MIDTVESTLIV // KLUMME – Der er gang i deleøkonomien med platforme som AirBnb, Uber og Turo, især i USA. Men det, der engang var en sympatisk måde at finde mere personlige alternativer på, er for Julie Bendtsen i alt for mange tilfælde blevet et grådigt gebyrhelvede.
CHICAGO – “Oh boy. Hvad har de nu gjort?” Min vens reaktion kom for et par uger siden, da vi i forbindelse med et besøg i Raleigh besøgte en håndfuld gode, gamle venner, og denne morgen sad vi på terrassen i hans og familiens nybyggede hus, der med sin morgensol og lune luft og gode snakke fik mig til at savne livet i Raleigh helt afsindigt, men det er en anden historie.
jeg er led og ked af at blive flået af et firma, der engang viste sig som et lysende pragteksempel på deleøkonomi men som er endt som et pragteksempel på uforskammet grådighed.
Spørgsmålet kom med et skævt smil og som svar på min udmelding om, at vi havde besluttet os for at boykotte Airbnb. Vores ven er vant til, at jeg kan have mere end almindelig svært ved at frakoble mine egne ideologiske holdninger fra min støtte til eller brug af en given virksomhed. Som da jeg opsagde vores Spotify-konto, fordi streaminggiganten insisterede på at lægge platform til Joe Rogan. Eller som da jeg vendte Carolina Hurricanes ryggen efter deres beslutning om at hive Tony DeAngelo ind i flokken.
Min grund til at droppe Airbnb har dog intet med politisk overbevisning at gøre, men bunder ganske enkelt i, at jeg er led og ked af at blive flået af et firma, der engang viste sig som et lysende pragteksempel på den deleøkonomi-trend, der for nogle år siden begyndte at brede sig over hele verden, men som er endt som et pragteksempel på uforskammet grådighed.
Kærkomment alternativ
Da AirBnb blev grundlagt i 2008, var det et kærkomment og ikke mindst budgetvenligt alternativ til dyre hoteller. En af de største fordele var naturligvis økonomien – for cirka samme beløb kunne man vælge mellem en hyggelig, privatejet lejlighed med personlige nipserier og et lille velkomstbrev eller et hotelværelse i den standard, der byder på tvivlsom rengøring og ditto beliggenhed. Det var en fin måde at opleve steder som turist, men stadig med en følelse af at være hjemme.
Min Airbnb-profil er fra 2013, og den har været brugt flittigt. Vi har boet i en hyggelig lejlighed med murstensvægge og udsigt til Firenzes berømte katedral, og vi har brugt den populære platform som rammer overalt i USA – fra Banner Elk og Brooklyn over Gloucester til Nashville og Venice Beach. Med ganske få undtagelser har alle vores ophold været store succeser, og en af de største bonusser har været følelsen af at bo “hos” nogen – også dem, vi aldrig når at møde.
Det er varmt og hyggeligt, og det er i høj grad derfor, vi har valgt det frem for hoteller. Eller: Det har det været.
For Airbnb har ændret sig gennem de senere år, og jeg blev for første gang opmærksom på det, da vi for et par år siden skulle mødes med min bror og hans børn i Washington, D.C. og til formålet skulle finde en lejlighed, vi alle syv kunne bo sammen i.
Princippet er blevet ødelagt, og AirBnb er ikke længere et tiltrækkende alternativ
Airbnb er det oplagte valg til det formål, og vi fandt hurtigt, hvad der lignede en lille perle. Perlen viste sig at være en mørk kælderlejlighed med rotter, der løb på murene i haven, men den var – derudover – pæn og ren og havde plads til os alle. Og så var den ejet og administreret af et firma.
Fra masser af charme til masser af gebyrer
Samme oplevelse begyndte at gentage sig oftere og oftere – vi skulle på tur, jeg gik på Airbnb for at finde et sted at bo, og frem poppede alle de her muligheder, som alle sammen lignede hinanden. Samme indretning, samme ordlyd, samme stil – og samme ejer. Et større eller mindre firma, smart nok til at have opkøbt en masse boliger i et populært område og indrettet dem med “personlighed”.
Det er ærgerligt, men det er, hvad det er. Man kan nok ikke hverken gardere sig mod eller klage over, at et marked med potentiale, der bliver ved med at boome, før eller siden vil blive helt eller delvist indtaget af større spillere.
Men det, man godt kan – og skal – klage over, er gebyrerne, der er fulgt med udviklingen. For det kan godt være, vi de seneste par år har måttet give afkald på stemning, charme og chancen for at møde og blive venner med en vært eller værtinde – til gengæld får vi lov til at betale mere.
