USA // RACISME – Begrebet white supremacy skal ikke bare hedde hvidt overherredømme, men hvidt kristent overherredømme, skriver førende amerikansk forsker i ny bog. For den moderne racisme skal ikke bare forstås som et aktuelt fænomen med rødder i det 20. århundredes totalitære ideologier, men som noget, der kan spores helt tilbage til den helt oprindelige kristendom.
Under retssagen mod de hvide racister, som i august 2017 dræbte en kvindelig moddemonstrant ved konfrontationerne i Charlottesville, kom de anklagede med hyppige referencer til nazistisk terminologi, og de luftede deres beundring for Adolf Hitler.
Vi husker de tragiske begivenheder. En gruppe – navnlig hvide mænd – havde samlet sig i det såkaldte Unite the Right Rally, og formelt protesterede de mod fjernelsen af en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee, og at parken i byen ville få navnet The Emancipation Park. ”Jews will not replace us!” og ”White Lives Matter!” stod det skrevet på medbragte bannere, mens de råbte hadske slagord. Begivenhederne sendte chokbølger gennem store dele af den amerikanske befolkning, og verdenssamfundet så til med forfærdelse. Generelt blev det betragtet som endnu et grimt udtryk for en ubehagelig blanding af antisemitisme og had mod USA’s sorte befolkning.
Sociale hierarkier
Dette er imidlertid en overfladisk udlægning, mener Magda Teter, som er historieprofessor ved Fordham University. Hun har skrevet en bog, hvor hun tager udgangspunkt i Charlottesville og herfra kommer med en langt dybere og uhyre relevant forklaring på, hvorfor begrebet white supremacy ikke bare skal hedde hvidt overherredømme, men hvidt kristent overherredømme. For Charlottesville, og snesevis af andre udtryk for moderne racisme, skal ikke bare forstås som et aktuelt fænomen med rødder i det 20. århundredes totalitære ideologier, men som noget, der kan spores helt tilbage til den helt oprindelige kristendom.
Den tidlige kristendom var sig meget bevidst om, at den trak på elementer fra den jødiske tradition. Men den var også tidligt ude med at distancere sig fra ophavet, og det gjorde den ved at opstille sociale hierarkier. Længere oppe i tiden, nemlig i middelalderen, fik dette en særlig twist. For eksempel tog tidens katolske teologer udgangspunkt i den gammeltestamentlige beretning om den frie kvinde Sara og slavekvinden Hagar. Da islam opstod i det 7. århundrede, blev det almindeligt at betragte Hagar som stammoder til araberne, altså muslimerne, mens jøderne var efterkommere af Sara. Men ved en behændig manipulering af metaforerne i Paulus’ epistler fik middelalderteologerne skildret det således, at både jøderne og muslimerne var efterkommere af en trælkvinde, mens de kristne var børn af en fri kvinde og derfor stod øverst i hierarkiet.
Med denne tænkning i baghånden var det såre enkelt at lagdele menneskeheden, da europæerne begyndte at føre afrikanske slaver til de nye kolonier i Amerika. De sorte afrikanere blev betragtet som primitive og onde, og selv om kristne missionærer søgte at omvende både dem og Amerikas oprindelige befolkninger, fornægtede hudfarven – racen – sig ikke. Ganske vist betragtede Europas kristne monarker koloniseringen som en kærkommen lejlighed til at udbrede kristendommen, og dette havde en helt særlig vægt i en tid, hvor man mod øst mistede store territorier til det hurtigt ekspanderende Osmanniske Rige. Skiftende paver i Rom talte varmt for jagten på slaver i Afrika, og argumentet lød, at det var med til at understøtte den kristne overlegenhed.
Men selv om mange slaver konverterede til kristendommen, blev de stadig relegeret ned i bunden af hierarkiet. Et andet argument kom nemlig i spil, og det navnlig i Spanien, hvor man talte om limpieza de sangre – blodets renhed. Dette blev egentlig etableret i 1391, hvor det udelukkende rettede sig mod mængder af jøder, der i det år og helt ind i begyndelsen af det 15. århundrede blev tvangskonverteret til kristendommen. Man talte om ”gamle” og ”nye” kristne, og blandt de mest rabiate kristne tænkere var dette en farlig udvikling, idet konvertitterne rykkede ved den etablerede kristne identitet. Nøjagtig det samme gjorde sig gældende, da slaverne konverterede, og det er altså vigtige elementer af denne idé, der har overlevet til det 21. århundrede.
