TCHAD // BIODIVERSITET – Effektiv naturforvaltning i Tchad med integreret bevarelse af biodiversitet, terrorbekæmpelse og lokal udvikling er inspirationskilde for EU’s Green Deal, skriver lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Stig Jensen.
Nyheder fra Tchad er sjældne på vestlige medieplatforme, men et usædvanligt magtskifte har pludselig bragt landet i fokus. Den 19. april 2021 blev præsident Idriss Déby udråbt som vinder af præsidentvalget, og dagen efter var han død, efter at være blevet hårdt såret ved fronten.
Historien om Débys enevældige magt og efterfølgende død passer fortræffeligt til mediedækningen af Sahel-regionen, hvor det altdominerende billede er præget af dårlige nyheder. Men under radaren er gået en succeshistorie indenfor Tchads naturforvaltning, hvilket har inspireret EU. Helt specifikt drejer det sig om forvaltningen af Zakouma nationalparken, der ligger i det sydlige Tchad.
Unik natur i papirpark
Zakouma, der dækker et areal på størrelse med Fyn, fik for næsten 60 år siden status af beskyttet naturområde. Zakouma repræsenterer et unikt eksempel på det såkaldte Sudan-Sahel økosystem, med enorme koncentrationer af fugle og pattedyr. Elefantbestanden i Zakouma blev ved årtusindskiftet estimeret til 5000 dyr, hvilket er enestående for regionen.
FN kaldte i 2004 situationen for den værste igangværende humanitære krise, og flere omtaler situationen i Darfur som folkemord
Trods Zakouma’s status af nationalpark var der imidlertid i praksis ingen beskyttelse af området. Altså levede Zakouma op til betegnelsen papirpark, altså en nationalpark, der kun eksisterer på papiret, og uden at myndighederne forvalter området. Myndighedernes manglende forvaltning af Zakouma betød, at elefantbestanden i perioden fra 2002-2010 blev reduceret med 95%, ifølge ngo’en African Parks.
Janjaweed skaber problemer
Janjaweed-militsen er blevet udpeget som hovedansvarlig for elefantbestandens dramatiske reduktion i Zakouma. Militsens aktiviteter fik bevågenhed i Vesten for deres omfattende etniske udrensninger i Sudans Darfur region. FN kaldte i 2004 situationen for den værste igangværende humanitære krise, og flere omtaler situationen i Darfur som folkemord. Selvom der er stor usikkerhed om antallet af dræbte i Darfur-konflikten, så er konservativt estimat 200.000.
’Slagterne fra Darfur’, kaldes Janjaweed-militsen af folk i Zakouma området. Janjaweeds aktiviteter i Zakouma var primært fokuseret på at dræbe elefanter for elfenben, der blev solgt på det internationale illegale marked til finansiering af deres aktiviteter i Darfur. Selvom fokus for Janjaweedernes raids var på elfenben, så blev Zakoumas lokalsamfund også angrebet, og området var præget af ustabilitet.
African Parks overtager forvaltningen
I 2010 indgik Tchads regering en aftale med ngo’en African Parks – et såkaldt public-private partnership om outsourcing af Zakouma-nationalparkens forvaltning. African Parks’ forvaltningsmodel betyder, at de overtager myndigheden og dermed den fulde kontrol med området. Tchads interesse i aftalen skyldes flere forhold, særligt selverkendelsen af myndighedernes manglende evne til at leve op til såvel egen målsætning som internationale forpligtelser om sikring af biodiversiteten i Zakouma. En anden grund var regeringens forventning om at African Parks kunne skabe rammer for effektiv forvaltning. Præsident Déby, der var meget naturinteresseret, spillede en central rolle i dialogen med African Parks.
Lovløshed med krybskytteri er blevet afløst af effektiv forvaltning af biodiversiteten, og der er etableret sikkerhed og skabt jobs til de lokale samfund samt et attraktivt turistområde for naturelskere
For African Parks var overtagelse af Zakouma meget attraktivt, da området passede perfekt til deres Noahs Ark-tilgang med beskyttelse af Afrikas vigtigste naturtyper. For African Parks’ primære fokus er at skabe optimale betingelser for beskyttelse af enestående naturområder. African Parks forvalter for tiden 19 naturområder i 11 afrikanske lande. Organisationen har siden 2010 stået for forvaltning af Zakouma og har ifølge egne undersøgelser været i stand til at vende udviklingen i området. Elefantbestanden skulle således være vokset med mere end 10%. Lovløshed med krybskytteri er blevet afløst af effektiv forvaltning af biodiversiteten, og der er etableret sikkerhed og skabt jobs til de lokale samfund samt et attraktivt turistområde for naturelskere.
