Muhammad Ali er død. Og med hans bortgang har verden mistet et enestående menneske, en fænomenal bokser, som ikke selv tøvede med at kalde sig ”the greatest”. En karakteristik, som de fleste bokseeksperter er villige til at give ham ret i, selv om rangordning af sværvægtsboksere gennem tiderne ikke er uden sine udfordringer.
Som Robert Lipsyte, New York Times’ anerkendte sportsjournalist, skrev i sin nekrolog over Muhammad Ali, der døde tidligt lørdag dansk tid: ”Ali var den mest betagende, om ikke den bedste sværvægter nogensinde, der med sig i ringen bragte en kropsmæssig lyrisk uortodoks boksestil, som sammensmeltede hurtighed, behændighed og kraft mere problemfrit end nogen bokser før ham”.
Bemærk Lipsytes forsigtige forbehold. ”Om ikke den bedste sværvægter nogensinde”. For det er selvfølgelig sin sag kategorisk at hævde, at én bokser simpelthen overtrumfer alle andre på tværs af tidsperioder med vidt forskellige bokseregler og konkurrenceforhold. Der har selvfølgelig været andre helt enestående sværvægtere op igennem boksehistorien. Nogle, som endda er helt oppe at måle sig med Muhammad Ali. Og en af dem var Peter Jackson – en for længst glemt nævekæmper, der interessant nok var dansk.
Den største sværvægtsbokser nogensinde
”Peter Jackson bliver af mange eksperter betragtet som den største sværvægtsbokser, der nogensinde har levet”, konstaterede New York Times-redaktøren Rex Lardner i sit bokseværk The Legendary Champions fra 1972.
”Jackson var en Muhammad Ali-‘look-alike'”, påpegede Tracy G. Callis, boksehistoriker ved The International Boxing Research Organization, en menneskealder senere.
”Han boksede snarere end at hamre løs, og bevægede sig yndefuldt, hurtigt og med lethed rundt i ringen og undgik modstanderens slag. Han havde næsten samme fysiske størrelse som Ali, men lod sig ikke blive så tung som Ali gjorde sidenhen i sin karriere”, fortsatte Callis.
”Peter Jacksons personlighed var tiltalende og næsten alle, han mødte, udviklede en naturlig sympati for ham. Han var måske ikke så hurtig som Ali, men næsten, og han slog en smule hårdere”.
Dansk Vestindien
Peter Jackson blev født den 23. september 1860 i Frederikssted. Altså på St. Croix, den ene af de tre øer, der udgjorde Dansk Vestindien. Han var søn af frigivne slaver og voksede op på plantagen Orange Grove. Efter nogle år som sømand, slog Peter Jackson sig 1878 ned i Australien. Det var her, han lærte boksningens kunst, og det så godt, at han otte år senere opnåede at blive australsk mester i sværvægtsboksning.
Den hvide verdensmester i sværvægt, irsk-amerikaneren John L. Sullivan, ville ikke møde sorte. Helt i tråd med de fleste andre hvide boksere i denne æra.Og dermed slap de belejligt fra at skulle stille op mod de talentfulde sorte udfordrere, der i mange tilfælde ville have kunnet besejre dem noget så eftertrykkeligt.
Herefter flyttede han til det raceopdelte USA i jagten på verdensmesterskabet i sværvægtsboksning. I 1888 sikrede han sig titlen som Colored Champion of the World – altså verdens bedste ikke-hvide bokser. Slet og ret verdensmester kunne han ikke kalde sig. Den hvide verdensmester i sværvægt, irsk-amerikaneren John L. Sullivan, ville ikke møde sorte. Helt i tråd med de fleste andre hvide boksere i denne æra.
Og dermed slap de belejligt fra at skulle stille op mod de talentfulde sorte udfordrere, der i mange tilfælde ville have kunnet besejre dem noget så eftertrykkeligt.
Skibsdreng på en dansk brig
Personligt kendte jeg intet til Peter Jackson, før jeg i 2009 blev kontaktet af den australske boksehistoriker Bob Petersen. Han var medlem af the Australian Society for Sport History og the Australian National Boxing Hall of Fame. Petersen havde i 2005 udgivet ”Gentleman Bruiser”, en biografi om Peter Jackson. Han var i gang med en ny revideret version af biografien og ville have min hjælp til at spore den sorte danskers mulige færden i Danmark tilbage i slutningen af 1800-tallet.
Det synes at stå klart, at Peter kom ud at sejle allerede som 10-årig. Og at dette skete som skibsdreng med en kaptajn Herluf Heering om bord på den danske brig ”Svanen”. Men at den senere så verdensberømte sorte dansker skulle have været i Danmark, har jeg ikke fundet tegn på.
”Den mest omtalte og kendte danske Undersaat”
I Danmark vidste man dog godt, hvem Peter Jackson var. ”Peter den Store” eller ”Den Sorte Prins”, som han blev kaldt. I december 1894 kunne man læse om ham i Politiken. “Hvem er for Øjeblikket den danske Undersaat, hvis Navn nævnes oftest ude i den store Verden”, spurgte avisens korrespondent i Dansk Vestindien. Og han svarede selv:
“Derom kom jeg i Dag til at tale med et sort Koloniraadsmedlem, og ikke uden Stolthed hævdede han, at den mest omtalte og mest kendte danske Undersaat var Negeren Peter Jackson, der er født i Frederikssted, hvor hans Fader er Politibetjent. Det er denne Peter Jackson, der som Nævekæmper har gennemrejst Avstralien og Sydamerika og som endelig nu er ankommen til New York, hvor han skal gøre sit Mesterstykke ved at afbanke Sullivans berømte Overvinder James J. Corbett”.
