KRIG I GAZA // ANALYSE – Egyptens præsident Sisi frygter, at krigen i Gaza kan udløse intern uro i landet, og har derfor søgt at lægge afstand. Han nægtede at møde Biden under dennes besøg i Mellemøsten, men ikke desto mindre har den amerikanske præsident formået at rykke noget i en ellers fastlåst situation.
TEL AVIV – Da præsident Biden onsdag ankom til Israel, var det til en stærkt amputeret version af sin rejse i Mellemøsten i håb om at få ført krigen mellem Israel og Hamas i retning af en form for våbenhvile. Han blev modtaget af premierminister Netanyahu og det israelske krigskabinet, og han forsikrede sine værter om, at USA står bag Israel og landets ret til at forsvare sig selv.
Men resten af turen var blevet aflyst. Biden skulle have været til den jordanske hovedstad Amman til et møde med kong Abdallah 2. sammen med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og Egyptens præsident, Abdel Fattah el Sisi, men de havde alle tre meldt afbud.
Eksplosionen på parkeringspladsen foran Al Ahli-hospitalet tirsdag aften havde igen fået konflikten til at tage en ny, dramatisk drejning. At en række vestlige analytikere, heriblandt danske, efterfølgende rejste tvivl om, hvorvidt der var tale om et israelsk angreb, og mente, at de fysiske spor efter eksplosionen kunne pege i retning af en vildfaren palæstinensisk raket eller vragdele af en palæstinensisk raket, der havde fået motorstop undervejs mod Israel.
Det er en menneskelig tragedie, men uanset hvor skylden skal placeres, er skaden allerede sket på det politiske plan, og det bliver svært at finde en vej tilbage
Det er ikke sikkert, at vi nogensinde kommer til at kende sandheden. Ifølge Hamas omkom 471 palæstinensere som følge af eksplosionen, og det er en menneskelig tragedie, men uanset hvor skylden skal placeres, er skaden allerede sket på det politiske plan, og det bliver svært at finde en vej tilbage.
Præsident Sisi var blandt de første til at fordømme det, som i første omgang blev betegnet som et israelsk angreb. Han betegnede Israels ”bevidste” angreb på hospitalet som ”en klar overtrædelse af international lovgivning og humanitære principper”. Da andre vurderinger senere kom til, kom der ikke yderligere udtalelser fra Sisi, og kun i meget begrænset omfang fra andre steder i den arabiske verden, for mange steder har denne seneste udvikling ført til voldsomme demonstrationer og en folkestemning, som ikke falder til ro.
Sisi i en mæglerrolle
Dette har sat den egyptiske leder i et alvorligt dilemma. Længe før Hamas’ brutale angreb på Israel den 7. oktober, som kostede 1300 israelere livet, søgte Egypten at spille en mæglerrolle, og så sent som tre dage før angrebet søgte egypterne at advare Israel om, at noget dramatisk var på vej. På samme vis har israelske toppolitikere længe haft deres gang i den egyptiske hovedstad, Cairo, og det samme gælder arabiske ledere, heriblandt formanden for Hamas’ politbureau, Ismail Haniyeh, der siden 2019 har boet i Qatar.
Samtidig har dette været en vanskelig balancegang for Sisi. Siden 2014 har han styret landet med jernhånd, og han bruger alle midler til at bevare den interne ro i landet. Navnlig siden covid har landets økonomi været på katastrofekurs, så Sisi er på den ene side nødt til at bevare Egyptens selvforståelse som samlingspunkt for den arabiske verden, og samtidig har han indset, at det er en tvingende nødvendighed at stå sig godt med den vestlige verden, fordi det er vejen frem mod hårdt tiltrængte udenlandske investeringer. Det er blevet en hel del vanskeligere i den nuværende situation.
Præsident Sisi har gjort, hvad han kunne, for at undgå, at krigen i Gaza skal blive Egyptens problem
Et aktuelt eksempel, der i den større sammenhæng kan virke som en absolut detalje, kom, da egyptere på de sociale medier opfordrede deres medborgere til at boykotte McDonald’s. Det var nemlig kommet frem, at McDonald’s i Israel serverer gratis måltider til soldater i forbindelse med den store mobilisering omkring Gazastriben, og det kom til at stå som et eksempel på, at den amerikanske fastfoodkæde havde stillet sig klart på Israels side i krigen.
Noget tilsvarende skete i øvrigt i Saudi-Arabien, Kuwait, Tyrkiet, Pakistan og Oman. I Egypten var McDonald’s hurtige til at imødegå kritikken ved at påpege, at restauranter er under hundrede procent ejerskab, og selv præsident Sisi blandede sig ved at advare om, at en boykot ville koste arbejdspladser i en egyptisk virksomhed, som direkte eller indirekte beskæftiger 40.000 mennesker. Da man samtidig gjorde det tydeligt, at israelske McDonald’s på samme vis er en lokalt ejet franchise under det amerikanske selskab, faldt gemytterne nogenlunde til ro. Ikke mindst da det egyptiske selskab hurtigt føjede til, at man nu var begyndt at donere penge til palæstinenserne på Gazastriben.
Rafah – den lukkede by
Denne problematik er blevet sat på spidsen i forbindelse med Rafah. Det er navnet på den sydligst beliggende by på Gazastriben, ligesom det er grænseovergangen til Egypten. Den har lige siden Sisis magtovertagelse i 2024 været mere eller mindre lukket, med undtagelse af særlige humanitære hensyn.
Da det israelske forsvar i sidste weekend opfordrede over en million palæstinensere på Gazastriben til at flytte sig sydpå, udløste det naturligvis stor bekymring. Kunne man føle sig sikker ved at flytte mod syd? spurgte mange, og derfor rejste man krav om at få lov til at krydse grænsen ved Rafah for at komme ind i Sinai. Det afviste Egypten pure.
”At flytte dem til Egypten er en militær operation, som kan tage flere år,” udtalte Sisi.
Der ligger en frygt for, at den palæstinensiske tilstedeværelse på Sinaihalvøen kunne få længerevarende eller ligefrem permanent karakter, og det ville kunne medføre, at fremtidige angreb på Israel ville kunne foregå fra egyptisk territorium. ”Det er en trussel mod en fredsaftale mellem Israel og et land med 105 millioner indbyggere,” sagde han videre.
I stedet foreslog han, at den palæstinensiske civilbefolkning kan få husly i den israelske Negevørken, mens Israel fortsætter krigen mod Hamas inde i Gazastriben.
Præsident Sisi har med andre ord gjort, hvad han kunne, for at undgå, at krigen i Gaza skal blive Egyptens problem, og at han længe har søgt at skabe nogenlunde ro i Gazastriben, bunder tydeligvis i en erkendelse af, at sagen også er et egyptisk problem af indenrigspolitiske grunde.
Egyptens forhold til Broderskabet har altid været på slingrekurs
Det er en kendt sag, at Hamas’ ideologi har direkte rødder i Det Muslimske Broderskab, som blev grundlagt i Egypten i 1928. Broderskabet opstod som en humanitær organisation med islamisk fortegn, og nøjagtig det samme var tilfældet, da den direkte forgænger for Hamas opstod på Gazastriben i 1973.
Egyptens forhold til Broderskabet har altid været på slingrekurs. Da Nasser blev præsident nogen tid efter kuppet i 1952, arbejdede han for en radikal sekularisering af det egyptiske samfund. Han forbød Broderskabet, og i 1966 lod han en af dets centrale ideologer, Sayid Qutb, henrette, hvilket kun førte til radikalisering.
Da Anwar Sadat tog styret efter Nassers død i 1970, gik han den modsatte vej, men han blev selv attentatmyrdet i 1981 af en islamist, hvilket kun kan tolkes som en reaktion på Sadats fredsaftale med Israel et par år forinden.
Efterfølgeren, Hosni Mubarak, søgte gennem sine næsten 30 år ved magten at underkue Broderskabet, så da hans styre var blevet væltet i forbindelse med det såkaldte arabiske forår, kom det ikke bag på mange, at befolkningen pegede på Broderskabet, da det første nogenlunde frie og demokratiske valg blev afholdt i 2012.
Muhammed Morsi holdt dog kun på præsidentposten i et år, hvor han var ved at køre den egyptiske økonomi i sænk, og nu gør Sisi det samme, mens han igen har forbudt Broderskabet. Ifølge egyptiske menneskerettighedsorganisationer er der i dag dobbelt så mange politiske fanger som i Mubarak-tiden, og det store flertal er aktivister fra Det Muslimske Broderskab.
Sisi frygter Hamas
Når man taler med folk fra Broderskabet, siger de, at Broderskabet ikke er en bevægelse, men en sindstilstand, og det samme gælder Hamas. Det lader sig ikke uden videre udrydde, og der er fortsat tætte forbindelser mellem de to.
Det er en af grundene til, at præsident Sisi frygter Hamas og vil gøre næsten hvad som helst for at opretholde roen på Gazastriben. Når der, i tiden før det aktuelle kaos brød ud, var en anspændt situation i forholdet mellem israelere og palæstinensere på Vestbredden, skyndte Sisi sig at sende mæglere til Gaza. Det var eksempelvis tilfældet under sommerens israelske indrykning i byen Jenin på Vestbredden.
Tænkningen er nemlig, at uro på Vestbredden hurtigt kan brede sig til Gazastriben, og det kan potentielt føre til sympatidemonstrationer i Egypten
Tænkningen er nemlig, at uro på Vestbredden hurtigt kan brede sig til Gazastriben, og det kan potentielt føre til sympatidemonstrationer i Egypten. Her vil Broderskabet spille en rolle, selv om organisationen formelt ikke længere eksisterer, og når det er tilfældet, kan en sympatidemonstration hurtigt få et udvidet sigte, så befolkningen også lufter deres utilfredshed med Egyptens elendige økonomi og manglende borgerrettigheder. Altså et nyt arabisk forår.
Onsdag aften, efter at Biden igen havde forladt regionen, meddelte Sisi ifølge dagbladet al Ahram, at han har godkendt åbningen af Rafah-grænseovergangen, hvor 20 lastbiler i flere dage har ventet på at komme ind i Gazastriben med fødevarer og nødhjælpsforsyninger. Den er ikke åben den modsatte vej, nemlig for palæstinensere, der ønsker at forlade området. Men hvor Sisi indtil for et par dage siden har insisteret på, at nødhjælpsforsyninger til Gaza må være Israels hovedpine, har han nu ændret kurs.
I øvrigt er dette endnu en af de sager, hvor ord står mod ord i den aktuelle situation, og Israel har fået skylden for ikke at tillade en åbning af Rafah. Men nu er det altså sket, og det ligger nok i forlængelse af Bidens møde med Netanyahu, hvor denne accepterede at lade Rafah være korridor for livsnødvendige forsyninger til Gazastribens civilbefolkning, men på den israelske betingelse, at det ikke kommer i hænderne på Hamas.
Hermed har Sisi på en måde scoret en lille sejr. Han lytter stadig til folkestemningen ved ikke at kommentere yderligere på eksplosionen foran al Ahli i Gaza By, og samtidig har han efterkommet et klart amerikansk ønske ved at åbne grænseovergangen ved Rafah. Det er en sindssygt vanskelig balancegang, den egyptiske præsident er ude i.
Læs også artiklen Landoffensiv i Gaza står for døren
Læs også artiklen Oslo i Gaza
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
