TAVSHED // KRONIK – Når tavshed bliver hverdagens sprog i organisationer, skaber den ikke harmoni, men resignation – og forstillelse bliver stærkere end både værdigrundlag og flotte ord om psykologisk tryghed. Men hvad sker der, når stilheden bliver en norm, der styrer mere end ærlighed og dialog?
Der er ingen råben. Ingen stormfulde konflikter. Tværtimod: Mødet forløber glat, alle nikker, og beslutningerne tages med tilsyneladende enighed. Stemningen virker professionel, rolig – måske endda harmonisk.
Men hvis man lytter lidt dybere, mærker man noget andet: en uro, en resignation, en tunghed i rummet. Det er ikke fred. Det er forstillelse.
Magtens tavshed
I mange organisationer fungerer stilhed som en usynlig valuta. Den bruges til at beskytte alliancer, fastholde positioner og undgå tab af ansigt.
På møder bliver det hurtigt tydeligt, hvor grænsen går. Et blik, en pause, en vending som ”den snak må vi tage en anden dag”
En leder kan mærke, at en beslutning skaber uro i teamet, men vælger at tie. Ikke fordi han er ligeglad, men fordi loyaliteten til chefen eller en kollega føles vigtigere end at åbne konflikten. En anden glider af på et spørgsmål, fordi hun ved, at en kritisk bemærkning kan koste hende indflydelse, næste gang rollerne fordeles.
Stilheden er sjældent ond. Den er strategisk. Den er et skjold – men også en kæde. Når den gentages nok gange, bliver den en kultur.
Politisk korrekthed som slør
Vi kender vendingerne:
”Det giver god mening.”
”Vi tager det med videre.”
”Det er en vigtig stemme.”
De lyder venlige, rummelige, anerkendende. Men ofte er de det modsatte. De bruges til at glatte uenighed ud, dulme spænding, undgå konfrontation.
Politisk korrekthed i organisationer handler sjældent om store samfundsdebatter. Den viser sig i de små vendinger, hvor vi pakker uroen væk, så alle kan komme hurtigt videre. Det ser pænt ud – men lukker for det, der kunne skabe bevægelse.
For bag høfligheden ligger magten: Den, der definerer, hvad man kan sige, styrer også, hvad man ikke må sige.
Forstillelse som norm
Forstillelse er ikke bare et individuelt valg. Det er en rytme, der opstår i fællesskabet.
På møder bliver det hurtigt tydeligt, hvor grænsen går. Et blik, en pause, en vending som ”den snak må vi tage en anden dag”. Gruppen regulerer sig selv. Det, der mærkes, får ikke sprog.
Vi handler ikke efter det, vi siger. Vi handler efter det, vi mærker, systemet faktisk belønner
Og ovenover ligger systemet: KPI’er, præstationslogik, belønningssystemer. Når hurtighed og konsensus belønnes højere end ærlighed og tvivl, lærer vi hurtigt at tilpasse os. Ikke af dovenskab. Men fordi vi alle fornemmer, hvad der faktisk tæller.
Sådan bliver tavshed en kollektiv norm. En måde at overleve i systemet på.
Den stille dræber
Det farlige ved tavshed er, at den ikke larmer. Den skjuler sig i de pæne ord, de små nik, den overfladiske enighed. Den viser sig som harmoni – men er i virkeligheden resignation.
Og når stilheden først har sat sig som rytme, er den stærkere end både værdigrundlag, strategier og flotte ord om psykologisk tryghed. For vi handler ikke efter det, vi siger. Vi handler efter det, vi mærker, systemet faktisk belønner.
Hvilke vendinger bruger vi til at glatte uroen ud? Hvad ved vi allerede – men siger ikke højt?
Det kræver mod at forstyrre denne rytme. For det betyder at stille sig midt i det, der ikke må siges. At risikere en alliance, en relation, en status.
Men måske er det netop dér, vi skal begynde: i de øjeblikke, hvor stilheden er mest påtrængende. Hvor alt ser pænt ud, men intet bevæger sig.
For den stille dræber i organisationer er ikke konflikten. Det er fraværet af den.
Spørgsmålet tilbage
Vi kan lave værdigrundlag, tale om psykologisk tryghed og skrive om dialog i strategier. Men hvis vi ikke tør tage fat i de steder, hvor stilheden har magt, sker der ingenting.
Så spørg dig selv:
– Hvem tier, når alle andre nikker?
– Hvilke vendinger bruger vi til at glatte uroen ud?
– Hvad ved vi allerede – men siger ikke højt?
Forandring starter sjældent i det, vi planlægger. Den starter dér, hvor nogen vover at sætte ord på det, vi alle mærker – men ingen siger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og