AI // KLUMME – Når folk søger venskab med chatbotten, er det ikke fordi, de er dårligt begavede. Det er fordi, venskabets vækstbetingelser ikke har det godt på et strukturelt plan, og det bør vi gøre noget ved, skriver Marie-Elisabeth Lei Pihl.
Forleden bragte Politiken et veloplagt debatindlæg af Timme Bisgaard Munk, der begræd den fagre nye verdens farvel til venner af kød og blod til fordel for software, der er designet til at rose og tale efter munden snarere end at udvide vores perspektiv.
Med talende bots, der er tilgængelige til hver en tid og på ethvert sted, havner vi – det er Munks pointe – i en ekkodal, der rikochetterer mennesket tilbage til sig selv. Når vi, og især unge mennesker, i dag i stigende grad bruger chatbots som venner og samtalepartnere og dermed negligerer venskaber med andre mennesker, havner vi i den moderne verdens inferno; kapitalistisk komfort og konsumerisme tilsat bundløs ensomhed og fremmedgørelse.
Så vidt symptomerne og udfaldet, som jeg et godt stykke henad vejen er enig i. Men hvad er diagnosen, egentligt, og hvori består det bagvedliggende problem? Hvorfor søger vi i det hele taget nærvær med sprogmodeller?
Det gør vi blandt andet, fordi de i høj grad er i stand til at simulere venskabets natur. I min bog Venskab fra Aristoteles til Snapchat præsenterer jeg en definition af venskab: fremmedhed tilsat gensidig sympati, gensidig tillid og tid.
Det kan godt være, du føler sympati i interaktionen med botten, men den føler ingenting – for det er den slet ikke i stand til
Definitionen er fleksibel og kan rumme alt fra små interaktioner i det offentlige rum – hvor du falder i snak med en tilfældig person, bliver hjulpet uopfordret eller selv hjælper nogen med klapvognen ved den u-funktionsdygtige elevator – til livslange bånd. Førstnævnte kalder jeg for mikrovenskaber og de har også en betegnelse i psykologisk forskning, nemlig såkaldt svage bånd. Ved den slags små interaktioner er tiden meget begrænset, selvom der både kan være sympati og en oplevelse af tryghed.
Anderledes formuleret kan man sige, at venskabet både rummer æstetiske og etiske dimensioner. Sympatien er æstetisk funderet og har at gøre med, hvorvidt vi synes andre er spændende og dragende: hvis de eksempelvis griner på en særlig måde, har en specifik smag i musik eller kunst, eller véd noget om emner, der interesserer os.
Tillid, derimod, har at gøre med etik og den etableres, når vi bliver behandlet ligeværdigt og respektfuldt. Det skaber tryghed – og dermed tillid.
Endelig er der den tid, vi bruger sammen. Tiden udgør det kontinuum inden for hvilket venskabet kan udfolde sig fra kortvarige møder til langvarige fortrolige relationer. Tiden er kort sagt venskabets elastik som er med til at afgøre, hvor dybt et bånd, vi udvikler til andre.
Gensidighed og tillid
Hvis vi holder denne definition op imod venskab med chatbots, kan vi konstatere, at der er flere af de grundlæggende elementer i et venskab, som chatbots godt kan leve op til. De kan sagtens være sympatiske – chatbotten kan sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og dermed opleves som anerkendende og empatisk – og dét at tilbringe tid sammen er også muligt, da chatbotten som udgangspunkt er mere tilgængelig end mennesker. Den har hverken brug for søvn eller hvile, men kan i princippet holde en samtale kørende for evigt, så længe den har wifi og strøm.
Der opstår imidlertid udfordringer, når det kommer til gensidighed og tillid. Der er indtil videre nogenlunde konsensus i forhold til, at talende bots og AI som sådan ikke besidder bevidsthed. De oplever for så vidt ingenting og føler ikke sympati, tryghed, indlevelse eller nærvær. Botten udfører en sandsynlighedsbaseret sproglig algoritme; intet andet.
Er botten kun anerkendende, fordi den i sidste instans forsøger at sælge dig noget? Hvem kan høre med, når du deler ud af dine inderste tanker?
