UKRAINE // REPORTAGE – Ukraine er ved at gå til i kulde og mangel på stort set alt. Og intet tyder på, at den igangværende krig med Rusland stopper i år. Jens Alstrup har besøgt det hårdt ramte land, der i øjeblikket oplever temperaturer helt ned til minus 26 grader.
KYIV – På grund af den forestående kulde lovede den russiske præsident Vlamidir Putin ikke at angribe den civile infrastruktur i de største ukrainske byer. Det fortalte USAs præsident, Donald Trump, i det mindste den 31. januar. På sælsom vis ser det ikke ud til at have haft sin rigtighed, hvad enten det var Putin, der brød et løfte, eller Trump, der fodrede os med fri fantasi. De to påstår ellers, at de selv er meget ordholdende.
Natten til 31. januar var kold. Jeg husker ikke temperaturen, men natten til 1. februar nåede den ned på minus 26 grader. Hvor jeg bor, når jeg er i Kyiv, var der indendørs 12,5 grader uden brug af tre små elradiatorer og 16 grader med dem tændt. Jeg er privilegeret, for der var ikke slukket for strømmen i meget lange perioder. Snart har jeg endda en dieselvarmer og en kraftig generator, så jeg altid har strøm og omkring 20 graders varme indendørs.
Mekanikere er i høj kurs
Anderledes er det for pensionisterne, især i den nordlige del af Kyiv, i Odesa, Kharkiv, Zaporizhzhia, Kryvyi Rih og mange flere steder. Her har de intet, og lejlighedernes radiatorer er end ikke lunkne, som de er hos mig. Flere er døde af kulden. Det er hjerteskærende at være vidne til. Mange må søge hen til hjælpepunkterne, hvor man kan få varmen, få opladet sin pc og telefon og få et varmt måltid mad.
I mit lokalområde bukker supermarkeder og andre butikker under. Deres generatorer giver op. Min yndlingskaffe fra Etiopien og yndlingsjuice fra Valencia er væk. Jeg klarer det nok, og nej, der er ikke som sådan varemangel, men ting og sager efterlader nu tomme pladser på hylderne, og det viser, at hele systemet i Ukraine er under hårdt pres.
Folk er trætte. Et sted siges det, at hele 75 pct. af befolkningen har psykiske problemer. Jeg selv er mest af alt træt af at være nødt til at tage trapperne op og ned til 22. sal. Trappeskakten bliver koldere og koldere. I dag var der minus 26 grader i løbet af natten. Vores bil måtte repareres. Man havde ikke haft den rette blanding diesel på tankstationen ude ved Sumy. Da bilen skulle startes om morgenen, var brændstoffet blevet til en tyk grød af krystaller, der blokerede brændstoffilteret.
Det er helt tydeligt, at mange har forladt byen og dermed også ejendommen, hvor jeg holder til.
Mekanikere er i høj kurs. Det samme er håndværkere. Det var umuligt at finde en håndværker til at installere min dieselovn i lejligheden, og det var svært at finde et værksted til bilen. Her hjalp det, at jeg har mange venner blandt soldaterne, så bilen blev klaret. Dieselovnen installerer jeg selv, når jeg er tilbage. Som vi kører mod vest netop nu, spinder motoren bedre end nogensinde.
Tidligere var det næsten umuligt at parkere ved lejligheden i Kyiv. Ikke mindst når vi kom med en trailer. De seneste dage har vi kunnet vælge og vrage. Det er helt tydeligt, at mange har forladt byen og dermed også ejendommen, hvor jeg holder til. Den lille kone, der er vores portvagt, sidder i sit kolde kontor med sit overtøj på og har en lille gasbrænder til at lave sig en kop kaffe af og til. Hun sagde: ”Uden min lille brænder, så var det slet ikke gået!”
Soldaterne har også deres udfordringer. Der er billeder fra fronten af soldater, der har fået alvorlige forfrysninger. Vores leveringer denne gang var især termoundertøj, hvor vi havde medbragt flere hundrede sæt. Det vakte stor glæde!
Russerne kommer igen og igen
Kampviljen mangler ikke ved fronten. Soldaterne ved godt, at uden deres indsats er der slet ikke noget Ukraine. Der er udbredte deserteringer ved indkaldelser, og mange unge forlader landet. Jeg har lovet en særskilt artikel om emnet, men det bliver ikke før i marts måned. Jeg kan afsløre, at spørgsmålet ikke er så sort/hvidt.
For selve frontens vedkommende, så holder den. Russerne brød igennem sidste efterår, men siden har der ikke været store russiske gennembrud. Vejret har i den grad været imod dem. Men jorden er meget hård nu. Den kan bære enhver form for køretøjer, selv de tungeste kampvogne. Men kampvogne er ved at være fortid, indtil man finder på noget nyt til at forsvare sig med mod droner. Tysk- og svenskfremstillet artilleri er ganske enkelt slidt helt ned af den enorme mængde granater, som er affyret. Det hele er meget vanskeligt, også ved fronten.
”Russerne er som bølger mod vores forsvar. De brydes alle sammen, men for hver af dem er kysten eller vores forsvar eroderet en lille smule.
Heldigvis har russerne også store vanskeligheder. Deres tab ser ud til at være astronomiske, men når det er sagt, så er det, som en paramediciner sagde til mig i Lyman for cirka et år siden: ”Russerne er som bølger mod vores forsvar. De brydes alle sammen, men for hver af dem er kysten eller vores forsvar eroderet en lille smule, og de bliver ved med at komme i det uendelige.”
Der er intet, der tyder på, at denne krig, som den kører nu, stopper i 2026. Også til næste år vil den være i gang, og Ukraine vil ikke være nedkæmpet. Hvis ikke der snart sker noget nyt, som fx en langt mere offensiv tilgang til hjælpen til Ukraine, så kan vi måske næste år se et ukrainsk nederlag i horisonten. Ønsker vi, at Ukraine skal vinde? Ja, så er det op til os selv at sætte handling bag dette ønske. ”Os” i den forbindelse, er en koalition af lande i Nordeuropa.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og