Min oplevelse af Zakouma i 2020
Jeg har gennem en årrække studeret African Parks’ naturforvaltningsinitiativer og særligt deres forvaltning i de såkaldt svage afrikanske stater. I februar 2020 fik jeg mulighed for at besøge Zakouma nationalparken. Fra Tchads hovedstad N’Djamena er der to muligheder for at komme til Zakouma, enten en time med privatfly eller konvojkørsel i 4×4 biler. For mig betød sidstnævnte en transporttid på omkring 28 timers nærmest non-stop kørsel, hver vej.
Set fra et turistperspektiv har African Parks i Zakouma nationalparken skabt rammer og faciliteter for naturoplevelser i absolut afrikansk topklasse. Det myldrer med fugle og pattedyr, bl.a. store flokke antiloper, giraffer, elefanter.
Oplevelserne med dyrelivet er særdeles eksklusivt, her er der ikke noget med overturisme, som det ellers kendes fra et voksende antal afrikanske nationalparker. Her møder man kun få andre turister og kun i camp’en. Maden var god og primært tilberedt af lokalt producerede råvarer. Sikkerheden var i top, ingen frygt for Janjaweed eller andre, takket være et lokalt vagtværn, der var trænet og bevæbnet af internationale specialstyrker.
I naturbeskyttelseskredse, der arbejder for bevaring af biodiversitet i Afrika, er der entydig eufori over African Parks’ resultater
De omkringliggende lokalsamfund er involveret i forskellige former for aktiviteter med servicering af turister, monitorering af områdets natur, vedligeholdelser af infrastruktur m.m. Jeg fik oplyst, at African Parks i højsæsonen har over 300 lokalt ansatte. De lokale, som jeg var i kontakt med, udtrykte tilfredshed og frem for alt taknemmelighed overfor African Parks, der har skabt jobs og tryghed. Det skal dog nævnes, at det kun var muligt for mig at tale med lokale, der var tilknyttet African Parks.
Hvad gør African Parks til en succes som EU bygger videre på?
I naturbeskyttelseskredse, der arbejder for bevaring af biodiversitet i Afrika, er der entydig eufori over African Parks’ resultater. De svarer til dem, jeg oplevede med Zimbabwes CAMPFIRE program i begyndelsen af 1990’erne.
Den grundlæggende forskel mellem CAMPFIRE og African Parks i Zakouma er, at CAMPFIRE-programmets med deres use-it-or-lose-it-tilgang til naturforvaltningen blev hyldet, allerede inden programmet for alvor var kommet i gang. CAMPFIRE-projekter kunne ikke leve op til de enorme forhånds-forventninger om bæredygtig udnyttelse af vilde dyr til gavn for lokalsamfundene. Situationen for African Parks i Zakouma er anderledes, da de kan fremvise konkrete resultater, ligesom det er tilfældet i andre områder, som de forvalter. Her fremhæver African Parks ofte deres indsatser med forvaltning af naturområder i Malawi og Rwanda.
Helt specifikt gælder det afsnittet om Afrika i EU’s Green Deal med en ny orientering i retning af en mere helhedsorienteret tilgang til miljø og udviklingsproblemstillinger i Afrika, og væk fra den traditionelle endimensionelle fokus i bevarelse af biodiversitet
At African Parks kan fremvise succeshistorier og dokumentere resultater har for det første betydet, at en lang række afrikanske lande ønsker at indgå aftaler med African Parks. Antallet af områder, som African Parks forvalter, er øget voldsomt. For det andet, og ligeledes fundamentalt for African Parks, er skabelsen af et økonomisk råderum for forvaltningen. Her står private donorer centralt og de står nærmest i kø for at støtte organisationen økonomisk. Blandt donorerne er nogle af verdens største private fonde, søsterinteresseorganisationen WWF og EU. Netop EU er interessant, ikke kun fordi de i en årrække har bidraget økonomisk til African Parks aktiviteter i Zakouma. EU har desuden fulgt udviklingen i forvaltningen af området.
