GRUNDLOVSDAG OG DEMOKRATI // KLUMME – POV’s Claus Ankersen stod selvfølgelig klar med en tale på arbejdernes kampdag 1. maj. Men han gør ikke forskel og hopper atter op på ølkassen i anledning af “demokratiets festdag”, Grundlovsdag. Han påpeger, at selv om vi alle har stemmeret, så er det kun et fåtal, der engagerer sig aktivt i demokratiet som medlemmer af et parti. Og vi kan kun stemme på dem, som de opstiller. Som et flertal i øvrigt ikke har den store tillid til.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Demokrati eller demokratur?
Hvert år fejrer vi demokratiet og grundloven på Grundlovsdag. Også selv om de færreste interesserer sig for det. Velkommen til Visionsløse.dk
Måske afspejler den manglende interesse et grundlæggende systemisk problem og et kritisk misforhold. Er der så langt mellem den fortælling om demokrati, vi underholder os selv og venner fra udlandet med og de faktiske forhold, at vi ikke orker at deale med det og simpelthen har vendt den nuværende version af demokratiet ryggen, fordi det ikke er andet end den bestående magts selvretfærdige skrøne, og fordi den styreform, vi kalder repræsentativt demokrati, i realiteten ikke fungerer?
Kongen bød
I år er det 172 siden den daværende monark, Frederik 7. underskrev Danmarks Riges Grundlov og formelt lod Danmark overgå fra enevælde til det såkaldte konstitutionelle monarki, hvor den siddende regent godt nok skal skrive under på lovene, men hvor de laves af folketing og regering.
Med grundloven fik vi ejendomsret, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, magtens tredeling og stemmeret. Og på papiret er det jo mægtig fiffigt: Vi har ret til at stemme. Så langt så godt.
Men hvem bestemmer, hvem vi kan stemme på? Nu bliver det lidt tricky. Ligesom med forestillingen om demokratiet og samfundet, som det virker i praksis, langtfra altid har meget til fælles, er det også frit for enhver at danne, opstille og siden stemme på partier og kandidater til folketingsvalgene. Men der er en række regler, så i praksis er det ikke så nemt. Selv om der fx er godkendt 260 forskellige partinavne, er det lige nu kun 12 partier som er opstillingsberettigede. Det er altså de udvalgte kandidater fra 12 partier, som vi kan stemme på til næste folketingsvalg.
De to procents tyranni
I følge folketingets egne oplysninger er cirka 2 procent af befolkningen medlem af et politisk parti og gennem partiets vælgerforening med til at udvælge, hvem de stemmeberettigede af de øvrige 98 procent kan kaste en stemme efter. Smag lige på den… to procent!
To procent udvælger altså, hvem der skal kunne bestemme over resten. Det kan man vist nok kalde et misforhold. 2-98 i minoritetens favør. Kan man overhovedet tale om repræsentativt demokrati med et så skærende misforhold som grundpræmis for valg? Og holder hele grundpræmissen for det repræsentative overhovedet med de kommunikationsmidler og -kanaler samfundet råder over i dag?
Igen, det ser fint ud på papiret. Og i teorien kan enhver jo “bare” melde sig under fanerne i de eksisterende partier eller danne sit eget. Sådan er virkeligheden bare ikke for langt de fleste. Det er også de færreste beskåret af samle de godt 20.000 underskrifter, som er krævet for at opstille et nyt parti.
Og selv om løsgængere har mulighed for at stille op med få hundrede stillere i ryggen, er det – takket være multikunstneren Jacob Haugaards eksempel – ikke en mulighed som appellerer til befolkningen.
Vi stemmer på de mindst ringe
Den sørgelige sandhed er, at en stor del af vælgerne stemmer på “det mindst dårlige” – nogenlunde på samme måde, som man vælger bank – og desværre ud fra en grundlæggende desillusion og mistro til selve den politiske kultur.
At under en tredjedel af befolkningen har tillid til det politiske system – og altså, at over to tredjedele af befolkningen ikke tror på partier og folketing over en dørtærskel, burde i sig selv få hundredetusinder af danskere på gaden for at kræve forandring og nye boller på den politiske suppe.
Politikerne mærker ikke virkelighedens vink med vognstangen
Men tilsyneladende er der meget lille interesse blandt de politiske partiers medlemmer og topkandidater for at ændre det bestående system. Og det kan man jo godt forstå, når man ser det fra deres synsvinkel. Den forsvindende lille minoritet i partierne og vælgerforeningerne sidder jo – i bogstavelig forstand – på valg og flæsk og virkelighed, og der tegner sig konturen af en ny politisk adel, som nyder særret og -status og hovedsagelig fungerer som selvregulerende system.
Desværre er der ikke rigtig tegn på reformvilje hos den bestående magt, som nu nyder en lang, skatteyderbetalt sommerferie. Det bliver vores nuværende, og forældede opstillingssystem bare ikke bedre eller mere demokratisk af. Tværtimod.
Kunne man overveje fra politisk hold, med åben pande, at spørge befolkningen, om man er interesseret i en reform af systemet? Måske endda at iværksætte en gennemgribende og demokratiserende reform? Måske ville det være frugtbart med tilfældighedsforordning af borgere i turnus som en del af den lovgivende forsamling?
Se, det ville være en sand grundlovsfest værdigt.
LÆS FLERE INDLÆG AF CLAUS ANKERSEN HER
Foto: Dansk Flagg. Silje Bergum Kinstein. Norden.org
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
