I forsøget på at udrydde stress på danske arbejdspladser har det ikke skortet på kreativitet og initiativer. Men lige meget har det hjulpet. Flere og flere kipper med det røde advarselsflag og undrer sig over, om stress er det bedste, velfærdssamfundet kan komme op med? Er det prisen for at leve i et af verdens rigeste og lykkeligste samfund? Samtidig skal man nu også høre på, at stress er en myte og noget opreklameret fis, opfundet af en industri, der lever af at problematisere alle hjørner af samfundet. Hvorfor hele tiden søge efter fejl når tilværelsen indeholder så mange lyse sider og hvis vi helt lader være med at tale om det, forsvinder det sikkert. At vende det blinde øje til har været en yndet strategi i min generation.
Den hopper de unge ikke på.
Det er den glædelige konklusion, efter jeg har tilbragt en hel dag med dem til en stor stresskonference forleden.
Det belastende ungdomsliv
Mange af de unge har allerede i en tidlig alder og ikke mindst som studerende haft stress tæt inde på livet. For dem dækker ordet ”stress” ikke over en diagnose eller det at have for travlt. For dem handler det om følelsen af, at livet er uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende. DANSIC16 Work Life Lab er vel overstået, og det kom der rigtig meget godt ud af. Ikke mindst ideer til vejen ud af stress på danske arbejdspladser.
Med mottoer som ”Tænk hvis stress var et truet ord” og ”Tænk hvis du kunne gøre karriere uden at sætte dit helbred på spil” løb DANSIC16 Work Life Lab af stablen den 17. marts. Her var 300 unge fra landets universiteter samlet for at give deres bud på, hvordan de vil knække stresskurven.
Generationen før har ikke formået det og har efterhånden indrettet samfundet sådan, at stress er en livsomstændighed, som vi bare må lære at leve med. Hvis det er et problem for dig, så tag en tudekiks, for det bliver værre de kommende år, kammerat. Politikerne har skabt et samfund, der aktiverer og fastholder dysfunktionelle vilkår, der genererer stress. Stress er blevet en livsbetingelse, og man ser bare passivt til, uden at nogen forsøger at genvinde styringen.
Store dele af den nye generation vil tage den styring, så vores samfund igen kan leve i balance og trivsel.
De unge gider ikke et liv med stress
Det var seriøse og velbegavede mennesker, der var mødt op på DANSIC16 Work Life Lab konferencen. Mennesker, der ville tages alvorligt og lyttes til.
De havde ikke svært ved at erkende, at vi som samfund står over for, om ikke en kæmpe, så en stor udfordring. Det er unge studerende, hvor mange selv har kæmpet med stress i det daglige. De vil ikke også opleve et arbejdsliv med søvnløse nætter og risiko for alt for tidlig tilbagetrækning . De vil trives.
Foto: Thomas Milsted
Derfor var det også helt naturligt, at DANSIC havde inviteret formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, hvis klare budskaber er gået amok på de sociale medier, til at åbne ballet. Hun syntes blandt andet, det var tankevækkende, at de unge bliver kaldt ”forkælede”, fordi de har visioner om at skabe et samfund, hvor alle har det godt. Hvis ikke vi skulle trives i et velfærdssamfund, hvad er så pointen med at skabe det?
Konstant til rådighed
Med DANSIC16 Work Life Lab Konference ville de unge sætte ind overfor tre kernområder på vejen mod det stressfri arbejdsliv; ledelse, rum og teknologi. Men et andet væsentligt spor handler om hele måden, vi taler om stress på. Alt for mange arbejdspladser erkender ikke stress som et problem og da slet ikke de årsagsliggende strukturer på det danske arbejdsmarked, der ligger bag. Hvis ikke vi tør debattere om de reelle krav, der bliver højere og højere, robusthed overfor stramme og til tider urealistiske deadlines, konstante vekslende arbejdsopgaver, forandringer og omstruktureringer, kommer WHO´s dystre forudsigelser om, at stress bliver den største årsag til sygdom i 2020 til at blive virkelighed.
Hvis vi hele tiden skal være på og til rådighed, risikerer det at skubbe til vores ”work-life” balance. Det er ikke antallet af timer vi arbejder, men de produktivitetskrav, der ligger i hver time, der tæller på stresskontoen. Så argumentet om, at Danmark har den korteste arbejdstid holder ikke. Det har de unge også gennemskuet.
Ideer i en lind strøm
Jeg bad CBS studerende, Pernille Elleboe, medarrangør af DANSIC16 Work Life Lab Konference om at kigge på de mange ideer, der kom ud af konferencen og umiddelbart var der tre ting: et fra hvert spor, som hun syntes var særligt opsigtvækkende og som viser, hvordan man kan angribe stressproblematikken ud fra tre helt forskellige vinkler. Ideer som viser, at det både er blandt de helt store og helt små perspektiver vi finder løsningerne.
Den første idé var indenfor kategorien ledelse og handlede om ”stress ranking” for firmaer.
Ideen er, at firmaer vil blive bedømt i deres håndtering og indsats imod stress. Rangeringen vil være offentlig og skal motivere firmaer til at gøre mere. Det skal munde ud i, at firma A med høj rating, skal være mentor for firma B. En fælles platform skal så være grundlag for vidensdeling. Det var ideer fremsat af Thomas Bo Christensen & Casper Schrankenmüller.
