Tahrir pladsen arabiske forår

Det Arabiske Forår 10 år: Pladsen

i Mellemøsten/Kultur af
DET ARABISKE FORÅR // TAHRIR-PLADSEN – Midan at-Tahrir har undergået store forandringer gennem de senere år. Det var Tahrir-pladsen, som vi kender den på dansk, der med sin beliggenhed i det centrale Cairo blev samlingssted og symbol for de dramatiske begivenheder, der bragte Egyptens præsident Hosni Mubarak til fald for ti år siden. Den kan med god grund betragtes som en slags nationalt monument.

Umiddelbart giver det derfor god mening, at de egyptiske myndigheder besluttede at bruge svarende til godt 35 mio. kr. på en gennemgående istandsættelse og forskønnelse af pladsen. Midt på det store åbne areal har et gigantisk springvand indtaget den plads, hvor demonstranterne stod.

På denne måde skal der dannes en forbindelse mellem pladsen, som blev revolutionens vugge, og Egyptens lange og stolte traditioner

Der står en rank obelisk fra antikken, og rundt om den, fire lige så gamle sfinkser med vædderhorn, som er blevet hentet ind fra Karnak, det enorme tempelkompleks i nærheden af Luxor.

I skrivende stund er sfinkserne endnu ikke kommet ud af deres flyttekasser af træ, men der er ingen tvivl om, at slutresultatet bliver ganske imponerende. Ligesom hensigten ikke er til at tage fejl af. På denne måde skal der dannes en forbindelse mellem pladsen, som blev revolutionens vugge, og Egyptens lange og stolte traditioner.

Pladsen blev for alvor en plads, da den osmanniske vicekonge, Ismail Pasha i midten af det 19. århundrede havde store visioner for byen. Efter parisisk forbillede anlagde han mægtige boulevarder gennem Cairo, og et knudepunkt blev pladsen, hvorfra en bro førte trafikken henover Nilen. Han opkaldte pladsen efter sig selv, Ismailia-pladsen.

Befrielsespladsen

Navnet Tahrir, som betyder Befrielse, fik den efter revolutionen i 1919, hvor egypterne tog de første meningsfulde skridt til at befri sig fra britisk herredømme.

En rigtig plads blev det dog aldrig. Snarere en gigantisk trafikterminal, der med tiden blev mere og mere kaotisk. Midt på pladsen har undergrundsbanen en travl station, Sadat, som også er holdeplads for mængder af busser og minibusser, og det har aldrig været et sted, der indbød til at gøre ophold. Tahrir ligger dér som en lang trekant, der nærmest er dråbeformet.

Under revolutionen lød vittigheden, at demonstranterne udelukkende kom til den lidet indbydende plads, fordi KFC fristede med gratis eller billig bespisning

Blandt fikspunkterne er det store Egyptiske Museum, hvor turisterne plejer at flokkes om oldtidsfundene, og skråt overfor ligger Kentucky Fried Chicken. Under revolutionen lød vittigheden, at demonstranterne udelukkende kom til den lidet indbydende plads, fordi KFC fristede med gratis eller billig bespisning.

Tahrir pladsen arabiske forår
Det Arabiske Forår: Over 1 million mennesker demonstrerede på Tahrir-pladsen i 2011.

Ud til pladsen ligger også Mugamma, den store modernistiske bygning, der i flere menneskealdre har været centrum for det tunge statslige bureaukrati, og stadig er det. Mugamma har fået et nyt lag maling på facaden. Restauranten skal nok også overleve, men museet er på vej til at flytte ud af bykernen.

I juni regner styret med at åbne et helt nyt museum, et kæmpe prestigeprojekt med tidssvarende udstillinger i Giza, altså ude ved pyramiderne, og den gamle museumsbygning på Tahrir-pladsen kommer til at rumme administrationen. Tømt for det liv, som en ægte plads bør have.

Der er opsat nye bænke på pladsen, og de fleste rester af fortidens forfald og revolutionsdagenes kaos er væk. Den lille cirkel med græs, hvor demonstranterne samledes, er dækket med anonym beton, som gør det vanskeligt at slå protesttelte op. Om aftenen er obelisken illumineret, mens den tætte trafik glider forbi i en lind strøm.

Tahrir-pladsen, hvor det hele startede for ti år siden, er måske mere affolket end nogensinde. Den ligger med sin dråbeform midt i den egyptiske hovedstad som et tomt symbol. Mange egyptere siger, at dråben snarere er en tåre

Mange egyptere er glade for, at pladsen igen præsenterer sig pænt, men der ligger også en forståelse af, at det hele er en kulisse. Til at passe på herlighederne er der døgnet rundt posteret sikkerhedsvagter, og det fortælles, at hvis man sætter sig på en af bænkene, bliver man hurtigt bedt om at begive sig videre.

Demonstrationer på pladsen er strengt forbudt, og sikkerhedsvagterne ser med mistro på enhver der standser op. Tahrir-pladsen, hvor det hele startede for ti år siden, er måske mere affolket end nogensinde. Den ligger med sin dråbeform midt i den egyptiske hovedstad som et tomt symbol. Mange egyptere siger, at dråben snarere er en tåre.


LÆS ALLE HANS HENRIK FAFNERS ARTIKLER HER
LÆS MERE OM DET ARABISKE FORÅR HER


Topfoto: Tahrir-pladsen i 2020. Wikimedia Commons
Indsat billede: Tahrir-pladsen under protesterne i 2012. Jonathan Rashad/Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Hans Henrik Fafner (f. 1957) er journalist med fast base nord for Tel Aviv. Han har gennem de sidste 25 år – bl.a. som korrespondent for Dagbladet Information og sidenhen Weekendavisen – skrevet om Israel og Mellemøsten.

Hans omfattende viden og indgående kendskab til regionens politik og kultur anvender han nu til foredrag, sit eget forfatterskab samt til oversættelser, sammen med sin kone, af israelsk skønlitteratur til en række forlag.

Mange kender også Hans Henrik Fafner som værdsat og vidende rejseleder ved kulturrejsebureauet Viktors Farmor.

Seneste artikler om Mellemøsten