Mine kilder i EU har oplyst, at erfaringerne fra Zakouma er blevet anvendt i EU’s policy-arbejde i kampen mod biodiversitetskrisen. Helt specifikt gælder det afsnittet om Afrika i EU’s Green Deal med en ny orientering i retning af en mere helhedsorienteret tilgang til miljø og udviklingsproblemstillinger i Afrika, og væk fra den traditionelle endimensionelle fokus i bevarelse af biodiversitet. Hvor EU ser sikkerhed og stabilitet som et centralt element i kampen for beskyttelse af biodiversitet i Afrika. Da effektiv naturbeskyttelse med lokal jobskabelse anses som en stabiliserende faktor, som African Parks har demonstreret i Zakouma.
Umiddelbart virker EU’s sammentænkning af samfundsudvikling og naturbevarelse interessant, især set i lyset af såvel biodiversitetskrisen det forhold at Afrikas biodiversitetsrige naturområder oftest bebos af de allerfattigste mennesker.
Mørke skyer truer den lysende stjerne
Selv om African Parks’ tilgang synes at være en indlysende succes i Zakouma, så er spørgsmålet, om det er et øjebliksbillede, og ikke mindst om forvaltningsmodellen er bæredygtig på den lidt længere bane. Umiddelbart ser jeg seks alvorlige trusler:
- Er det økonomiske fundament bæredygtigt, når det forudsætter permanent international økonomisk støtte og ingen udsigt til en selvbærende økonomisk model?
- African Parks’ forvaltningsmodel er neo-kolonialistisk. Den varetages af en international ngo og bygger på værdisæt, der udspringer i det globale nord. Er modellen politisk bæredygtig når såvel lokal som national kontrol og selvbestemmelse er undermineret?
- Er militarisering af naturforvaltningen langtidsholdbarhed? For Zakoumas nuværende succes er bl.a. baseret på opbygning af en lokal militær enhed til afskrækkelse, men spørgsmålet er, om Janjaweed og andre aktører ligeledes kunne opruste, angribe og derved destabilisere.
- Er African Parks’ biocentriske tilgang bæredygtig? Den afspejler et tankesæt, hvor dyr er mere værdifulde end mennesker, hvilket bl.a. kan betyde, at det er legitimt at dræbe mennesker i kampen for beskyttelse af dyr.
- International turisme som en del af det økonomiske fundament har vist sig problematisk. Corona-krisen har lukket den internationale turisme til Zakouma. Turismen har skabt såvel værdifuld international interesse som ikke mindst økonomisk fundament for lokale jobs, men coronakrisen viser usikkerheder ved international turisme og i hvilket omfang den vil genopstå.
- Sidst, men ikke mindst: Hvad betyder drabet på præsident Déby? Det kunne medføre en yderligere destabilisering af landet, hvis oprørerne fra nord fortsætter med at være en trussel. Samtidig har Débys død medført, at African Parks har mistet en nær alliereret. Déby besøgte Zakouma sidste gang i december 2020. Samtidig er konsekvenserne af de nære relationer til Déby for African Parks uforudsigelige og spekulative. Et muligt scenarie er status quo, et andet er, at det kunne give bagslag, hvis oprørerne vinder frem eller nye magtkonstellationer i Tchads ledelse ikke viser samme samarbejdsvilje. Det må tiden vise… Endelig skal der stilles det grundlæggende spørgsmål om det bæredygtige i tæt samarbejde med autoritære ledere, både når de er ved magten og når de mister magten.
Fremover vil det derfor være interessant at følge EU’s analyser og efterfølgende politikudvikling i relation til biodiversitetskrisen, samt de mange sideløbende kriser på baggrund af den seneste udvikling i Tchad og dens påvirkning af African Parks og deres succeshistorie fra Zakouma.
LÆS ALLE STIG JENSENS ARTIKLER HER
Topillustration: Elefant fra Zakouma, hvor bestanden skulle være vokset med 10% siden African Parks har overtaget forvaltningen. Foto: Stig Jensen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
