kvinder datalogi pernille bjørn

Kodning af bamser og bolde får kvinder ind på datalogi

i LIGESTILLING/Digitalt af
PORTRÆT // POV BUSINESS – I 2015 var Pernille Bjørn den eneste kvindelige professor på datalogi på Københavns Universitet. I dag har hun tre kvindelige professorkolleger, og stadig flere kvinder søger ind på studiet. Det skyldes blandt andet hendes forskning. Udgangspunktet var noget så konkret som bamser og bolde. De digitale produkter skulle være så seje og kønsneutrale, at deltagerne havde lyst til at vise dem frem i skolen, fortæller hun POV’s Lotte Ladegaard, der har talt med Pernille Bjørn og fået historien om, hvordan interessen blandt kvinder for datalogi-faget er vokset.

På gymnasiet gik Pernille Bjørn ikke rundt med en drøm om at lave en mindre revolution på datalogistudiet. Hun havde heller ikke skrevet “professor” på sin liste over ting, hun bare skulle nå i sit liv.

”Det var lidt tilfældigt, at jeg gik den vej. Da jeg blev færdig med gymnasiet i 1993, havde jeg brug for et job for at kunne betale husleje. Jeg blev ansat i en logistikvirksomhed, hvor ejeren lavede sine egne it-systemer. Han oplærte mig, og jeg lavede blandt andet et abonnementssystem til magasinet Euroman og et lagersystem. Jeg tænkte det bare som en praktisk foranstaltning,” mindes Pernille Bjørn.

Jeg ville se på udfordringen med at få flere kvinder ind på datalogi som et forskningsspørgsmål

Hun trivedes i logistikvirksomheden, hvor hun arbejdede, indtil hun startede på den humanistiske bacheloruddannelse på Roskilde Universitet i 1996.

Læste datalogi samtidig med humaniora

”På et bord fandt jeg en brochure, hvor der stod, at man kunne læse datalogi samtidig med humaniora. Sammen med to mænd meldte jeg mig til, og så blev jeg mere og mere interesseret og tog alle basisfag på datalogi samtidig med humaniora. Min vejleder spurgte, om jeg var interesseret i at tage en ph.d., og jeg svarede, at det ville jeg da også gerne”.

Pernille Bjørn tænkte ikke rigtigt over, at der manglede kvinder på studiet. Hun syntes bare, at det var spændende.

”Jeg vidste godt, at der var få kvinder i datalogfaget, men det var først, da jeg blev ansat på datalogi på Københavns Universitet i 2015, at jeg blev overrasket over, at der var så få kvindelige studerende på datalogi. Jeg besluttede, at jeg ville se på udfordringen med at få flere kvinder ind på datalogi som et forskningsspørgsmål fremfor et rekrutteringsproblem”, fortæller Pernille Bjørn.

kvinder datalogi pernille bjørn
“Kvinder skal kunne se og genkende sig selv. Historier har betydning for ens valg”, siger datalogiprofessor Pernille Bjørn. Foto: Pixabay

IKEA-bamse, der kan gå på nettet

Sammen med kolleger udviklede hun CyberBear, en IKEA-bamse, der kan gå på nettet, når man trykker den i hånden. I 2017 deltog 25 kvinder fra ti gymnasier på Københavns Vestegn i en workshop, hvor de byggede CyberBears.

”Vi havde kontaktet matematiklærere, som hver udpegede to kvinder i deres klasse til at deltage. Kriteriet var, at deltagerne ikke i forvejen interesserede sig for datalogi. På workshoppen skulle de selv bygge og implementere CyberBears. På den måde lærte de at programmere micro-controllers, små computere, og at arbejde med e-tekstiler. De fik selvfølgelig deres CyberBears med hjem”, siger Pernille.

Det var kvinder, som designede og kodede computerspil til den første store spillekonsol Atari i 1970’erne

Pernille Bjørn og hendes kolleger konstaterede, at alle kan lære at kode en bamse. Men deltagerne brokkede sig over, at de blev sat til at lave bamser.

”E-tekstiler kræver, at man bruger nål og tråd, men deltagerne havde aldrig lært at sy eller stryge, og nogle gav udtryk for, at syning ikke var for dem, da det var for “kvindeligt”,” forklarer Pernille Bjørn.

En bold, der kan sende krypterede meddelelser

Så udviklede Pernille Bjørn og hendes team CryptoSphere. En flamingobold, der indeholder programmerbar elektronik med bevægelsessensorer. Derfor kan bolden registrere, at man ryster den, og den kan sende krypterede meddelelser gennem Facebook. På en workshop i 2018 deltog 26 kvinder fra otte gymnasier, og denne gang var der ingen brok.

