag. Vi skal tale om den usynlige form for krigsførelse, der var tæt på at få store konsekvenser for hendes 76-årige mor.
Siden den russiske invasion af Krim i 2014, er Ukraine blevet ramt af stort antal cyber- og hybridangreb på den kritiske infrastruktur. Nogle af dem har efterladt civilbefolkningen i kolde hjem, uden elektricitet og adgang til mobil- og internet, uden mulighed for at bruge betalingskort i supermarkedet eller på tankstationen.
Fra det ene øjeblik til det andet blev omkring 24 millioner ukrainere afskåret fra mobil- og internetforbindelse
Cyberangrebet på landets største teleselskab, Kyivstar den 12. december 2023 var et af de mest omfattende angreb. Fra det ene øjeblik til det andet blev omkring 24 millioner ukrainere afskåret fra mobil- og internetforbindelse. En af dem var Antonina.
“Det var en mandag morgen. Jeg var på vej på arbejde og ville ringe til min mor, men opkaldet ville ikke gå igennem. Først troede jeg, at det var et problem med min telefon, men da jeg nåede frem til mit arbejde, blev det klart, at mine kollegaer oplevede det samme. Vi var lidt i chok, for vi vidste jo ikke, hvor lang tid det ville vare og kunne ikke få information om det,” fortæller hun.
Digital infrastruktur
Ukrainerne er bl.a. dybt afhængige af telekommunikation for at kunne tilgå den ukrainske pendant til MitID, Diia. Udviklingen af Diia tog for alvor fart efter fuldskalainvasionen i 2022, hvor krigshandlingerne medførte risiko for, at mange fysiske dokumenter kunne blive destrueret. Derudover var det en fordel at have en digital infrastruktur, som fx flygtninge og fordrevne kunne tilgå flere forskellige steder fra. I dag rangeres Ukraine som nummer fem på FN’s online service index, tre pladser efter Danmark, og ligesom herhjemme er stort set al kontakt mellem borgere og det offentlige system digitaliseret.
Afhængigheden af digitale services har dog også vist sig som en akilleshæl, specielt under afbrydelser af strøm og telekommunikation. Det oplevede Antonina under Kyivstar-angrebet. I sit arbejde på laboratoriet har hun ingen direkte patientkontakt, men hun så, hvordan lægerne kom under ekstremt pres, fordi de ikke kunne bruge mange af de digitale systemer.
Det var “tre dage med force majeure” siger hun. Selv kunne hun ikke købe mad, men det værste var, at hun manglede medicin til sin mor, som lider af en sårsygdom, der kræver hyppig behandling. Uden den rette behandling ville moren risikere en amputation af sine ben. Antonina kunne ikke ringe nogen steder og på apoteket var systemet til bestilling og udlevering af medicin afhængig af den internetforbindelse, som var forsvundet.
“Det føles som når raketterne flyver. Det var som en eksplosion. Når det sker, bliver du først lammet. Derefter bliver du nødt til at tilpasse dig og forstå, hvordan du skal forholde dig, og hvordan du ordner ting, Du skal finde ud af, hvem der har brug for hjælp. Det er et chok at finde ud af, at dit liv pludselig afhænger af sådan nogle ting.”
Dødsfald
Da mobil- og internetforbindelsen kom tilbage efter tre dage, var der så meget kaos, at det tog yderligere nogle dage at få behandlet Antoninas mor. Situationen var kritisk, men amputationen blev undgået. Det er imidlertid ikke alle patienter, der har været så heldige.
I rapporten, Optimising Denmark’s Cyber Emergency Preparedness, som er udarbejdet i samarbejde mellem IT-Universitetet, Syddansk Universitet og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, fortæller en leder i en international organisation, der støtter de mange ukrainske flygtninge, at konsekvenserne af de mange cyberangreb oftest er værst i områderne tæt ved fronten:
“Flere og flere områder bliver besat, og familierne dér har nogle gange ikke adgang til internet. Når de ikke har adgang til information, kan de gå glip af meddelelser om obligatorisk evakuering af familier med børn eller af alle civile. Disse informationer kan være livsvigtige. Det er i bund og grund et spørgsmål om liv eller død.”
De menneskelige konsekvenser af cyberangreb er svære at dokumentere, men i Kharkiv, en by med ca. 1,3 millioner indbyggere, som ligger ved grænsen til Rusland, bekræfter flere indbyggere, at angreb på kritisk infrastruktur koster civile liv. Ofte skyldes dødsfaldene ikke selve cyberangrebene, hvor ammunitionen jo i bund og grund er digitale et-taller og nuller, men de begrænsninger og kædereaktioner, som angrebene medfører, fortæller en læge:
“En af mine patienter havde pludselig hverken internetforbindelse eller mobildækning. Hvad skulle han gøre? Han havde smerter og tog Ibuprofen og Paracetamol. Det var det hele. Så begyndte han at kaste op og fik kvalme. Da han kom til mig 5 eller 10 dage senere, viste det sig, at han havde haft en stor blodprop i hjertet og kun kunne reddes med en hjertetransplantation. Han havde mistet tiden, den gyldne tid til at blive reddet.”
