FV26 // KOMMENTAR – ”Hvis der er tilsvarende eksempler fra rød blok, skal de selvfølgelig frem i lyset. Men i denne valgkamp ligger det moralske problem efter min mening ret entydigt hos blå blok”, skriver Bjarke Larsen. Flere partiformænd og andre ledende politikere og medarbejdere i blå blok har tiltagende svært ved at følge de normale spilleregler og moralske retningslinjer.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sagen om Alex Vanopslaghs brug af kokain, mens han har været partileder, er en udmærket anledning til at kigge lidt nærmere på, hvordan ledende personligheder i blå blok har det med at følge spillereglerne.
Vanopslagh indrømmede søndag aften, at han har taget kokain ”en eller to gange højst” og ”i festligt lag”, mens han har været partileder. Indrømmelsen kom først efter et langt og uværdigt forløb gennem flere dage, hvor alle andre partiledere havde svaret nej til mediernes spørgsmål om, hvorvidt de selv havde taget kokain.
Hele sagen startede, da Genstart på P1 sidste onsdag spurgte Vanopslagh, om han stadig gik ind for, at kokain og andre stoffer skal kunne sælges på landets apoteker, sådan som partiet tidligere har foreslået. Han lagde stærk afstand til sit eget forslag, og så kørte mediemøllen.
Mon ikke han reelt er færdig som statsministerkandidat, i hvert fald i denne omgang?
Siden da er sagen blevet flittigt kommenteret både på de sociale medier og af de politiske kommentatorer. Mens der blandt SoMe-folket synes at være en ret stor overbærenhed, ikke mindst blandt Liberal Alliances sympatisører, er dommen anderledes hård i medierne: Ekstra Bladet kalder forløbet ”Uværdigt”, Politiken taler om ”dobbeltmoral”, Berlingske er stærkt kritisk, og i Weekendavisen skriver Marchen Neel Gertsen, at sagen er endnu en god grund for de øvrige blå partiledere til ikke at ville have ham som statsminister.
Vanopslaghs boligsag
For Vanopslaghs vedkommende er det jo ikke første gang, han er ude i noget snavs. For nogle år siden afslørede Information, at han snød med Folketingets regler for at få tilskud til dobbelt husførelse. Han havde en proforma-adresse i Struer i nærheden af et barn fra et tidligere ægteskab, men han opholdt sig stort set aldrig i lejligheden. Sagen endte med, at han skulle betale et større beløb tilbage til Folketinget.
Og som helt ung var han involveret i to voldsepisoder i forbindelse med FC Midtjyllands kampe. Den ene gav bøde fra politiet. ”Jeg har ikke levet mit liv efter, at jeg skulle være partileder”, sagde han til DR. Spørgsmålet er så, om vælgerne synes, de stadig har tillid til ham. Og om de øvrige partiledere gør. Mon ikke han reelt er færdig som statsministerkandidat, i hvert fald i denne omgang?
Trump og Støjberg lyver
I en tid, hvor ikke bare USA men hele verden lider under at have en præsident, der lyver eller fordrejer facts stort set hver eneste gang, han åbner munden eller skriver noget på Truth Social, er det egentlig bemærkelsesværdigt, at vi kan have en partileder og tidligere minister, der lyver systematisk, uden at det reelt bliver problematiseret.
Jeg tænker naturligvis på Inger Støjberg, der lyver systematisk om to ting: Dels om grunden til, at hun blev dømt ved rigsretten, dels i sagen om bilen på motorvejen, som ikke var ved målrettet at køre hendes bil ud i autoværnet. Det første blev hun dog konfronteret med i 2. afsnit af TV 2’s realityprogram Højskolen, hvor Lars Løkke og Inger Støjberg blev tvunget til at tale sammen i et kvarter. ”Jeg gik i fængsel for at forsvare barnebrudene”, sagde hun, men Løkke replicerede, at ”du gik i fængsel for at bryde loven”.
Hvorfor får Støjberg lov til at fremture med sine historier, uden at medierne og de øvrige politikere korrigerer hende?
