
LGBT+ & MEDIER // DEBAT – Danske medier svigter deres ansvar for at rapportere sandfærdigt i deres iver efter at fremstå neutrale. Det kan man eksempelvis se på den måde, de danske medier dækker den amerikanske valgkamp på – mere specifikt deres dækning af Trumps rival, Floridas guvernør Ron DeSantis.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den amerikanske valgkamp op til næste års præsidentvalg er så småt i gang i de to store partier. I det republikanske primærvalg er Ron DeSantis, den republikanske guvernør i Florida, den tidligere præsident, Donald Trumps hovedrival, når det gælder slaget om, hvem der skal være partiets kandidat i kampen om Det Hvide Hus og således udfordreren til Joe Biden, den demokratiske præsident, som genopstiller.
For DeSantis har en kampagne af anti-LGBT-lovgivning været omdrejningspunktet. Initiativerne inkluderer censur, bogforbud, abortforbud, angreb på akademisk frihed samt virksomheders ytringsfrihed; sidstnævnte har ført til stridigheder med Disney, som nu har sagsøgt ham.
Guvernøren har især haft transkønnede som sit mål, og han har blandt andet frataget unge transkønnede muligheden for behandling, forbudt brugen af deres selvvalgte korrekte pronominer i skolen samt gjort det ulovligt for transkønnede at bruge de toiletter og omklædningsfaciliteter, der matcher deres identitet.
Ingen videnskabelig evidens støtter påstanden om, at nogen kan blive “indoktrineret” til at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet
I den danske mediedækning er dette imidlertid blevet til en mindre detalje i den floridianske politikers politiske virke. Tiltagene omtales ikke specifikt, men under ét som “debatten om kønsidentitet” og bliver ikke uddybet yderligere. Der fokuseres i stedet på guvernørens rivalisering med Trump.
Når diskrimination bliver et validt standpunkt
For nylig gjorde DR’s journalister et forsøg på at give plads til begge sider af argumentet. I en artikel om Ron DeSantis’ annoncering af sit præsidentkandidatur skriver de om en lov, han har underskrevet for nyligt ved navn “Parental Rights in Education”:
“Fortalere siger, at loven forhindrer indoktrinering og giver forældre indflydelse på, om LGBTQ-emner skal diskuteres, mens modstandere siger, at den diskriminerer.”
Her ser man et eksempel på, hvordan et forsøg på at fremstille “begge sider” neutralt, reelt bidrager til at underminere faktuel rapportering af en historie.
Ron DeSantis’ lovgivning, der på adskillige fronter underminerer LGBT+-minoriteters rettigheder, bygger på en fejlbehæftet idé om, at den blotte eksistens af LGBT+-personer foran børn er med til at “indoktrinere” disse til selv at blive det.
Ingen videnskabelig evidens støtter påstanden om, at nogen kan blive “indoktrineret” til at ændre deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Seksuel orientering og kønsidentitet er komplekse aspekter af en persons identitet. Brugen af ordet “indoktrinering” er baseret på stereotype forestillinger og fordomme om LGBT+-mennesker, som Ron DeSantis og hans meningsfæller har som en hjørnesten i deres ideologi og aktivt bruger i deres valgkampagner.
Medierne risikerer at blive vandbærere for folk, der vil skade eller undertrykke andre grupper i samfundet
Når medier lader debattører og politikere fremlægge sådanne holdninger uden en klar kritisk stillingtagen og uden at sætte holdningerne i nogen form for kontekst, men bare rapporterer, at “det mener han”, bidrager de efter min mening til at normalisere eller legitimere holdningerne.
I samme artikel benævnes kampen for transkønnedes rettigheder som en “kulturkrig”. Det er “debatten om kønsidentitet”, ikke “angreb på menneskerettigheder”.
Dette er blot et eksempel, men kigger man i flere af de danske medier, er det, som om ingen vil beskrive, hvad Ron DeSantis rent faktisk står for politisk, eller fortælle om, hvordan han i sit virke som guvernør i Florida har fokuseret på at fratage transkønnede deres rettigheder. Han introducerer love, der ignorerer videnskabelig konsensus og især har skadelige konsekvenser for transkønnede unge og deres mentale og fysiske sundhed. Den manglende dækning af disse politiske tiltag er problematisk og skjuler DeSantis’ hadefulde handlinger og deres virkning på mennesker.
Når neutralitet står i vejen for sandheden i medierne
Den traditionelle tilgang med at “give plads til begge sider af argumentet” er en vigtig værdi inden for journalistik og offentlig debat. Men den kan blive problematisk, når den ene side af debatten ikke blot repræsenterer en alternativ holdning, men har et reelt ønske om at udrydde eller undertrykke dem, de sættes op imod i debatten.
Når medier urørligt fastholder ideen om neutralitet, er de ikke med til at rapportere sandheden, men at undergrave den
Medierne risikerer at blive vandbærere for folk, der vil skade eller undertrykke andre grupper i samfundet. At give platform og legitimitet til sådanne ekstreme holdninger er ikke et udtryk for ægte neutralitet, men snarere et misforstået forsøg på at skabe balance. Medierne bør fokusere på at formidle fakta og et mere komplet billede af en kandidat som fx Ron DeSantis.
Det er vigtigt at skelne mellem holdninger, der beriger debatten og fremmer demokratiet, og dem, der truer eller undergraver dette.
Så tag dog stilling! Neutralitet er en illusion
Kunne man fx forestille sig, at medierne dækkede Talibans generobring af Afghanistan ved at sige, at “Taliban mener, at de befrier kvinderne og børnene – kritikere mener, at de er et totalitært, misogynt og voldeligt regime” og lod det være der? Eller at man i dækningen af Ruslands invasion af Ukraine blot gengav indholdet af pressemeddelelserne fra Kreml og Zelenskij og lod det blive ved det?
Når medier urørligt fastholder ideen om neutralitet, er de ikke med til at rapportere sandheden, men at undergrave den.
Der findes et berømt ordsprog inden for journalistik: Hvis nogen siger, det regner, og en anden siger det er tørvejr, er det ikke din opgave at citere dem begge. Dit job er at kigge ud af vinduet og finde ud af, hvad der er sandt.
Visse holdninger repræsenterer forbrydelser mod menneskeheden. Når transkønnedes eksistens benægtes, deres identitet affejes som en psykisk sygdom, og deres rettigheder fratages dem i strid med videnskabelig konsensus, så er det ikke et “validt standpunkt”, det er ikke et “modargument” – det er en trussel mod den gruppe.
Jeg kunne ønske mig, at den journalistiske neutralitet i 2023 blev håndteret med en øget bevidsthed om neutralitetens konsekvenser. Det kræver en ansvarlig og kritisk tilgang i medierne – en, der fremmer en respektfuld og inkluderende debat, samtidig med at skadelige eller hadefulde ideologier og ekstreme holdninger udfordres.
Det er med andre ord på tide, at vi gør op med illusionen om “neutralitet”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.