Pernille Bjørn konstaterer, at ”de digitale produkter altså skulle være så seje og kønsneutrale, at deltagerne havde lyst til at vise dem frem i skolen.”

Teknologi er i alle dele af vores samfund. Alle bruger teknologi. Derfor skal designerne helst repræsentere alle, så designet ikke udelukker nogen

Siden er projektet FemTech, som CyberBear og CryptoSphere hører under, blevet en integreret del af introduktionen til, hvad datalogi-undervisningen er på Københavns Universitet.

Mens en anden medarbejder står for undervisningen, forsker Pernille Bjørn videre i, hvordan man kan få flere kvinder ind på datalogi.

”En af grundene til, at kvinder ikke søger ind på datalogi er, at der ikke er mange synlige kvindelige rollemodeller. Vi ser kun Mark Zuckerberg og Bill Gates. Jeg ville derfor vise, at der findes cool kvinder i den mere nutidige teknologihistorie”, understreger Pernille Bjørn.

I 1970’erne var spilprogrammører kvinder

Med hjælp fra teknologihistoriker Nathan Ensmenger fandt Pernille Bjørn frem til, at det var kvinder, som designede og kodede computerspil til den første store spillekonsol Atari i 1970’erne.

”Deres historie er stort set ukendt. Det var svært at identificere dem, fordi de ikke var beskrevet, selvom de har været med til at udvikle en masse spil, der sættes pris på indenfor gaming-kulturen”.

“En ting er at finde historierne, noget andet er at få dem ud til folk. Det var svært at få kvindernes historier skrevet ind i Wikipedia”, fortæller Pernille Bjørn. ”I princippet kan alle blive redaktører, men Wikipedia kræver, at man har officielle kilder, og de her kvinders historie fandtes jo ikke officielt, så alt, vi lagde op, blev slettet inden for en halv time”.

Så allierede Pernille og kollegerne sig med Women in Red, kvindelige wiki-redaktører, som arbejder for at få flere kvinder beskrevet på Wikipedia. I marts 2021 var kun 19 % af alle biografier på Wikimedia om kvinder.

kvinder datalogi pernille bjørn
Atari spillekonsol. Denne type blev solgt frem til 1992. Bag de banebrydende spil i 1970’erne stod kvindelige designere og programmører. Foto: Wikimedia Commons

Alle Atari-kvinder på Wikipedia

Women in Red hjalp os med at få udviklet en skabelon, der skulle bruges til at få Atari women-artikler på Wikipedia. Vi designede og skabte en AtariWomen-website, som også kom til at fungere som reference. Det var svært og krævede meget arbejde at få Atari Women-biografier på Wikipedia, men vi fik alle Atari-kvinder med, og de står der stadig.”

Og hvorfor er det så vigtigt? ”Fordi kvinder skal kunne se og genkende sig selv. Historier har betydning for ens valg”, siger Pernille Bjørn.

Vi skal være inklusive. Vi har brug for alle de folk, der kan bringe nye ideer ind i faget

”Datalogi skal ændres til at være et felt, hvor kvinder kan få succes. Jeg vil ændre faget til at være mere rummeligt. Teknologi er i alle dele af vores samfund. Alle bruger teknologi. Derfor skal designerne helst repræsentere alle, så designet ikke udelukker nogen”, siger Pernille Bjørn.

Samtidig er jobs i teknologibranchen godt betalt.

”Vi har i mange år talt om ligeløn, men vi har stadig lønstrukturer, der diskriminerer kvinder. Derfor skal kvinderne have adgang til de godt betalte jobs”, forklarer Pernille Bjørn.

Flere kvinder læser datalogi nu

Pernille ved ikke, om nogle af workshop-deltagerne faktisk er startet på studiet på grund af CyberBear eller CryptoSphere, men der er i hvert fald flere kvindelige studerende og nu fire kvindelige professorer ud af i alt 33 på datalogi på Københavns Universitet i dag.

”Jeg har fået lov til at være med til at rykke datalogi-faget. Jeg har oplevet, at der er højt til loftet. Jeg kan lave det, jeg synes, er vigtigt. Nu sker der endelig noget her i Danmark i forhold til diversitet. Jeg superstolt, hvis det jeg laver har positiv indflydelse på fagets sammensætning nu og i fremtiden.”

“Men det handler ikke kun om kvinder”, konstaterer Pernille Bjørn. “Det kunne for eksempel også handle om etnicitet. Vi skal være inklusive. Vi har brug for alle de folk, der kan bringe nye ideer ind i faget”, siger hun.


LÆS MERE I POV AF LOTTE LADEGAARD HER


Topillustration: Pernille Bjørn. Fotoet er venligst stillet til rådighed af professoren selv

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om LIGESTILLING