Der er 7 grunde til, at vi bliver freelancere

Claus Skytte Forfatter 22.03.2018

ARBEJDE – Fremtiden tilhører freelancerne, for de er bedst egnede til arbejdsmarkedet som det kommer til at se ud, skriver Claus Skytte, der giver syv gode grunde til hvorfor.

Vi skal alle være selvansatte og freelancere. Det er bedst for os. Robotter og kunstig intelligens er de nye nøgler til fremtidens arbejdsmarked.

Det kan lyde som en farlig rejse, når man bare gerne vil beholde sin faste indkomst. Sådan tænkte primaterne også i toppen af regnskovens træer, da deres venner begyndte at kravle ned på jorden og blev til mennesker. Det handler som altid om overlevelsen af de bedst egnede.

Men freelancerne er de bedst egnede til fremtidens arbejdsmarked.

Og her er syv grunde dertil:

Freelancere er skabt til forandring

Den gamle græker Heraklit sagde for to et halvt årtusinde siden, at den eneste konstant er forandring. Det har ingen modsagt ham siden.

De gamle værktøjer mister deres kraft, og man skaber ikke fremtiden med gammelt isenkram. De værktøjer, som vi bruger nu, er allerede ved at blive forældede. De vil helt sikkert være det om ti år.

Freelancere er mere omstillingsparate end fastansatte. De er altid parate til nye udfordringer. Derfor er de også bedre rustet til forandring.

Voksne bliver ældre senere, og ældre bliver gamle senere. Vi kan sagtens nå at få en karriere mere i takt med, at pensionsalderen stiger. Det kommer til at gå stærkt, men freelancerne holder sig up to date med deres netværk. Modsat deres fastansatte medmennesker, som hellere så, at verden ikke forandrede sig og bekræfter hinanden i dette verdensbillede. Lige indtil de bliver fyret. Og bliver freelancere.

Jobsikkerhed er at have flere jobs

De unge vil få et helt andet forhold til at have et liv og et job, end deres forældre. De forstår, at selv ikke et job i det offentlige vil vare evigt. Allerede i dag tænker unge, at hvis de har været på den samme arbejdsplads i seks måneder, er de loyale over for virksomhedens ledelse.

Vi lever i en internetiseret verden, hvor netværk og grupper opstår, når der er brug for dem. De forsvinder igen senere på dagen, når de ikke længere giver mening

For de ved, at virksomheder ikke lever evigt, og det fjerner karrierestigerne. Da jeg var ung, var det loyalt at blive på den samme arbejdsplads i tre år. Min mor var det samme sted hele sit liv. Mine børn vil have mange jobs hele tiden forskellige steder. Jo flere jobs, des større sikkerhed.

Karrierestigen tilhører den forrige industrielle revolution

Hverken ideer eller karriereveje følger længere et system. Der er ingen mulighed for at gå i fodsporene af andre eller høre en gammel medarbejder, hvad der er den hurtigste vej til succes.

Grænserne er flydende, og værdifulde genveje og nytænkende houdinier ud af boksen bliver straks fortalt til hele organisationen til inspiration.

De mange bøger og artikler om, hvordan man får succes på sin vej op ad karrierestigen vil blive meningsløse. Vi lever ikke længere i en mekanisk verden, hvor tandhjul må mødes, for at maskindelene kan dreje rundt.

Vi lever i en internetiseret verden, hvor netværk og grupper opstår, når der er brug for dem. De forsvinder igen senere på dagen, når de ikke længere giver mening.

Kontorsiloerne falder og afløses af kontorfællesskaber

Når vi er forbundet med hinanden via internettet, er der ikke længere brug for den samme fysiske kontrol med, om vi nu rent faktisk bestiller noget. Der bliver ikke brug for, at vi overhovedet møder op på kontoret.

I takt med at der kommer flere freelancere, vil pensions- og forsikringsselskaber se en god forretning i at sikre dem

Det startede med en mobil i lommen og pligten til altid at besvare den. Det er slut med store kontorbygninger. Disse kan laves om til beboelse. Ofte er kontorbygninger opført med fællesrum og kantiner og mødelokaler, der forholdsvis simpelt kan bygges om til deleboliger. Her får man sit lille private rum, hvor man er alene og resten af kvadratmetrene deles med de andre i bygningen.

Der bliver flere penge i at være freelance end at være fastansat

Det har været eksotisk at være freelancer. Nu bliver det normen og flere og flere virksomheder vil hyre freelancere. Derfor bliver der samlet set flere penge fra virksomhederne at deles mellem freelancerne.

