Svenske skovbærfirmaer skal følge lovgivningen tæt, hvis de vil have thailandske bærplukkere

Bærplukkere på vej mod en ny lang arbejdsdag. Foto: Foto: Hatsadee Somvang.

Lærke Kobberup 29.01.2026

BITRE BÆR #2 // SERIE – Der har været sag efter sag om dårlige arbejdsforhold i den svenske og finske bærindustri, skriver Lærke Kobberup i del 2 af denne serie. Den seneste sag blev afgjort i oktober 2025. Her blev både en finsk og en thailandsk direktør fængslet for menneskehandel. Men skærpede regler og øget kontrol giver nu håb om bedre arbejdsforhold og en mere ansvarlig industri.

BANGKOK – Måske har du prøvet at gå en tur i de svenske skove. Pludselig kan man falde over et mekka af for eksempel blåbær eller tyttebær. Man sætter sig og plukker et par håndfulde, måske fylder man endda en pose, så man kan tage dem med hjem og nyde dem i en kage eller på is.

Vores nordiske nabolande har skove fyldt med bær, som det er lovligt for hvem som helst at plukke. Og selvom det kan virke idyllisk, er der vokset en industri op omkring de fritvoksende bær, som langt fra kan beskrives med samme ord.

Den industri sørger dog for, at vi kan købe disse skønne og lækre bær fra Sverige og Finland helt uden at krydse Øresund. Går man en tur i sin lokale dagligvarebutik, kan man nemlig finde de nordiske bær i både frisk, frossen og som marmelade.

Høsten er primært blevet håndteret af arbejdere fra Thailand, som tilbringer to til tre måneder i skovene, hvor de skovler bær i kurve time efter time

Men høstmetoden bliver der ikke ligefrem reklameret med.

Tidligere er høsten nemlig primært blevet håndteret af arbejdere fra Thailand, som tilbringer to til tre måneder i skovene, hvor de skovler bær op i kurve time efter time.

“Min kurv plejede at veje omkring 50 kilo, før jeg gik de fem kilometer tilbage til bilen,” fortæller Hatsadee Somvang, som var bærplukker i Sverige i 2023.

Når kurven var tømt, vendte han tilbage til områderne i skoven. Han blev nemlig lønnet per kilo og ikke per time.

Hatsadee Somvang plukkede tre tons bær på tre måneder.

Der har været sag efter sag om dårlige arbejdsforhold i den svenske og finske bærindustri. Den seneste sag blev afgjort i oktober 2025. Her blev både en finsk og en thailandsk direktør fængslet for menneskehandel.

Staypon Ponpuntta, en anden bærplukker, nikker genkendende til både de lange arbejdstimer og dårlige leveforhold fra lignende sager, hvor der er faldet dom om menneskehandel. Foto: Lærke Kobberup.

Men nu har det svenske immigrationskontor besluttet, at nok må være nok, forklarer Hanna Geurtsen, som arbejder specifikt med arbejdstilladelser i Sverige. Derfor kommer der nu konsekvenser for de svenske firmaer, der ikke har behandlet deres arbejdere ordentligt, og antallet af tildelte arbejdstilladelser til thailandske bærplukkere er faldet fra flere tusinde i tidligere sæsoner til blot 89 tilladelser i 2025.

Hun fortæller, at der faktisk også har været tale om, at det helt skal forbydes for udenlandske arbejdere at få arbejdsvisum under titlen “bærplukker” i Sverige.

“Ændringen er endnu ikke trådt i kraft, men det er under overvejelse, og planen er, at forslaget skal tages op inden årets udgang.”

Løn og pres på plukkerne

Mange thailændere er ofte glade for at kunne komme til Skandinavien og tjene penge ved at plukke bær. Den løn, de kan få for det, er nemlig over fire gange så høj som en standardløn tjent ved arbejde i de thailandske marker.

Hatsadee Somvang vidste, at han ville blive betalt per kilo, han plukkede af de forskellige typer bær, og han har derfor fuldstændig styr på, hvor meget han fik for de enkelte bær.

Den typiske arbejdsdag for Hatsadee Somvang, da han arbejdede i Sverige, startede klokken 4 og sluttede klokken 20

“Brombær gav 16 kroner kiloet, og loganbær gav 10 kroner kiloet,” siger han og finder et billede frem af morbær.

“Men dem her, de gav 60 kroner kiloet, så de var de bedste.”

Morbær er de mest eftertragtede for bærplukkerne. Foto: Diako1971 via Wikimedia Commons.

Det er standard, at bærplukkere bliver aflønnet per kilo, de plukker. Der er dog kommet lovgivning i Sverige om, at den endelige månedsløn skal ligge på mindst 80 procent af medianlønnen i landet. Det svarer ifølge det svenske immigrationskontors hjemmeside til en månedsløn på 29.680 svenske kroner. Derfor er det ofte denne eller en højere løn, som arbejderne bliver lovet.

Om det er arbejderne eller arbejdsgiverne, der presser på med de lange arbejdsdage, er der uenighed om

Men når man bliver betalt per kilo, har der været en tendens til meget lange arbejdsdage.

Den typiske arbejdsdag for Hatsadee Somvang, da han arbejdede i Sverige, startede klokken 4 og sluttede klokken 20. Det blev for meget for ham.

“Vi fik jo næsten ingen tid til at sove, før vi blev hentet igen,” siger han og forklarer, at bærrene også skulle sorteres, når man kom tilbage til campen om aftenen.

Om det er arbejderne eller arbejdsgiverne, der presser på med de lange arbejdsdage, er der uenighed om. Ifølge Hatsadee Somvang var det arbejdsgiverne, men immigrationskontoret i Sverige nævner også, at det er svært at kontrollere antallet af arbejdstimer, når bærplukkerne bliver aflønnet per kilo.

“Hvorfor skulle de ikke blive ved med at plukke, hvis det gør det lettere for dem at tjene flere penge?” spørger Hanna Geurtsen fra det svenske immigrationskontor.

Hun understreger dog også, at de er klar over, at de lange arbejdsdage er problematiske, men at ansvaret ligger hos de firmaer, der ansætter thailænderne, hos arbejdstilsynet og hos politiet, hvis det bliver anmeldt.

Der er to lovlige måder at komme ind i Sverige som bærplukker.

Den metode, der historisk har været mest almindelig, er, at thailændere bliver inviteret af et svensk firma, men rekrutteret af et thailandsk rekrutteringsfirma. Det vil sige, at der er en garanteret køber, som står for thailændernes arbejdsforhold, når de er i Sverige, men bærplukkernes kontrakt er med det thailandske rekrutteringsfirma. I nogle tilfælde har der også været to kontrakter – en i Sverige og en i Thailand.

Den anden metode er gennem EU-regulativet om sæsonarbejdere. Her er det et krav, at den udenlandske arbejdskraft – i dette tilfælde thailænderne – har en kontrakt direkte med et svensk firma, som dermed har ansvaret for, at arbejderne bliver behandlet i overensstemmelse med svensk lovgivning.

En industri skal have penge for at fungere

Frugten af de thailandske bærplukkeres arbejde krydser mange landegrænser, blandt andet de danske.

I Danmark har vi ifølge Dansk Statistik importeret for lige knap 2,2 millioner kroner af friske og henkogte bær fra Sverige de sidste tre sæsoner.

Men med det gevaldigt mindre antal af godkendte arbejdstilladelser fra det svenske immigrationskontor, står den svenske bærindustri overfor en ny fremtid. Noget som Björn Hellman, administrerende direktør for Livsmedelsföretagen, har udtrykt utilfredshed med i en artikel i mediet ScandAsia.

Hanna Geurtsen fra det svenske immigrationskontor kan dog ikke helt forstå den kritiske tone fra bærindustrien:

“Der har ikke været nogen ændring i lovgivningen. Vi har bare holdt industrien op på det, de jo egentlig hele tiden har forsikret os om, at de har styr på,” siger hun og uddyber:

Hatsadee siger, at selvom han anså forholdene som slavelignende, ville han gerne tage afsted igen, hvis han fik sin løn

“Derfor har vi valgt ikke at give arbejdstilladelser til de ansøgere, som havde en kontrakt med et firma, hvor vi ved, at der har været en historik med dårlig behandling og dårlige arbejdsforhold.”

Og der var ganske enkelt mange firmaer med en sådan historik.

Hun tilføjer, at det ikke betyder, at man ikke kan få lov til at hente thailandske bærplukkere igen i fremtiden, men at dette er en reaktion, som skal vise industrien, at immigrationsmyndighederne mener det alvorligt.

Spørgsmålet er, om et fuldt stop er det bedste for de thailandske arbejdere. Hatsadee har dags dato ikke fået udbetalt sin løn. Men han siger, at selvom han anså forholdene som slavelignende, ville han gerne tage afsted igen, hvis han fik sin løn.

Hvordan det kan være, kan du læse om i den næste artikel, hvor migrationsantropologen Sine Plambech fortæller om, hvilke mekanismer der driver migrationsarbejdere fra Thailand til Skandinavien, og hvordan man som stat kan hjælpe dem bedst muligt.

Aktører fra den svenske bærindustri er blevet kontaktet i forbindelse med denne artikel, men de har enten ikke ønsket at kommentere eller er ikke vendt tilbage på henvendelser.

Lærke Kobberup er uddannet journalist. Hun har boet i Israel og i Thailand, hvor hun har studeret og arbejdet som journalist. Hun skriver om menneskerettigheder samt udviklings- og klimaarbejde i både Danmark og udlandet.