PRIVATØKONOMI // POV BUSINESS – Det er svært nok at være forbruger i forvejen, men hvis du planlægger at tage på sommerferie og bruge dit betalingskort i udlandet, skal du tage dig i agt. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen har set på gebyrer og regler, og konklusionen er ikke opmuntrende. Som hun skriver: “Hæveautomaterne burde jo hedde pengemaskiner” – for banken vel og mærke. Hendes gebyrtjek viser, at det er et mareridt at finde de rigtige priser. “Den finansielle forbruger, det er dig og mig. Hvorfor skal det være så bøvlet at se, hvad bankens ydelser koster alt i alt?”
Det er sommerferie, og danskerne begynder at rejse ud igen.
Lunar, den digitale bank, stillede mig en opgave, som skulle vise sig svær at løse: De bad mig undersøge, hvor mange gebyrer, du betaler, hver gang du bruger dit betalingskort i udlandet.
De burde jo hedde pengemaskiner og ikke hæveautomater
Jeg er uvildig ekspert, mit felt er privatøkonomi og forbrugerbeskyttelse.
Tro mig, når jeg siger det: Jeg har rigtig godt styr på det danske regelværk og danskernes privatøkonomi, men konklusionen selv for mig er enkel – og en smule deprimerende: det er dæleme svært at være finansiel forbruger
En lavine af gebyrer
Ved du f.eks., hvilken lavine af gebyrer du udløser, hver gang du stikker kortet i en udenlandsk pengeautomat og hæver kontanter?
Jeg undersøgte det, og blev chokeret. De burde jo hedde pengemaskiner og ikke hæveautomater.
Svaret står et sted på din egen banks hjemmeside, hvis du ellers kan finde det. Og du skal have fat i både prislisten for hvert af dine betalingskort og som regel også kortbetingelserne.
Tænk over det og tænk dig om, når din bank giver dig et ’gratis’ MasterCard
Mange bankers prisliste er så lang, at der er indholdsfortegnelse.
Sydbank tager tyren ved hornene. De har ’prisbogen’ på 39 sider
Du hæver kontanter og møder et hævegebyr
For at gøre en lang historie kort betaler du et gebyr, når du hæver kontanter. Og hævegebyret afhænger af land og valuta. Nemt ikke?
Hvis du hæver euro i et EU-land i en bankautomat, siger nye regler, at det ikke må koste dig mere at hæve euro i et andet EU-land end, hvad det koster dig her i landet.
Reglen er kringlet, da den peger tilbage på dig, din bank og dit kort. Så du er selv nødt til at tjekke prislisten hos din egen bank for at se, hvad euro-hævegebyret er for dig.
Som om det ikke er nok med et kontanthævegebyr, løber der også et valutakurstillæg eller valutakursgebyr på din regning. Det er som regel større end hævegebyret
Jeg har gjort arbejdet for dig og bruger Sydbank som eksempel.
Er du kunde i Sydbank og bruger et Visa/dankort, er gebyret for at hæve euro i EU-landet Spanien på 8 kr. pr. gang. Men hævegebyret er større, hvis du hæver alt andet end euro.
Går turen til London, hvor du hæver engelske pund eller Tyrkiet, hvor du hæver Lira er hævegebyret 40 kr. pr. gang.
Vælger du i stedet f.eks. at hæve kontanter med dit MasterCard ligger hævegebyret typisk på 2 pct. af det hævede beløb og mindst 50 kr. uanset valuta. Hæver du over 2.500 kr., stiger gebyret, og hæver du valuta for 5.000 kr., er hævegebyret alene løbet op i 100 kr.
I 2019 var der 63 pengeinstitutter i Danmark, så tilgiv mig, at jeg ikke nævner alle priser og gebyrer på eurohævninger og hævning i andre valutaer.
Du kan risikere, at der ryger et lokalt hævegebyr oveni til den bank eller erhvervsdrivende, hvis hæveautomat du bruger. Det kan du bare ikke læse op på hjemmefra.
… hver gang kortet bruges, koster det et valutakursgebyr
Vi er ikke færdige. Faktisk er vi kun lige begyndt. For som om det ikke er nok med et kontanthævegebyr, løber der også et valutakurstillæg eller valutakursgebyr på din regning. Det er som regel større end hævegebyret.
Uanset om du hæver kontanter eller betaler direkte med dit kort, toppes der op med et valutatillæg. Det gebyr fremgår aldrig af kvitteringen. Prisen står i de prisbøger og kortregler, du med lidt held selv kan finde.
Valutagebyret varierer lidt fra bank til bank. Men typisk betaler du 1,5 pct., når du køber i euro og europæiske valutaer, og 2 pct. når du hæver eller køber i andre valutaer.
Det vil sige, at du betaler hhv. 15 kr. og 20 kr. i valutagebyr til banken, hver gang du bruger, hvad der svarer til danske 1000 kr. alt efter hvilken valuta, du bruger.