Den har ikke et indre liv, tanker eller følelser – selvom det kan lyde sådan, og selvom vi mennesker har en udpræget tendens til at menneskeliggøre den, netop fordi den kan tale. Hermed udelukkes idealet om gensidighed: For det kan godt være, du føler sympati i interaktionen med botten, men den føler ingenting – for det er den slet ikke i stand til.
Tillid er et andet benspænd. For det er svært at føle sig helt tryg ved software, hvis ophav i bedste fald er uigennemsigtigt og i værste fald decideret ondsindet.
De færreste af os læser det med småt, når vi downloader digitale tjenester, for det er mildest talt uigennemskueligt, hvad vores data bruges til, samt hvordan kommercielle interesser er flettet ind i et givet program. Er botten kun anerkendende, fordi den i sidste instans forsøger at sælge dig noget? Hvem kan høre med, når du deler ud af dine inderste tanker? Og hvad bruges det til? Alt dét er svært at vide, hvilket svækker potentialet for tillid gevaldigt.
Chatbots er som nævnt udmærkede simulationer af venskab, men rigtige venner bliver de aldrig – og det skyldes de opremsede problemer med gensidighed og tillid. Alligevel bruger folk dem i stor stil som samtalepartnere, rådgivere og sågar terapeuter, og netop derfor er det altafgørende, at vi tager fænomenet alvorligt i stedet for at affeje og pege fingre.
Fastfood
I en højteknologisk virkelighed, hvor individualisme og nemhed er styrende principper, bør det faktisk slet ikke overraske os, at vi ser en søgen i retning af kunstige venner, for menneskehjernen er indrettet til at søge løsninger, der optimerer vores liv. Det er vanskeligt at finde tid til at se andre mennesker ved siden af alt det andet, vi skal – det kræver kalendergymnastik og kompromisser – og botten er nem, bekvem og sympatisk.
Problemet er, at ny teknologi luller os ind i den forestilling, at vi opnår venskab nem og tilgængelig måde – selvom vi i realiteten ikke rigtigt opnår det. Vi har altså en milliardindustri (her tænker jeg både på AI og sociale medier) der påstår, de leverer en service i form af relationer og nærvær, som de i realiteten slet ikke leverer.
Det er i familie med produkter som fastfood; dårlig mad, der mætter kortvarigt, men som ikke holder kroppen ernæret i længden. Falsk markedsføring – hvis man skal sætte det lidt på spidsen.
Mennesket har en udpræget tendens til at problemløse. I dette tilfælde er problemløsningen imidlertid uheldig for så vidt, at løsningen faktisk gør problemet værre. Vi udviklede biler, så vi kunne slippe for at gå, e-mail så vi kunne slippe for brevskrivning og nu AI, så vi kan slippe for andre mennesker. Groft sagt.
Ny teknologi luller os ind i den forestilling, at vi opnår venskab nem og tilgængelig måde
Det er dog afgørende, at vi ikke slår os selv og andre i hovedet og ser ned på brug af kunstige venner. Folk søger dem, fordi samfundets mulighedsbetingelser for venskab er kraftigt svækket: Vi lever tiltagende individuelle liv og er mindre engageret i kollektive praksisser, som den der forekommer i religiøse institutioner, fagforeninger, partier osv.
Det er en udvikling, der ses over en bred kam i den vestlige verden. Mere isolation og mindre fællesskab.
Det dybereliggende problem
Så når folk søger venskab med chatbotten, er det ikke fordi, de er dårligt begavede. Det er fordi, venskabets vækstbetingelser ikke har det godt på et strukturelt plan, og det bør vi gøre noget ved.
Vi kan starte med at tale med naboen eller hilse på folk på gaden. Og arbejde for et samfund, der faciliterer relationer og fælles oplevelser. Her spiller arkitektur og kultur vigtige roller: Parker, biblioteker og andre gratis fora gør det nemmere at mødes og indbyder til restitution og møder mellem mennesker.
Det er kort sagt vigtigt, at der er kollektive muligheder for at dyrke det sociale i den fysiske verden. Fortov, hvor man kan gå ture, forretninger hvor man kan møde andre, offentlig transport og rekreative områder.
Venskab er faktisk en sundhedsudfordring på linje med motion og rygning, for ensomhed slår næsten lige så mange mennesker ihjel som rygning gør, men det er slet ikke anerkendt på et politisk niveau. Og dét er det dybereliggende problem.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og