DEPECHE MODE // ANMELDELSE – På deres 15. fuldlængde album, Memento Mori, reflekterer duoen David Gahan og Martin Gore over liv og død, blandt andet inspireret af det tredje medlem, Andrew Fletchers død sidste år. “Det er tænksom pop fra allerøverste skuffe,” skriver anmelder Henning Høeg.
Hvem skulle have troet, at man kunne danse til Kierkegaard og Nietzsche. Men det kan den cerebrale britiske supergruppe Depeche Mode. Og når DM danser, danser vi med.
Alle de tunge tanker er nemlig sat sammen med uimodstålige popmelodier. Og melodierne bliver veloplagt skubbet fremad af det uendelige computergroove, der efter 43 år og 15 studiealbum stadig finder nye veje og variationer. Og selvom Depeche Mode sidste år mistede et af deres stiftende medlemmer, Andy Fletcher, fortsætter gruppen på deres nye album Memento Mori med tænksom pop fra allerøverste skuffe.
Lige siden de håbefulde teenagere fra Essex, England helt tilbage i 1980 lagde deres første eyeliner og indspillede de første forsigtige synth hooks inspireret af Ultravox, Roxy Music og David Bowie, har Depeche Mode haft deres egen mørke, melankolske og ikke mindst tilbagelænede tilgang til musikken.
Sideløbende har årene givet Gahans vokal en ny bundfældet myndighed. Og det er denne karakteristiske stemme, der får Martin Gores kompositioner, gruppens unikke lyd og den holdbare lyrik til at gå op i den højere enhed
Stilen blev perfektioneret på monster-album som Music for the Masses og Songs of Faith and Devotion fra hhv. 1987 og 1993. Og mens mindre talentfulde bands for længst ville have mistet gløden og begyndt at gentage sig selv, bliver DM på mange måder blot bedre med alderen – lidt ligesom den fine rødvin, Friedrich Nietzsche, angiveligt nød, mens han tænkte sine dybe tanker.
Ligesom deres aldrende kollegaer udi det eksistentialistiske finder de to tilbageværende DM-medlemmer David Gahan og Martin Gore ofte sig selv på kanten af afgrunden, hvor de stiller populære spørgsmål som “hvor kommer vi fra?” og “hvor skal vi hen?”
Svarene blafrer selvfølgelig i vinden. Men der er tanker og spørgsmål for både krop og musikalitet i albummets 12 nye sange, der som sædvanlig primært er skrevet af multimusiker Martin Gore. Og man skal faktisk helt hen til sang nummer 10 “Always You”, før man med rette kan bruge udtrykket “filler” i modsætning til “killer”.
Depeche Modes dybde
På det meste af albummet følger den ene bundsolide sang således lige efter den anden. Sang nummer et, “My Cosmos is Mine”, starter med en dyb, dyb synth, der på urovækkende maner minder om den opsigtsvækkende lydfil, NASA i fredags offentliggjorde fra deres optagelse af et såkaldt “sort hul”, langt, langt ude i universet.
Det giver ekstra dybde til teksten om det indre univers, som forsanger David Gahan forsvarer på “My Cosmos is Mine” – en på mange måder perfekt Depeche Mode-sang. 42 år efter single-gennembruddet med “I Just Can’t Get Enough” besidder David Gahans sangstemme samme forførende elasticitet, som dengang Vince Clarke styrede DM-skuden.
Sideløbende har årene givet Gahans vokal en ny bundfældet myndighed. Og det er denne karakteristiske stemme, der får Martin Gores kompositioner, gruppens unikke lyd og den holdbare lyrik til at gå op i den højere enhed, som i øvrigt d. 27. juni kan opleves i levende live, når bandet fyrer den af i Parken.
Et andet af gruppens forbilleder, Lou Reed sagde engang, “Nobody does Lou Reed like me”, og på samme måde kan ingen andre gøre Depeche Mode-tricket efter – ingen andre lyder som Depeche Mode.
Således har et væld af tænksomme mænd og kvinder igennem tiden siden 1980 forsøgt at gøre DM kunsten efter. Men ingen “gør” Depeche Mode som Depeche Mode selv.
Og nye, fascinerende og helstøbte sange som “Ghosts Again”, “My Favorite Stranger” og “Soul With Me” vil på sætlisten ubesværet lægge sig side om side med etablerede megahits som “Personal Jesus” og “Master and Servant”.
Jeg har personligt aldrig været den helt store Depeche discipel. Men efter Memento Mori må jeg vist lige gå på opdagelse i bagkataloget.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
