PSYKISK VOLD // DEBATINDLÆG – Straffelovens § 243 om psykisk vold er forfejlet og rejser spørgsmålet: Hvordan sætter en mand grænser for en grænseoverskridende kvinde, spørger Kristian Larsen fra Manderådet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Læser man Rigsadvokatens meddelelse om psykisk vold, der tjener som vejledning til politi og anklagemyndighed, kan man blive lidt oplyst og meget bekymret. Psykisk vold forekommer vanskeligt at afgrænse fra almindelig livsførelse i en familie:
“Psykisk vold kan komme til udtryk ved en lang række vidt forskellige handlinger og undladelser,” hedder det. Det er uklart, hvad der er kriminaliseret.
Der er heller ingen tvivl om, at lovgiver blandt andet har haft nogle etniske miljøer i tankerne ved udformningen af loven. For eksempel omtales forhold omkring ærbarhed og udlændingelov, der næppe er aktuelle for de fleste parforhold i Danmark.
Påstande om psykisk vold er blevet et almindeligt element i forældreansvarssager (sager om forældremyndighed, bopæl og samvær) med højt konfliktniveau mellem mor og far
Virkeligheden i Danmark er dog nu, at påstande om psykisk vold er blevet et almindeligt element i forældreansvarssager (sager om forældremyndighed, bopæl og samvær) med højt konfliktniveau mellem mor og far. Ofte med mor som den, der fremfører påstandene.
Med de mekanismer, der er bygget ind i det danske familieretssystem, er det en fordel for bopælsforælderen og helt risikofrit at rejse sagen, også selvom den senere skulle blive henlagt.
Bopælsforælderen har i det danske system en veldokumenteret fordel af at skabe konflikt i forhold til at opnå varig kontrol over børnene og kan endda opnå eventuelt samvær med den anden forælder midlertidigt suspenderet, mens sagen behandles. Sagsbehandlingen tager måneder til halve år, hvilket yderligere styrker positionen. Lidt sarkastisk kunne man kalde det en win-win-situation. Men altså kun for den ene forælder.
Tilsvarende kan den såkaldte samværsforælder (det kaldes det, også når staten ikke sikrer samværet med børnene) ikke gøre andet end at forsvare sig og vente. Da konflikt er en fordel for modparten, gør han klogt i at afholde sig fra for eksempel at rejse en sag om falsk anmeldelse, hvis han vil bevare håbet om at se sine børn igen.
Det skal nævnes, at bopælsforælderen i Danmark i mere end fire ud af fem tilfælde er mor. Og hun betragtes som et offer, der skal hjælpes i det øjeblik, hun anmelder. Hjælpes af staten mod far
Det er således helt risikofrit for den forælder, der deler adresse med børnene, at påstå, at den anden forældre udøver psykisk vold. Vedkommende kan ydermere få beskikket en bistandsadvokat på skatteydernes regning, der kan være behjælpelig med at forlænge sagen, for eksempel ved at anmode om genoptagelse, efter sagen er henlagt af anklagemyndigheden.
Det skal nævnes, at bopælsforælderen i Danmark i mere end fire ud af fem tilfælde er mor. Og hun betragtes som et offer, der skal hjælpes i det øjeblik, hun anmelder. Hjælpes af staten mod far. Et offer, viser det sig ofte, uden forbrydelse.
Konsekvenserne inden for det familieretlige område af loven om psykisk vold er rigeligt i sig selv, selvom den ikke alene er ansvarlig for de katastrofale retstilstande på familieretsområdet, som varigt skader børn og forældre.
Loven rejser også mere bredt nogle spørgsmål om retssikkerhed og respekten for individet. Far må, hvis han er samværsforælder og ønsker at bevare håbet om kontakt til sine børn, stille op til at få de mest intime, men også banale detaljer af det tidligere samliv endevendt ved afhøring af en – oftest kvindelig – politibetjent. En oplevelse, de fleste nok vil finde grænseoverskridende, og som i sig selv er med til at marginalisere far i forhold til børnene og det tidligere samliv med dem.
Man kan indvende, at far kan afvise at udtale sig til efterforskningen, men det kan føre til, at sagen unødigt går videre til tiltale og forlænges med de konsekvenser, det har i forhold til relationen til børnene. Det gør næppe heller procesrisikoen mindre ikke at udtale sig til politiet, hverken i forhold til straffe- eller forældreansvarssagen.
Far er, som vi ser det, nødt til at vise maksimalt samarbejde, hvis han vil bevare chancen for en fortsat rolle i sine børns liv. Han gør derfor klogt i at bide hovedet af al skam og underkaste sig samfundets nedværdigende og urimelige behandling, selvom han måtte være uskyldig.
Men hvad med den mand, der fortsat er i et parforhold, eventuelt med børn? Hvordan stiller loven om psykisk vold ham? Kan han frit udfolde sig som mand og far og ytre sig om forhold i samlivet og børnenes opdragelse?
Loven om psykisk vold er i sin nuværende form et juridisk misfoster og uforenelig med retsstaten … Den bør ændres eller fjernes
Kan han beskytte sig selv og børnene mod overgreb fra mor? Eller bør han hele tiden være opmærksom på, om kvinden er ved at samle til bunke til en kommende påstand om psykisk vold, herunder hvis samlivet ophører?
Han skal i hvert fald være meget opmærksom på, hvordan han siger fra over for kvinden. Det må ikke være for voldsomt, for tydeligt. Men han må heller ikke bare affinde sig og sige ingenting. Uha! Stilhed kan tolkes, som om kvinden ignoreres, hvilket betragtes som en variant af psykisk vold.
Så hvis han nu er den blide, fornuftige mand – bonus pater – så er alt vel godt?
Desværre ikke helt. For hvad nu, hvis han er kommet til at vælge en kvinde, der i udgangspunktet eller efter års udvikling ikke matcher hans blidhed, ikke reagerer på hans hensynsfulde grænsesætning, eller som han bare er uenig med. Eller en kvinde, der er grov, psykisk skrøbelig eller ligefrem har en personlighedsforstyrrelse? I den situation har manden i dag meget få muligheder for at manøvrere.
Hvor efterlader det manden, far, børnene? Ikke noget rart sted.
Loven om psykisk vold er i sin nuværende form et juridisk misfoster og uforenelig med retsstaten. Den skal ses i sammenhæng med de veldokumenterede, men forud bestående problemer på hele det familieretlige område, forældrefremmedgørelse og falske anmeldelser.
Den bør ændres eller fjernes.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