Den finansielle forbruger, det er dig og mig. Hvorfor skal det være så bøvlet at se, hvad bankens ydelser koster alt i alt?
Den lille tur til hæveautomaten med Visa/dankortet i hånden, hvor du hæver i britiske pund eller tyrkiske lira, hvad der modsvarer 2.000 kr. koster dig, der er kunde i Sydbank, et hævegebyr på 40 kr. plus 2 gange 15 kr. i valutatillæg altså 70 kr. i alt.
Er det dollar, du hæver for samme beløb, ender gebyrregningen på 80 kr. Er det euro, du hæver med Sydbanks Visa/dankort i bankautomaten i EU-landet, er der 30 kr. i valutakursgebyr og et hævegebyr på 8 kr. Samlet pris 38 kr.
Sætter du i stedet Sydbanks MasterCard i automaten, er der et gebyr mere. Suk. Det er et MasterCard-tillæg på 0,17 pct. for europæiske valutaer og 0,9 pct. for alle andre valutaer.
Det betyder, at du betaler hhv. 16,70 kr. og 29 kr. i valutagebyr til banken og MasterCard, hver gang du bruger, hvad der svarer til danske 1000 kr. alt efter valuta.
Hæver du euro eller tyrkiske Lira for 5.000 kr., ender gebyrregningen typisk på i alt 183,70 kr., mens dollar hævet kontant på samme måde giver et samlet gebyr på 245 kr.
Verden rundt med gebyrbriller
Hvordan ser dit gebyrregnestykke ud i ferien?
Er du to uger sydpå i Grækenland, Frankrig eller Spanien, hvor du hæver seks gange i automaten med Visa/dankortet og hæver, hvad der modsvarer 12.000 kr., lander dit valutatillæg på 180 kr. og så dertil måske et hævegebyr, der typisk er 8 kr. pr. gang i Sydbank eller 48 kr. og en samlet gebyrudgift på 228 kr.
Går turen til Tyrkiet eller Thailand med samme hævemønster, lander gebyrregning på hhv. 360 og 420 kr.
Kunne man gå en anden vej? Kan jeg abonnere på banken, ligesom jeg abonnerer på Netflix og mine teleydelser? Xx kr. hver måned og det er prisen. Ikke flere prislister og gebyrmareridt
Bruger du Sydbanks MasterCard i stedet og har det samme hævemønster, hvor der hæves, hvad der modsvarer 12.000 kr. lige fordelt over seks gange, må du af med hhv. 500,40 kr. og 648 kr.
Tænk lige over det, og tænk dig om, når din bank giver dig et ’gratis’ MasterCard.
I de fleste lande i Europa møder du som regel ikke flere gebyrer, når du hæver penge eller betaler med kortet, end dem nævnt ovenfor.
Går turen til USA eller Thailand, er det derimod mere reglen end undtagelsen, at der skal lægges flere gebyrer, når du hæver kontanter i deres automater.
Det er et mareridt at finde de rigtige priser
Gebyrtjekket hos en række banker viser, at det er en god ide at betale direkte med kortet i udlandet, så sparer du hævegebyrer. Men det er svært at undgå kontanter, når du rejser. Betalingskulturen rimer stadig på kontanter langt de fleste steder.
Gebyrtjekket viser også, at det er næsten umuligt at finde et betalingskort med ingen eller lave gebyrer.
Men vigtigst af alt viste gebyrtjekket, at det er et mareridt at finde de rigtige priser.
Jeg brugte langt tid på det, og missede faktisk en gebyrregel i første omgang. Jeg lærte også, at det ikke altid er nok at se i prislisten efter svaret! Der skal slås op et sted mere – nemlig i selve kortbetingelserne, der knytter sig til det enkelte kort.
Den finansielle forbruger, det er dig og mig. Hvorfor skal det være så bøvlet at se, hvad bankens ydelser koster alt i alt?
Det 21.århundrede er ikke rigtig ankommet i bankerne
Bankerne taler om åbenhed, gennemsigtighed og gode kundeoplevelser, men at navigere rundt mellem gebyrsatserne i hengemte pristabeller og kortbetingelserne fortæller en anden historie.
Herude i virkeligheden er det altså bøvlet at være kunde, og priserne er uigennemskuelige.
Sagt med få ord, der er masser af skeletter i gebyrskabet.
Kunne man gå en anden vej? Kan jeg abonnere på banken, ligesom jeg abonnerer på Netflix og mine teleydelser? Xx kr. hver måned og det er prisen. Ikke flere prislister og gebyrmareridt.
Bank på abonnement findes ét sted derude, men det 21.århundrede er ikke rigtig ankommet i bankerne.
Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonon, uvildig ekspert, forfatter og cand.jur.
LÆS MERE AF ANN LEHMANN ERICHSEN HER
Topfoto: Adobe Stock Photo.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
