HVERDAGSLIV // KLUMME – Vi er aldrig i tvivl og brokker os højlydt, når det ikke fungerer. Men vi glemmer tit at rose, når det fungerer mere end almindeligt godt. Nadja Pass sætter sig for at ændre den vane. Hvad sker der så?
I dag kørte jeg med en virkelig god buschauffør!
Han kørte simpelthen så godt. Lå nænsomt i kurverne og bremsede blødt, hvor man ellers ofte bliver lidt køresyg af at køre i bus, når der er meget trafik.
Samtidig formåede han at overholde køreplanen til punkt og prikke, mens han havde overskud til at vente på passagerer, der kom halsende mod døren, og hjælpe turisterne med at forstå billetsystemet.
Hvor er du bare en vildt god buschauffør. Du kører vildt godt, og så er du utrolig serviceminded. Det var virkelig en fornøjelse at køre med dig
Da jeg skulle til at stige af, besluttede jeg mig for at sige tak til ham, selvom chaufføren ikke må samtale under kørslen:
“Hvor er du bare en vildt god buschauffør. Du kører vildt godt, og så er du utrolig serviceminded. Det var virkelig en fornøjelse at køre med dig”, sagde jeg.
“1000 tak. Det går lige i hjertet. Tænk, at du fandt på sådan at sige det,” svarede han helt befippet.
Da jeg skulle stå af ved Gentofte Rådhus, kunne jeg høre, at han havde en klump i halsen, da han skulle forklare, at stoppestedet ved Enighedsvej ligger i en ny takstzone.
Og det fik mig til at tænke på, at jeg ville ønske, jeg huskede at sige den slags meget oftere. Især til dem, der sidder i jobs, vi typisk tager for givet.
Man kan altid se, at de ikke er vant til at blive takket
De vigtige opgaver, hvor man lidt usynligt ikke gør så meget væsen af sig. Men hvor det betyder så meget for alle os andre, at de gør deres arbejde virkelig godt.
Vi er aldrig i tvivl og brokker os højlydt, når det ikke fungerer. Men vi glemmer tit at rose, når det fungerer mere end almindeligt godt.
Når jeg er på et konferencested, der virkelig fungerer godt, gør jeg altid meget ud af at takke hele holdet “på gulvet” og ikke mindst lydmændene m/k og teknikerne, der får alle os på scenerne til at shine og lyde godt.
Deres kompetencer er jeg, der ofte arbejder som enten foredragsholder og konferencier, fuldstændig afhængig af!
Og man kan altid se, at de ikke er vant til at blive takket.
Jeg har også gennem årene kontaktet flere af mine gamle lærere for at fortælle, hvor gode jeg synes, de var, dengang.
De tjekkede flyttefolk. Ekspedienterne, der virkelig ved, hvad de taler om. Korrekturlæserne. Vejarbejderne … listen er uendelig lang. Og dem er jeg helt klart ikke god nok til at huske at takke
Men det gælder også alle de andre funktioner, man støder på i hverdagen. Der, hvor det stadig er mennesker og ikke maskiner, der klarer opgaverne.
Kassedamen m/k, der får køen til at glide og altid giver kunderne et smil med på vejen. Assistenterne, der får det hele til at hænge sammen. De tjekkede flyttefolk. Ekspedienterne, der virkelig ved, hvad de taler om. Korrekturlæserne. Vejarbejderne … listen er uendelig lang.
Og dem er jeg helt klart ikke god nok til at huske at takke. Selvom jeg ofte bemærker og værdsætter deres indsats.
Så fremover vil jeg minde mig selv om hellere at sige tak en gang for meget end en gang for lidt. For der er så mange derude, der fortjener det.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