Og i sagen om den bil, der angiveligt skulle have forsøgt at køre hende i autoværnet, er historien blevet dementeret af både Støjbergs assistent, der var med i bilen, af to PET-folk i en følgebil og af den murermester, der skulle have gjort det. Der var tale om et hasarderet forsøg på at komme ind på motorvejen foran en stor lastbil, forklarede murermesteren forleden Ekstra Bladet.
Men hvorfor får Støjberg lov til at fremture med sine historier, uden at medierne og de øvrige politikere korrigerer hende?
Forkerte tal og svindel med valgtest
Hos Dansk Folkeparti har vi en formand, der flere gange har brugt forkerte tal om fx antallet af dømte kriminelle udlændinge, der ikke har forladt landet.
”15.000 udvisningsdømte udlændinge bevæger sig fuldstændig frit rundt i det danske samfund,” sagde han således i en debat i Deadline. Men ”det rigtige tal er mellem 713 og 3.293,” skriver netmediet TjekDet.
Dansk Folkeparti har også et par ansatte, der har lavet en valgtest, hvor man tilsyneladende aldrig vil få V og S op som et parti, man er mest enig med
Dansk Folkeparti har også et par ansatte, der har lavet en valgtest, hvor man tilsyneladende aldrig vil få V og S op som et parti, man er mest enig med. Testen er lavet af Mitchel Oliver Vestergaard, som ud over at være chefredaktør på Modstrømmen, er ansat i Dansk Folkeparti som kommunikationskonsulent og personlig SoMe-assistent for DF-formand Morten Messerschmidt, som dr.dk skriver.
Altinget har lavet 10.000 prøvekørsler af valgtesten, og ikke i et eneste tilfælde kom Socialdemokratiet eller Venstre op som det parti, man var mest enig med.
Og så er Anders Vistisen, der p.t. sidder i EU-Parlamentet, men som også opstiller som spidskandidat til Folketinget i Nordjylland, tilsyneladende på vej ind i en møgsag om misbrug af EU-midler. Berlingske skriver i dag, at ”Dansk Folkeparti-spidskandidat påstår, at han har brugt 212.990 EU-kroner på udgifter til ’lokalkontor’. Men vil ikke vise én eneste kvittering”.
Troels spredte homorygter
I den mere muntre ende har vi Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose, der ihærdigt påstår, at de ikke er i lommen på dansk landbrug, mens alle vi andre fniser og/eller ryster på hovedet. Det er den slags politisk argumentation, stort set alle politikere gør sig skyldige i.
I den mere alvorlige ende er Troels Lund Poulsens rolle i 2011 i sagen om Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatteforhold. Stephen Kinnock arbejdede i udlandet, og der blev i 2010 rejst tvivl om, hvorvidt han havde opholdt sig for meget i Danmark. Der blev indledt en undersøgelse, og parret blev frikendt. Men op til valget i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt var Socialdemokratiets statsministerkandidat, og Troels Lund Poulsen var skatteminister, blev der på ny rejst tvivl i B.T. om afgørelsen, og der begyndte at cirkulere rygter om, at Stephen Kinnock var homo- eller biseksuel.
I den mere alvorlige ende er Troels Lund Poulsens rolle i 2011 i sagen om Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatteforhold
En undersøgelseskommission kom ikke til bunds i, hvem der havde lækket papirerne til B.T., men kommissionen konkluderede ifølge DR, at Troels Lund Poulsen havde vist ”væsentlig interesse” for sagen og i øvrigt spredt rygtet om Kinnocks seksualitet til både sin rådgiver og to ministersekretærer. Og en af hans ministersekretærer, Anne Simonsen, som i dag er gift med Troels Lund Poulsen, viste sig at have gemt en kopi af Skats fortrolige afgørelse i et skab i ministeriet, som kun hun havde nøgle til.
Hvad med de røde?
Hvis der er tilsvarende eksempler fra rød blok, skal de selvfølgelig frem i lyset. Men i denne valgkamp ligger det moralske problem efter min mening ret entydigt hos blå blok.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og