Kirken kom sidst
Den franske revolution førte på mange måder til nye tankesæt i Europa, hvilket ikke mindst byggede på idéen om frihed, lighed og broderskab. Men i den almindelige verdensopfattelse var det stadig Europa, der symboliserede frihed. Amerika, som ikonografien indtil da havde fremstillet som en nøgen og vild kvinde, blev nu til den hvide og triumferende Columbia. Et godt eksempel på dette er Frihedsgudinden, den store statue ved indsejlingen til New York. Hun er en hvid kvinde og altså udtryk for tanken om, at den sande frihed kun tilhører hvide mennesker.
I sin forskning har Magda Teter primært blikket på USA. I den optik leverer hun et godt eksempel med retssagerne i Nürnberg mod topnazisterne i tiden efter afslutningen på anden verdenskrig. Anklageskriftet opererede med tre kategorier – forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser samt forbrydelser mod menneskeheden. Men hvad angår sidste kategori, blev der i retslokalet fokuseret på nazisme og hitlerisme. Det var amerikanerne, der førte det store ord i Nürnberg, og ad denne vej blev der skabt en præcedens for, at begrebet forbrydelser mod menneskeheden næsten udelukkende kom til at sigte på det aktuelle, som i det tilfælde var Hitler og hans slæng af forbrydere, hvorved det fritog alle parter for at reflektere over de dybere årsager til katastrofen.
En tilsvarende mangel på perspektiv kom til udtryk i 2018, da liberale forældre i Upper West Side, en velhavende del af New York City, protesterede mod større integration af sorte elever i kvarterets skoler. Forældrene frygtede, at integration ville forringe undervisningen, og det hjalp ikke, at forskere ved Columbia University, som i kvarterets nordlige udkant påpegede, at større integration ikke har nogen påviselig negativ effekt for eliteelevernes indlæring – måske snarere tværtimod. Dette er for Teter et godt eksempel på, at opfattelsen af sort underlegenhed er dybt rodfæstet i amerikansk kultur, og at fænomenet ikke kun findes blandt hvide racistiske bøller.
Som forfatteren ser det, er kirken centralt placeret i hele denne problematik, og det er i kirkelig sammenhæng, at det tager længst tid at nedbryde de racistiske skel. Der skulle gå 20 år efter holocaust, før Vatikanet i 1966 udsendte den store deklaration Nostra aetate, hvor den katolske kirke formelt fritog jøderne for ansvaret for at have dræbt Jesus. På det tidspunkt var borgerrettighedsbevægelsen i USA på sit højeste, og også her anfører forfatteren, at kirken kom sidst i mål. Hvor en række markante retssager førte til begyndende ligestilling i skoler, offentlig transport og en lang række områder i hverdagen, blev kirken et af de sidste steder, hvor sorte og hvide amerikanere uhindret kunne sidde sammen.
Det er alt dette, vi skal have i baghovedet, når vi betragter det hvide amerikanske samfund. Og det var dette, der gjorde sig gældende, da de hvide bøller den 6. januar 2021 invaderede Capitol Hill i Washington. Mens Trump-tilhængerne naturligvis handlede på inspiration af aktuelle udviklinger og moderne mediedækning, og mens flere af dem bar T-shirts med påskriften Camp Auschwitz, blev den virkelige symbolik nok bedst præsenteret ved galgen og det store kors, mændene satte op uden for bygningen. Amokløbet den 6. januar var overfladisk set ansporet af moderne mediedækning og meningsdannelse, men brugen af disse ældgamle symboler på kristent overherredømme udtrykker nogle ideer og tankesæt, som er blevet til over århundreder. Ord og symboler har betydning, og mens de har det med at ændre indhold over tid, risikerer de at blive farlig vanetænkning, som det er vanskeligt at gøre op med.
Magda Teter: Christian Supremacy. Reckoning with the Roots of Antisemitism and Racism
Princeton University Press, 389 sider. Bogen er udkommet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her