Kampen mod Corbett
Det var amerikaneren Corbett, der nu var verdensmester i sværvægtsboksning. Og Peter Jackson var fuldstændig opsat på at udfordre Corbett på titlen. Men Corbett ville ikke. Han havde tilbage i 1891 – inden han blev verdensmester – mødt den sorte dansker ved en dyst i Benicia, Californien. 61 omgange boksede de to – igennem fire stive timer – inden kamplederen stoppede kampen og erklærede den for uafgjort.
Dette var en af æraens mest legendariske boksekampe. Og selv om Corbett, efter at han var blevet verdensmester, ikke ville møde Peter Jackson, var han dog anstændig nok til sidenhen at anerkende denne sorte modstanders fortræffeligheder. Jim Corbett kaldte således Jackson for en af de mest intelligente nævekæmpere, der nogensinde havde betrådt en boksering. Corbett sagde videre, at Peter Jackson med sin enestående evne til at omstille sig i en ring, ville kunne besejre enhver bokser, han (Corbett) nogensinde havde set.
Nat Fleischer, den anerkendte amerikanske bokseskribent, var enig. I sit hovedværk, ”Black Dynamite” fra 1938, kaldte han Peter Jackson for ”sin æras største bokser”. Han mindede også om, hvad Arthur Chambers, manden bag boksesportens Queensberry-regler, i sin tid havde sagt om Peter Jackson: “Han er et vidunder; tag ikke fejl af hans evner. Han er en af de mest fremragende eksempler på en fighter, jeg nogensinde har set”.
Et sort forbillede
Den sorte forfatter og borgerretsforkæmper James Weldon Johnson er en af dem, der har påpeget den rolle, Peter Jackson spillede i at ændre de hvide amerikaneres billede af de sorte. ”Han var det første eksempel i USA på en mand, der handlede ud fra antagelsen om, at man både kunne være en professionel bokser og en kultiveret gentleman”, forklarer Weldon Johnson i sin ”Black Manhattan” fra 1930.
Weldon Johnson fortæller også, at Frederick Douglass – 1890’ernes ubestridte sorte leder i USA – havde et fotografi af Peter Jackson hængende på sit kontor i Washington D.C. Og at Douglass, når der var gæster, ville pege på billedet og forklare, at ”Peter Jackson gør meget med sine næver for at løse negerspørgsmålet”.
Frederick Douglass – der var datidens svar på Martin Luther King – havde i det hele taget en stor respekt for Peter Jackson, for hans tålmodighed og for den værdighed med hvilken denne bokser fra Dansk Vestindien håndterede den racisme, der var rettet mod hans person.
Endeligt i Australien
Peter Jackson fik aldrig sin titelkamp om verdensmesterskabet i sværvægtsboksning. Hvor meget han end forsøgte sig, ville de hvide verdensmestre ikke møde ham. Jackson boksede i alt 52 kampe. Vandt de 44, heraf 31 på knockout. Tre endte uafgjort. Mens hans tabte fem. De fleste af disse tabte kampe faldt i slutningen af Jacksons karriere, da han var vendt tilbage til Australien og alkoholisme så småt var begyndt at sætte ind. Peter Jackson døde på et sanatorium i Roma, Queensland, den 13. juli 1901. Han var bare 40 år gammel. Dødsårsagen var tuberkulose.
Han ligger begravet i den lokale kirkegård i Brisbane-forstaden Toowong. Først i 1908 lykkedes det en sort mand at blive verdensmester i sværvægtsboksning. Det var amerikanske Jack Johnson. Kort tid efter sejren, rejste den sorte verdensmester til Australien. Dels for at bokse, dels for at besøge Peter Jacksons grav og vise den sorte dansker sin og bokseverdens respekt.
På Peter Jacksons gravmæle, som den australske offentlighed samlede ind til, står ordene ”This was a man”. Mange eksperter vil stadig hævde, at han var verdens bedste sværvægtsbokser gennem tiderne. Andre, at han i hvert fald var den bedste sværvægtsbokser, der ikke fik mulighed for at kæmpe om verdensmestertitlen.
På Peter Jacksons gravmæle, som den australske offentlighed samlede ind til, står ordene ”This was a man”. Mange eksperter vil stadig hævde, at han var verdens bedste sværvægtsbokser gennem tiderne.
Var han lige så stor som Muhammad Ali? Bob Petersen vægrer sig ved at give et kategorisk svar på det spørgsmål i dag: “De blev hver især betragtet som de bedste sværvægtsboksere i deres æra. Men deres livsomstændigheder – St. Croix og Australien versus Louisville – var meget forskellige”, siger den australske boksehistoriker til POV International. “Jeg vil ikke sætte mig til dommer. Det er derfor, jeg detaljeret har beskrevet Peter Jacksons kampe i min bog – uden at forsøge at fortolke hans præstationer.”
Hvem der var den bedste sværvægtsbokser gennem tiderne? Tja, det finder vi ret beset nok aldrig rigtig ud af.
Fotos:
Peter Jackson i overtøj – carte-de-visit fra 1890’erne; skribentens samling
Bob Petersons bøger; foto skribenten
Artikel fra Viborg Stiftstidende 14. juni 1892; Statsbiblioteket
Frederick Douglass – postkort, Park & History Assoc., Washington D.C.; skribentens samling
Syntes du om min artikel? Så kan du donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