Næste ide er fra det teknologiske spor med navnet ”Zara – Cognitive Computing and Machine Learning within Stress Counselling”. Her var det bærende, at mennesker har brug for at mindske fejl i diagnoser og rådgivning. Med Machine Learning ville man kunne rådgive på baggrund af al lægevidenskabelig data, indsigter omkring kropsudtryk og den enkeltes jobsituation. Machine Learning er en bevist metode og en megatrend, som kan hjælpe os til at tage bedre beslutninger omkring minimeringen af stress i vores daglige liv. Den ide stod Peter Gelardi Mikkelsen, Jesper Nicolaisen, Silva Mertsola og Damun Mostofifard for.
Den sidste ide kom fra rum-sporet, hvor det især var de fysiske rammer, der kom under kærlig behandling. Vi fik demonstreret en kontorindretningsidé kaldet Taleboblen. En glaskuppel, som er halvt på kontoret og halvt ude i det fri. Hvis ens kollega får et vigtigt opkald, kan han/hun blot lukke sig ind i taleboblen, som er beklædt med planter ind mod kontoret for at bevare privatsfæren. I kuplen er et glasbord hele vejen rundt og man kan selvfølgelig tage noter på glasvæggen.
Telefonmødet vil på denne måde være u-generende for kollegaerne og stimulerende for ‘taleren’. Den ide kom fra Ida Bodnia, Nikoline Oturai og Lasse Køhler
Nye perspektiver på stress
Om konferencen som sådan var en succes, spurgte jeg deltager Malene Stuhr Madsen om. Hun er cand. mag i psykologi og filosofi og mente, at konferencen havde været en lidt ambivalent oplevelse:
”På den ene side var jeg stor fan af at bruge den sociale innovation som løftestang til at løse stress som samfundsproblem og at konferencen fungerede som en kollektiv tænketank.
På den anden side sad jeg med en kontra-intuitiv mavefornemmelse. Jeg fik forståelsen af, at denne konference forsøgte at gå uden om den eksisterende symptombehandling og individualiserende perspektiver. Jeg havde håbet på, at konferencens oplægsholdere ville være nogle, som havde kompetencerne til at italesætte pragmatiske ideer, som netop fokuserede på ”de bagvedliggende strukturer” og ikke blot leverede pseudoløsninger som ”robusthed”, ”mental træning” eller ”psykologiske teorier,” som individualiserer et problem, der er strukturelt skabt,” sagde Malene Stuhr Madsen.
Malene Madsen mener, at der er behov for et paradigmeskifte nu, og at vi skal holde op med blot at sende den stressramte til psykolog.
”Vi må snart konkludere, at det ikke er nok at symptombehandle. Vi må få styr på de ”bagvedliggende” strukturer og kilder til stigningen af stress. Der er et kæmpe menneskeligt, etisk og økonomisk spild i den eksisterende måde at håndtere stress på. Vi må begynde at forstå stress som et samspil mellem miljø og individ, men med strukturerne som den egentlige årsag. Belastningen starter ikke hos individet, men udenfor. Endelig er vi nødt til at erkende, at der er sivet nogle nye betingelser ind i det moderne arbejdsliv, som er psykologisk krævende”
Accelerationssamfundet
Hun nævner et par stykker af dem:
”Vi har med overgangen til videnssamfundets digitalisering skabt et ”accelerationssamfund”. Tiden er blevet en knap ressource, og det kan være rigtig svært finde fodfæste i det høje samfunds- og markedstempo. Desuden har vi ”markedsgjort” det danske arbejdsliv. I praksis har det betydet fokus væk fra kerneopgaven på grund af dokumentationsmani og nye krav til konstant omstillingsparathed, konkurrence og udvikling, der ikke kan modsvares af menneskets psykologiske ressourcer.
Endelig har vi lavet en ”konkurrencedomineret individualisering” af arbejdslivet. Det er blevet til alles kamp mod alle, og de gamle solidariske fælleskabsformer er trukket tilbage. Det betyder med andre ord, at det vi engang strejkede for at ændre på, bliver man i dag sendt til psykolog for. Det er en dybt bekymrende udvikling. Jeg mener derfor, at det er på høje tid med en politisk og virksomhedsmæssig selvransagelse om lige præcis Dansics motto: ”Hvordan man kan gøre karriere uden at sætte sit helbred på spil?
For at dette skal lykkes, må vi starte med den ydmyge erkendelse af, at alle vilkår er menneskeskabte og ikke mejslet i sten. Markedskrav er ikke gudsgivne, men skabt af mennesker og kan derfor laves om for at undgå et sundhedsskadeligt arbejdsliv,” slutter Malene.
Nu skal de mange indtryk fordøjes og ideerne omsættes og synliggøres.
Med dette initiativ har DANSIC måske overtaget styringen for en stund, og jeg håber at alle de gamle rotter blandt eksperter, ledere og politikere vil lytte og ikke mindst tage ved lære af de mange gode bud ud af stressen, der blev resultatet af denne konference.
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre.
Læs flere artikler fra Thomas Milsted her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