Efteråret her i Midtvesten og særligt i Wisconsin er blændende smukt og kan mange steder – med lidt god vilje – næsten måle sig med det, man finder i det nordøstlige USA. Brændt orange, dyb rød og flammende gul i en nærmest kunstnerisk og kontrastfyldt forening i skovene, langs vejene, i haverne, overalt. Så vi besluttede os naturligvis for – ganske ligesom sidste år – at hælde hunden bag i Jeepen og sætte kursen mod Door County for at nyde årets smukkeste tid. Vi skulle bare lige finde et sted at bo først.
Så jeg gik på Airbnb og begyndte min søgning. Vi er egentlig ikke synderligt kræsne – når et af de ufravigelige kriterier er, at man må have sin hund med, lærer man i øvrigt også at give afkald på en hel del andet og tager, hvad man kan få – men for hver mulighed, jeg klikkede mig ind på, sank mit mod mere og mere.
Princippet er blevet ødelagt, og Airbnb er ikke længere et tiltrækkende alternativ til hoteller. Det er blevet en pengemaskine
For alle de overkommelige overnatningspriser, der var plastret på det interaktive kort, jeg søgte på, blev til noget helt andet i det øjeblik, jeg tog skridtet videre til en booking. Således endte hytter med en tilsyneladende pris på 335 dollars per nat med at koste langt over tusind dollars for to. Hvordan kan det lade sig gøre?
Den onde og grådige kusine
Det kan det, fordi Airbnb – som så mange andre – er blevet gebyrgribbe. Så i det øjeblik, vi nærmer os en booking, ryger der ikke bare det rengøringsgebyr på, der altid har været der (og som i øvrigt er fuldt forståeligt), og som er steget betragteligt. Nu er der også et servicegebyr. Og et gebyr for “lokale skatter og afgifter” – hvad det så det indebærer, for det er ikke præciseret. Det er der bare, og det banker prisen i vejret.
I det hele taget er hele bookingoplevelsen med Airbnb blevet en ond kusine til steder som Ticketmaster og Billetnet, hvor der ud over koncertbillettens pris også lige kommer et grotesk servicegebyr oveni – på et sæt billetter, jeg i øvrigt selv printer og vitterligt absolut ingen service har modtaget for. Og så lige et “fordi vi kan”-gebyr. For slet ikke at tale om “fordi du alligevel ikke opdager det”-gebyret og “fordi vi bare er grundlæggende ligeglade, utransparente og grådige”-gebyret.
Det er en skam, fordi princippet er så fint. Lad os dele vores boliger med (betalende) gæster, som så kan få lov at opleve deres rejsemål fra en anden og mere personlig base end to hvide dobbeltsenge på en tilfældig Marriott. Men princippet er blevet ødelagt, og Airbnb er ikke længere et tiltrækkende alternativ til hoteller. Det er blevet en pengemaskine, og kunderne har lugtet lunten. Om den stinker nok til, at flere tager flugten, må tiden vise. Men jeg er i hvert fald færdig med at kaste penge efter griske firmaers griskhed.
Prisen på smør og service
USA er i forvejen et bøvlet sted at bevæge sig rundt som betalende kunde. En af de ting, jeg virkelig havde svært ved at vænne mig til, da vi flyttede hertil, var den såkalde sales tax, som i bund og grund betyder, at den pris, der står på en vare i en butik, ikke er den, du ender med at betale.
For oven i prisen kommer så sales tax, og for at gøre forvirringen total er den forskellig fra stat til stat. En pakke smør kan sagtens koste det samme i et supermarked i North Carolina og i et i Illinois, men i North Carolina kommer der 4,75 % oveni ved kassen, og i Illinois 6,25 %. I Californien skal du lægge 7,25 % oveni.
Hele drikkepengesystemet har langsomt, men sikkert infiltreret stort set alle andre servicefag, så nu tipper jeg også flyttemænd, turguider og både min og min hunds frisør
Og så er der drikkepengesystemet. Det er en veletableret og velkendt regel, at man – medmindre man har oplevet helt horribel service – bør lægge mindst 20 % i drikkepenge på restauranter.
Men hele drikkepengesystemet har langsomt, men sikkert infiltreret stort set alle andre servicefag, så nu tipper jeg også flyttemænd, turguider og både min og min hunds frisør. Nogle gange virker det naturligt, andre gange føler jeg mig relativt dum.
Men hvor sales tax’en måske nok er irriterende, så er den dog helt igennem transparent, og drikkepengene kan man komme uden om, hvis man vil.
Det kan man ikke med Airbnb’s gebyrer – og af den grund er jeg ude. Det går såmænd nok, og vi tager ikke skade af at vælge hoteller på vores fremtidige rejser – men ikke desto mindre ærgrer det mig.
Det er ganske enkelt møgærgeligt, at en umiddelbart sympatisk ide, som endda i så mange år fungerede om ikke upåklageligt, så i hvert fald aldeles glimrende, er blevet ødelagt af grådighed – og så dyr, at en weekend i Midtvesten efterhånden koster det samme som en uges charterferie. Marriott, here we come.
Læs flere Midvestlivsklummer her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
