TEATER // ANMELDELSE – Scene for scene er De urørlige, der nu er på turné med Preben Kristensen og Arian Kashef i hovedrollerne, en tro kopi af den franske publikumssucces af samme navn. Måske lidt mere sketchagtig på scenen og med nogle kreative scenografiske løsninger. Men det er umuligt ikke at grine, og det er svært ikke at blive rørt, skriver Steen Blendstrup.
Hvis du er fan af filmen De urørlige, er det et helt legitimt spørgsmål, om der overhovedet er brug for en sceneversion, når nu originalen kan findes på streaming et eller andet sted. Der er jo ikke tale om en musical-versionering. Der er heller ikke tale om en fordanskning, for det foregår stadig i Paris mellem en superrig invalid aristokrat og en udstødt ung mand af anden etnisk herkomst.
Men for dem, der mener, at ”livet er for kort til franske film”, er her en mulighed for at stifte bekendtskab med Philippe i kørestolen og outsideren Driss, der trods deres helt forskellige udgangspunkter finder sammen om – ja, hvad er det egentlig, de har til fælles? Det er det, De urørlige handler om.
De urørlige går til kanten af – eller over grænsen for – hvad man kan sige om handicappede og om etniske minoriteter
Driss (Arian Kashef) er lige kommet ud af fængslet. Han vil ikke rigtig stå ved det, og hverken hans mor eller søster aner, hvor han har været, så moderen smider ham simpelthen ud, da han dukker op igen. Samtidig skal han have tre arbejdsgivererklæringer om, at han har søgt arbejde for at få understøttelse.
Den intellektuelle mod gadedrengen
Det bringer ham til den rige Philippes palæ. Philippe (Preben Kristensen) er lam fra halsen og ned efter en ulykke og har brug for en ny personlig assistent, der kan tage sig af den daglige massage, påklædning, hygiejne, transport og naturligvis selskab.
Philippe orker ikke flere godgørende plejere, der har medlidenhed med ham. De holder alligevel sjældent måneden ud. Nok ikke mindst på grund af Philippes skarpe tunge. I Driss, der er pisseligeglad (og ovenikøbet stjæler et Fabergé-æg efter jobsamtalen) finder han modspil. Philippe gør nar ad Driss, Driss gør nar ad Philippe. Den intellektuelle mod gadedrengen. Og de kan lære noget af hinanden.
I et nu suges vi ind og gribes. Så handler komedien pludselig om noget
Der er ganske meget vid i replikkerne. De urørlige går til kanten af – eller over grænsen for – hvad man kan sige om handicappede og om etniske minoriteter. Preben Kristensen og Arian Kashef assisteres velvilligt af Amanda Radeljak og Jeanette Binderup-Schultz som Philippes kvindelige assistenter (og diverse biroller) samt Jesper Riefenstahl som gartneren Albert og Troels Malling som Philippes bedste ven og advokat Joel (plus biroller).
De urørlige under overfladen
Under Philippes galgenhumor og under Driss’ frisk-fyr-panser lurer en fortiet smerte. De har begge noget, de ikke tør se i øjnene. Philippe er tydeligvis bitter, Driss desillusioneret. Begge har en tendens til at være selvdestruktive – på trods af, at de faktisk gerne vil gøre det godt for andre.
Teatrets magi er, at de levende skuespillere på scenen kan lede os på vildspor – her med masser af komik – for så pludselig at vende på en tallerken og gribe os om hjertet, når de blotter deres sårbarhed. I et nu suges vi ind og gribes. Så handler komedien pludselig om noget.
Det kræver ikke effekter og store armbevægelser (umuligt i Preben Kristensens tilfælde). Blot tonelejet, måske ansigtsudtrykket. Vi tror på figuren. Vi forstår følelsen.
Det kan godt være, at det er Preben Kristensens navn, der sælger på plakaten, men det er værd at fremhæve, at Arian Kashef gør et pragtfuldt stykke arbejde som den charmerende plattenslager Driss, der pludselig får øjnene op for, at han måske har en fremtid. Selv i et samfund, som i hans øjne har vendt ham ryggen.
Feel good-teater
Der er ingen overraskelser i forhold til filmens historie. De, der har set den, kan nu godt nyde et gensyn med plottet og måske lade sig gribe lidt mere, fordi det er levende mennesker på scenen. Kender man ikke historien, er der underholdning og en tilfredsstillende dramatisk kurve.
I sceneversionen af De urørlige får man til gengæld hverken Eiffeltårnet, parisiske boulevarder, eller smarte sportsvogne. Philippes overdådige stuer, gourmet-restauranterne, operaen og dyre kunstgallerier er kun skitser i scenografien, der er skabt med henblik på turneens udfordringer. Men så må man jo tage fantasien i brug. Så er vi i samme båd som Philippe, der ikke har så meget andet at gøre godt med.
I parentes bemærket, så handler franske film ikke udelukkende om eksistentialisme, dødsdømte romancer og regnvåde gader i meget lange indstillinger
Det er da også tilladt med lidt eftertænksomhed i forhold til egne fordomme. Over for ”de fremmede”, ”de rige”, ”handicappede”, ”systemet”, eller hvem dine fordomme nu måtte ramme. Eftersom det er en fransk historie, handler det selvfølgelig også om l’amour. I alle begrebets afskygninger.
De urørlige er indbegrebet af en feel good-film. Så må det her altså være feel good-teater. Det lykkes.
Måske er livet alligevel ikke for kort …
I parentes bemærket, så handler franske film ikke udelukkende om eksistentialisme, dødsdømte romancer og regnvåde gader i meget lange indstillinger. Franske komedier har bare haft svært ved at finde publikum i Danmark. Flere er siden blevet pæne succeser i amerikanske genindspilninger.
Filmen De urørlige er faktisk en undtagelse, der blev set af en halv million mennesker herhjemme. Måske teaterversionen af De urørlige vil få nogle flere til at overveje at trodse deres fordomme (!) mod franske film en anden gang.
Og ligesom i filmen er det måske værd at tilføje, at De urørlige faktisk er baseret på en virkelig historie og det usædvanlige venskab mellem to meget forskellige mænd.
Følg med i anmeldelser af aktuel scenekunst her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og