DEPECHE MODE // KONCERTANMELDELSE – Depeche Mode har efterhånden spillet så mange gange for fuldt hus i Parken i København, at det er blevet en form for hjemmebane. Heller ikke denne gang skuffede de de mange, mange fans. “Depeche Mode har på forunderlig vis formået at holde en kvalitet og lyd gennem fire årtier, som – præsenteret denne aften i 2023 – smelter sammen naturligt og som én fortælling,” skriver Dan Rachlin.
Fotos: Eddie Michel
Humlebien kan i teorien ikke flyve. Dens krop er for tung og vingerne for små og skrøbelige.
Men humlebien er ligeglad med det, den flyver alligevel.
Den konstatering minder ganske meget om fortællingen om Depeche Mode. Fire glade, opfindsomme knægte fra Basildon, øst for London, der i slutningen af 1970’erne lugtede, at disse hersens nye små elektroniske cigarkasser, som blev kaldt synthesizere, måske kunne noget.
Og det ku’ de!
Uagtet at Martin Gore oprindeligt var guitarist og bassist, blev den elektroniske lyd bandets varemærke. Som årene gik, og medlemmer blev skiftet ud, med en bund af elektronik, men sandelig også ‘traditionel’ rocklyd og ‘rigtige’ instrumenter.
Over 40 år senere er der løbet en del vand igennem åen.
Foruden udskiftninger, det markante og skelsættende og i øvrigt aldeles uventede dødsfald, da det oprindelige medlem Andy Fletcher døde i maj 2022 bare 60 år gammel.
Fletch’ var en stille eksistens, men beskrives som limen og lynaflederen i bandet, når forsanger Dave Gahan og multimusiker og hovedkomponist Martin Gore flippede ud. Og deres forhold er som et langvarigt ægteskab, inklusiv massiv parterapi, for overhovedet at kunne komme videre.
Dødsfaldet betød, i sagens natur, eftertænksomhed og stilhed. Men ikke længe, idet det, der nu var en duo, udgav Memento Mori i marts i år.
Husk, at vi alle skal dø!
For Dave Gahans vedkommende igen, idet han i sin allerværste misbrugsperiode i slutningen af 90’erne rent faktisk blev erklæret død, men heldigvis blev vækket til live igen.
Og vækket til live er d’herrer med deres tungt, tungt spillende band i den grad.
Depeche Modes romance med Parken
Depeche Mode og Parken i København har en lang historik og romance sammen. Her har de spillet løbende siden slut-80’erne, altid udsolgt, og ofte rent faktisk med en lyd og produktion, som var tilfredsstillende.
Det var den også denne varme sommeraften i juni, omend der blev spillet meget, meget højt, hvilket rent faktisk resulterede i, at en del af nuancerne i Depeche Modes righoldige sangkatalog blev en kende mudrede.
Depeche Mode er nemlig tro mod udgangspunktet. Elektronisk bund, rytme og puls, med traditionelle instrumenter oven på fundamentet.
Snurretoppen Dave Gahan, der kender opgaven som en karismatisk frontmand, og Martin Gore, der flere gange kiggede rørt ud over det danske menneskehav med 47.000 fans, kom ikke for at fise husleje af.
Koncerten blev sparket i gang med to af de stærkeste sange fra det seneste album, “My Cosmos is Mine” og “Wagging Tongue”, og med et høfligt ‘Good evening, Copenhagen’ var festen i gang.
Ikke mindst fordi de er så generøse at spille en af deres vigtigste hits derefter, “Walking in My Shoes”. Melodibroen er vanedannende, og teksten relaterbar for de fleste:
‘You’ll stumble in my footsteps
Keep the same appointments I kept
If you try walking in my shoes
If you try walking in my shoes’
Ikke at Depeche Mode har haft langstrakte kunstneriske kriser, deres udgivelser har stort set alle holdt niveau. Men fordi det traditionelle, rodløse rockliv i den grad har sendt dem til tælling i for meget sprut, stoffer og selvdestruktion.
Dave Gahan har redet ‘the white horse’ og eksperimenteret med alle de stoffer, man ellers primært forbinder med narkomaner og folk på kanten af samfundet.
Men nu som 61-årige danser, hopper og gestikulerer han ubesværet rundt, adræt og ikke mindst fyldt med livskraft. Hans letgenkendelige, mørke vokal svigter næsten ikke, alt er, som det skal være.
Gavmild sætliste
Og sættet er gavmildt.
Vi får “Everything Counts”, “It’s No Good”, “World in My Eyes” (med speciel dedikation til den nyligt afdøde Andrew Fletcher) og også “Stripped”, “A Question of Lust” (med Martin Gores englestemme) og før ekstranumrene naturligvis også “Enjoy the Silence”.
Depeche Mode har på forunderlig vis formået at holde en kvalitet og lyd gennem fire årtier, som – præsenteret denne aften i 2023 – smelter sammen naturligt og som én fortælling.
Godt ledsaget af 47.000 stemmer og næsten lige så mange lys fra smartphones på de stille sange.
Da bandet er tilbage, får vi karrierens første verdenshit “Just Can’t Get Enough”, som uagtet dens umiddelbare banalitet også serveres overbevisende:
“Ja, vi ved godt, den er corny, men det er VORES sang!”
Og den uopslidelige “Never Let Me Down Again” fra 1987, og en periode, hvor Depeche Mode bl.a. indspillede i PUK-studiet ved Randers. I øvrigt det ikke helt uvæsentlige album Music For the Masses.
Skrub-hjem-sangen er som altid “Personal Jesus”, om at turde gribe livet og skæbnen, også selvom man bydes på modstand, mismod, depressioner og dødsfald.
Aldrig har sætningen “reach out and touch faith” lydt mere overbevisende og smukkere end denne tirsdag aften i København.
Jeg håber sandelig ikke, det var sidste gang.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her