Beredskab
Lægen bliver interviewet ved mørkets frembrud på en øde parkeringsplads i Kharkiv. Hans ramponerede bil af asiatisk mærke, virker flere numre for lille til hans bjørnelignende statur. Han er i militæruniform og kommer lige fra fronten, som ligger 20 minutters kørsel væk. Øjnene er blodskudte og trætte, og han tager knap notits af alarmerne, som varsler luftangreb.
Lægen viser sine mange telefoner, som han bruger til komme i kontakt med sine patienter, kollegaer og samarbejdspartnere. Han har stadig sin praksis ved siden af sin militærtjeneste. Fridage har han ingen af. Han fortæller, at de første måneder efter fuldskalainvasionen var de værste. I dag bruger mange Starlink, som er satellitbaseret og uafhængigt af de nationale telekommunikationsudbydere. Derudover har mange beboere i Kharkiv powerbanks, så de kan oplade deres telefoner under strømnedbrud og det er hans indtryk, at folk i området efter flere år i krig både har en Plan B og en Plan C, når den kritiske infrastruktur bliver sat på standby.
Lægen viser sine mange telefoner, som han bruger til komme i kontakt med sine patienter, kollegaer og samarbejdspartnere
Dette bliver bekræftet på en hyggelig café, som udover kaffe og små måltider, tilbyder stabil internetforbindelse. Mange af cafeens gæster kommer her for at arbejde, for at slå en sludder af med vennerne og for i en stund at holde krigens rædsler lidt på afstand med en kop kaffe og en kanelbolle.
Da luftangrebsalarmerne på gæsternes telefoner pludselig blander sig med Soundgardens Black Hole Sun på cafeens højtaleranlæg, reagerer langt de fleste ved bare at deaktivere den med et suk af irritation. Stort set ingen går i beskyttelsesrum, og det igangværende interview fortsættes, som om intet var hændt.
Det er ikke ualmindeligt, at der er 10 alarmer i løbet af en dag, og man kan jo ikke være i alarmberedskab hele tiden, fortæller Lena, en digital designer i starten af 30’erne. Hun arbejder med sin laptop og en kop kaffe foran sig. Adspurgt om angrebet på Kyivstar slår hun opgivende ud med armene. Der har været så mange telekommunikationensnedbrud, at hendes hukommelse ikke kan skelne det ene fra det andet. Det er blevet en del af hverdagen, siger hun:
“Der er ingen panik, når det sker. Det er irriterende, men der er ingen panik. Vi er alle trætte af det og vil bare gerne arbejde og leve et normalt liv.”
Lena er på mange måder et godt billede på den resiliens, som ukrainerne har fået opbygget i løbet af ganske få år. Hun har sikret sig med mad, medicin, powerbanks og alverdens fornødenheder. Hun ved hvilke cafeer, der har egne generatorer, hun har bekendte med Starlink-forbindelse, som hun kan bruge, hvis der er brug for det, også har hun aftalt fysiske mødesteder med sin familie, hvis alt går galt. Frem for alt er hun fokuseret på at beholde sit arbejde, som er remote og som derfor kræver internetforbindelse.
Det er selvfølgelig ikke alle, der er lige så ressourcestærke som Lena. Blandt de ældre generationer er mange afhængige af de fysiske “uovervindelighedscentre”, hvor de kan få varme, elektricitet, vand og internet-forbindelse via Starlink, når der er brug for det. Det vurderes, at der på landsplan er omkring 10.000 af disse centre i Ukraine.
Forsvar
Det er ikke kun beredskabet, som er blevet forbedret markant siden fuldskalainvasionen. Ifølge 2025-rapporten War and Cyber: Three Years of Struggle and Lessons for Global Security registrerede den ukrainske cybermyndighed, SSSCIP (State Service of Special Communications and Information), 2194 angreb i 2022, hvoraf godt halvdelen fik kritiske hændelsesforløb. I 2024 blev der registreret næsten dobbelt så mange, 4315, men kun 59 fik kritiske konsekvenser.
Tallene vidner om, at det ikke kun er de ukrainske myndigheder og virksomheder, som er blevet bedre til at forsvare sig. Også helt almindelige mennesker som Antonina, som fra lejligheden kan se sit kvarters smukke, grønne områder gennem de sammentapede ruder, er blevet bevidste om vigtigheden af cyberhygijene. Hun ved, at hyppig udskiftning af adgangskoder og to-faktor godkendelse i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Oplevelsen fra angrebet på Kyivstar har sat sig, fortæller hun, ikke kun fordi hun frygtede for sin mors liv, men også fordi det gik op for hende, hvor vigtig den digitale infrastruktur er blevet for samfundet:
“I de forfærdelige dage så jeg jo, hvordan gamle mennesker led, hvordan folk på min egen alder led og hvor mange problemer, det gav de unge. Vores liv gik i bund og grund i stå.”
Interviewene til denne artikel blev foretaget i 2024 og 2025 til et forskningsprojekt, hvor forskere fra IT-Universitetet, Syddansk Universitet og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut undersøgte, hvorvidt Danmark kan bruge data fra Ukraine til at forbedre det danske cyberforsvar- og beredskab. Projektet er finansieret af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og