I dag er det utrygt at være freelancer uden overenskomst eller ordnede forhold.

Men i takt med at der kommer flere freelancere, vil pensions- og forsikringsselskaber se en god forretning i at sikre dem. Staten er heller ikke interesseret i at have en arbejdsstyrke, som ikke er sikret og som derfor vil komme til at blive en offentlig byrde for senere.

Så jo mere normalt, det bliver at være freelancer, des sikrere bliver det også.

Freelancere bliver mindre udfordret af kunstig intelligens

Der er stadig masser af data, der skal undersøges, som dengang menneskene sprængte sig ind i klipperne for at søge efter ædle metaller.

Hen ad vejen vil alle rutinejobs blive overflødiggjort på kontorene. Freelancere har sjældent rutinejobs. De har til gengæld altid kontakt med mennesker, der tager beslutninger

I dag søger robotterne efter værdifulde sammenfald af data, der kan give nye indsigter. De kan sælges videre eller danne grobund for en ny stor værdi i form af digitale værktøjer, der forbedrer livet for de mange.

Hen ad vejen vil alle rutinejobs blive overflødiggjort på kontorene. Freelancere har sjældent rutinejobs. De har til gengæld altid kontakt med mennesker, der tager beslutninger.

Menneske-til-menneske-arbejde bliver ikke overtaget af kunstig intelligens. Den vil til gengæld blive bygget ind i freelancernes hverdag, så det bliver lettere for dem at søge efter mere dataværdi. Der vil også komme værktøjer, som gør arbejdslivet lettere, så man som freelancer får de digitale hjælpere og assistenter og sekretærer, der ordner regnskab, revision og kalenderen, så man slipper for alt det rutineprægede ved at være freelancer.

En freelancer er sit eget varemærke

Virksomhederne betragter deres ansatte som medarbejdere og kalder dem en del af deres brand. De siger til alle, at deres medarbejdere udlever virksomhedens værdier.

Det er virksomhedssprog, som ikke fortæller sandheden mere, end at alle arbejderne naturligvis nikker i kor. De står iført den spraglede T-shirts med logo og ordene ”Mod nye mål!” trykt tilpas stort og grimt til, at man aldrig vil tage den på til weekendens hjerteløb.

Direktørerne fokuserer selvfølgelig først og fremmest på at gøre deres aktionærer rigere. For konkurrencen er for hård til, at der er råd til for alvor at fokusere på sine ansatte. Freelanceren derimod er sig selv og er selv ansvarlig for sine mål og værdier. Freelanceren kan blive fyret, men der er flere kunder. Freelanceren bliver med tiden sit eget varemærke, som bliver personligt anerkendt og direkte efterspurgt.

Så alt hvad freelanceren laver, og alt, hvad freelanceren står for – og alle de relationer, han eller hun skaber, bliver en del af freelancerens brand. Som man selv, og kun én selv, ejer. Fremtiden tilhører freelancerne.

Topillustration: Matias Rengel on Unsplash.

Claus Skytte

Claus Skytte (f. 1969) er iværksætter, foredragsholder og forfatter til fire bøger om internetiseringen, deleøkonomi og den nye automatisering. Han er medstifter af og formand for Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark. Skytte er endvidere stifter og medejer af det deleøkonomiske fællesskab Resecond, Skatte-API’en Selfemployd og deleportalen.dk. Claus Skytte sidder i Muskelsvindsfondens indsamlingsafdelings bestyrelse, Handshake, Chora Connections' bestyrelse og i Den Sociale Kapitalfonds Advisory board. Claus Skytte er Danmarks førende ekspert i deleøkonomi, internetisering og automatiseringen, som ændrer vores verden lige nu: Vores måde at bevæge ting og os selv med selvkørende biler; vores måde at arbejde på som freelancere og selvansatte og vores måde at forbruge på med adgangsøkonomi og cryptocurrency. Han har skrevet bøgerne, "Medbruger - om den digitale forbruger", "Skal vi dele? - om deleøkonomi" og "Den nye andelsbevægelse - om den 4. industrielle revolution", samt den netop udkomne ”Kunstige Kolleger” – om hvordan mennesker, robotter og kunstig intelligens skal deles om fremtidens arbejde. Skytte rådgiver erhvervsordførere i Folketinget, Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet, store danske virksomheder som Tryg og COOP, samt diverse VL-grupper og fagbevægelsen.