UKRAINE OG EU #32 // TEMA – Støtten til Ukraine er for Enhedslisten et spørgsmål om folkeret, solidaritet og modstand mod imperialisme – ikke om ukritisk opbakning til den ukrainske regering. Derfor skal hjælpen fortsætte, samtidig med at korruption bekæmpes, og en fremtidig fred sker på ukrainernes præmisser.
Enhedslisten har siden 2022 støttet alle militære og civile bevillinger af dansk støtte til Ukraines kamp mod den russiske angrebskrig.
Det har vi gjort ud fra den overordnede betragtning, at Ruslands angreb strider mod folkeretten, og at intet land eller folk skal affinde sig med at blive invaderet eller annekteret af en aggressiv stormagt. De samme synspunkter forsvarer vi konsekvent, også når det gælder Palæstina og Grønland.
Enhedslistens tilslutning til Ukraines forsvarskamp er selvsagt – for et parti, hvor der løber en stærk pacifistisk strømning, og hvor mange medlemmer var aktive i 1980’ernes fredsbevægelser – resultatet af grundige overvejelser og diskussioner. Vi har erkendt, at der lige nu ikke er nogen alternativ sikkerhedsarkitektur til dansk medlemskab af Nato, hvis Danmarks sikkerhed skal forsvares.
Putin går i autoritær retning
Allerede længe inden den russiske fuldskalainvasion i februar 2022 arbejdede Enhedslisten for, at Danmark og EU skulle gøre sig helt uafhængige af russisk gas og olie. Dels fordi der er tale om klima- og miljøskadelige fossile brændstoffer, dels fordi Putins Rusland igennem mange år politisk har bevæget sig i en autoritær retning og gradvist har slukket håbet om en udvikling mod demokrati inden for en overskuelig fremtid.
At der – trods sanktionspakker og flotte skåltaler – stadig er EU-baserede firmaer, der tjener penge i Rusland og spuler penge ned i Putins krigskasse, er selvsagt forkasteligt, skadeligt og dybt inkonsekvent
Enhedslisten ønsker, at Rusland isoleres økonomisk mest muligt, og at alle danske og europæiske bidrag, der understøtter Ruslands krigsøkonomi, blokeres. Derfor har vi i SVM-regeringens tid eksempelvis stillet kritiske ministerspørgsmål om mulighederne for indgreb over for Ruslands skyggeflåde og om firmaer, der fortsat er med at profitere på handel med Rusland efter invasionen i 2022.
At der – trods sanktionspakker og flotte skåltaler – stadig er EU-baserede firmaer, der tjener penge i Rusland og spuler penge ned i Putins krigskasse, er selvsagt forkasteligt, skadeligt og dybt inkonsekvent.
Vi ønsker os, at den nytiltrådte danske regering tegner en klar profil, der går ud over flotte pressebilleder af Frederiksen og Zelenskyj i et F-16-fly.
For eksempel kunne danske myndigheder efter svensk og finsk forbillede foretage en grundigere og mere aktiv kontrol af skibene i den russiske skyggeflåde, når de passerer gennem sund og bælt på vej til eller fra Østersøen. Frigørelsen fra russisk olie og gas er der grønne udsigter for med den nye klimaminister Samira Nawa i spidsen.
Efter invasionen er ukrainerne helt naturligt rykket sammen om præsident Zelenskyj. Han er Ukraines officielle repræsentant over for omverdenen – herunder Danmark. Politisk ligger han langt fra Enhedslisten, og i fredstid ville vi under en ukrainsk valgkamp heppe på andre politikere.
Vores samarbejdspartnere i Ukraine er blandt andre den venstreorienterede bevægelse Sotsialnyi Rukh, som støtter den ukrainske forsvarskamp, men som kritiserer Zelenskyj og hans regering fra et venstreorienteret udgangspunkt.
For selvfølgelig er der også i en tid, hvor Ukraine er udsat for en modbydelig, folkeretsstridig angrebskrig, ting at kritisere den ukrainske regering og præsident for. Den udbredte korruption springer i øjnene, og senest har efterforskningen mod Andriy Yermak, der indtil for nylig var Zelenskyjs nærmeste rådgiver, bragt korruptionsmistanken betænkeligt tæt på præsidenten selv.
Men det forhold, at mistanken efterforskes efter retsstatens regler i Ukraine (hvilket ville være utænkeligt i Putins Rusland), er i sig selv et opmuntrende vidnesbyrd om et hårdt presset land, hvor centrale kræfter insisterer på ordnede forhold.
Desværre er der også rejst mistanke mod personkredsen omkring firmaet Fire Point, der er i gang med at etablere produktion af raketbrændstof i Skrydstrup i Sønderjylland. Der er naturligvis særlig grund til at holde øje med korruptionen, hvis den har tråde til firmaer, der producerer i Danmark.
Det har vi gennem ministerspørgsmål gjort SVM-regeringen opmærksom på, og det vil fortsat være et fokuspunkt for Enhedslisten under den nye regering.
Ukraine og EU
Efter en fredsslutning rejser spørgsmålet sig om Ukraines allianceforhold. Invasionerne i 2014 og 2022 har vist, at et Ukraine, der står uden for Nato, er udsat, og helt grundlæggende må det være sådan, at Rusland ikke skal bestemme, hvilke alliancer ukrainerne ønsker at indgå i.
Det må alene være op til Ukraines befolkning, ligesom vi ønsker, at ingen stormagt skal bestemme, hvilke internationale organisationer Danmark kan tilslutte sig.
Også spørgsmålet om ukrainsk EU-medlemskab vil på et tidspunkt trænge sig på. Medlemskab af EU vil ubestrideligt kunne bidrage til Ukraines sikkerhed og tryghed, men umiddelbart er Ukraine endnu ikke dér, hvor landet lever op til de gældende økonomiske og politiske kriterier for medlemskab. For Enhedslisten er det klart, at medlemskab af EU skal være meritbaseret.
Overordnet skal Danmark og andre lande, der tror på en regelbaseret verdensorden, arbejde målrettet for en retfærdig fred i Ukraine. Det må ikke være en fred, der på grund af storpolitiske eller kommercielle interesser trækkes ned over hovedet på ukrainerne.
Kun det ukrainske folk og landets regering og parlament ved, hvornår tiden er inde til at forhandle fred og eventuelt indgå kompromiser med Rusland.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og