Der mangler diversitet i højskolerne

diversitet højskoler kristendom muslim stemmer fra kanten — Illustration: Michael Bernth

Josephine Celeste Jensen 10.11.2021

STEMMER FRA KANTEN // DEBAT – Man ser ikke mange højskoleelever, der har baggrund i andre religioner end kristendommen, og det er ikke tilfældigt, skriver Josephine Celeste Jensen. POV-projektet er støttet af TrygFonden og har givet nogle af de mennesker, der sjældent kommer til orde i debatten, undervisning i tekst-, lyrik- og podcastværksteder.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Fælles, fællesskab og fællessang. Solen er stået op i øst, og den stråler ind gennem vinduespartiet i det lokale, hvori højskoleeleverne skal til at bruge deres rustne morgenstemmer. Den blå sangbog holdes af 140 sæt hænder i alle afskygninger. Forskellige størrelser, fra forskellige dele af landet med forskellige baggrunde, men her til morgen er eleverne fælles om en ting. Sang. Sang fra en sangbog fyldt med kristne salmer, der har været en del af kulturkristnes hverdag i mange år.

Hvis man spørger en højskoleelev, hvad det fede ved at gå på en højskole er, kunne svaret lyde, at det er fedt med mangfoldighed og diversitet. Mange forskellige mennesker fra alle dele af landet og med forskelligartede baggrunde. Forskelle mellem køn, alder, seksualitet, holdninger, erfaring og oplevelser. Listen er lang.

Der er dog en ting, der ikke indgår under ordet mangfoldighed på en højskole. Religion.

For nok kan vi alle, hvad enten vi kommer fra 2900 Hellerup eller 4200 Slagelse, opleve, at ja, der er søreme diversitet i vores bagland, men vi har primært de samme ting med i rygsækken

Eleverne pakker stille deres ting sammen efter formiddagens undervisning og gør klar til frokost. Ved spisesalen står den hvide tavle med fire træben, der hver dag informerer højskolens elever om, hvad der er til frokost eller aftensmad. Frokosten lyder: svinekoteletter og bulgursalat med rødløg og persillepesto. I højskolens køkken hænger en liste over diverse diæter. Den hvide seddel til højre med oversigten over gluten- og laktoseallergikere er længere end listen til venstre, der informerer køkkenpersonalet om de elever, der ikke spiser svinekød.

Der findes næsten 70 højskoler i Danmark. Rødding Højskole fra 1844 er den ældste. Højskoleophold skal være for alle, men sådan virker det ikke, siger Josephine Celeste Jensen.

Og der er en årsag til, at listen til højre er væsentlig længere end den til venstre. Jeg vil vove at påstå, at der på de danske højskoler er uforholdsmæssigt få muslimske elever. Højskoler, der i dag især ses som et kulturtilvalg, er tidligere blevet valgt ud fra et religiøst standpunkt. Og selvom det ikke nødvendigvis fylder i nutidens daglige højskoleundervisning eller kulturoplysning på højskoler, så ligger det stadig implicit i de små ting. Det er lidt modsigende, er det ikke?

Jeg finder det modsigende, at folk vælger at tage på højskole for at blive oplyst – enten kulturelt, for at tage et forberedende kursus til en given uddannelse eller bare at lære nye mennesker at kende, som er anderledes end en selv.

For nok kan vi alle, hvad enten vi kommer fra 2900 Hellerup eller 4200 Slagelse, opleve, at ja, der er søreme diversitet i vores bagland, men vi har primært de samme ting med i rygsækken. Så kan det godt være, at der, hvor vandene bliver skilt, er ved lyden af klassisk musik og ph-lamper i Hellerup, og så jeg slagelseaneren, der er opvokset til musikken af Kim Larsen i lysets stråler fra en billig Ikea-lampe. Men vi har samme erindringer til lyden af introsangen fra Disney-sjov eller ”gæt en lort” med dr. Pjuskebusk. Min erindring er dog fra en brugt sofa og ikke en Finn Juhl sofa. Det selvfølgelig et karikeret billede.

Men kultur rummer andet end lige det, jeg er opvokset i, synes jeg

Men jeg tror, at det er et forsvindende lille antal højskoleelever, der er opvokset med i en muslimsk familie og med tyrkiske tv-kanaler som min kæreste for eksempel. Han har aldrig overvejet et højskoleophold, for det er ikke rigtigt noget, der tales om i hans omgangskreds, eller noget, hans venner har prøvet. Leger lige børn stadig bedst? Ikke nødvendigvis, men der er en sammenhæng af valg i ens hverdag set ud fra et kulturelt aspekt.

Det var ikke det kulturelle aspekt, der afgjorde, at jeg, da skulle søge ind på journalistik, valgte et kulturtilbud, der ville udruste mig til optagelsesprøven. Og der gik jeg så. På en højskole, der i princippet var mere kulturelt end religiøst orienteret, men den rummede stadig kristne elementer.

Godt nok i de mere ligegyldige ting, men det er tydeligt, at jeg, der har gået på en friskole, kan de sange og salmer til perfektion til morgensangen, når andre bliver forpint med min hakkende morgenstemme. Og det har jeg til fælles med de elever, der går i kirke til jul eller er opvokset i samme “kultur” som jeg.

Men kultur rummer andet end lige det, jeg er opvokset i, synes jeg. Hvordan kan vi sikre større diversitet i højskolerne – og gøre det til noget, der er relevant for alle?

Stemmer fra kanten

Støttet af midler fra TrygFonden

POV’s team bag projektet: