Hverdagsdansk: Mit barn har klimaangst

Mette Bærbach Bas 27.04.2019

KLUMME – Børns klimaangst er et resultat af de voksnes dommedagsprofetier om klimaforandringer, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Vi skræmmer børnene, og det skal vi holde op med.

Mit barn har klimaangst. Hun er 7 år gammel. I går kom hun en halv time for sent hjem fra SFO, fordi hun samlede affald op på vejen hjem. Hun tror, at hvis vi ikke samler vores affald op, vil menneskene og dyrene dø.

Det er et stort ansvar at lægge på så unge skuldre.

Vi skal virkelig passe på med, hvordan vi formidler klimaforandringer til børn. De kan ikke nødvendigvis skelne mellem følelser og fakta. De kan heller ikke altid vurdere, om noget sker om et år eller om tusind år.

Kan havet nå op til mit hus og skylle det væk? Det kan meget vel være konklusionen hos en 7-årig, efter forældrene har talt om, at vandstanden i havene stiger.

Hvad nu hvis jeg spiser mikroplast, når jeg spiser fisk, der har drukket vand med mikroplast? Jeg må hellere lade være med at spise fisk.

For en voksen kan det virke ulogisk, og vi kan smile lidt af det, men tænk lige et øjeblik over, om dine egne bekymringer er logiske? Og hvor meget de alligevel fylder i dine tanker.

Hvad er klimaangst?

Klimaangst er, når du er så bange for konsekvenserne af klimaforandringerne, at det påvirker dine tanker, følelser og adfærd i en sådan grad, at det hindrer din trivsel. Se f.eks. denne portrætartikel på systaindaily.dk.

I modsætning til depression, som udløses af grublerier om fortiden, udløses angst af tanker om fremtiden, altså ”hvad nu hvis”-tankerne. Eksempler på sådanne tanker og efterfølgende konklusioner hos børn kunne være:

Hvad nu hvis det aldrig mere kommer til at regne, for alle de voksne taler hele tiden om tørke? Jeg må hellere tage min lille vandkande og vande græsplænen.

Hvad nu hvis menneskene og dyrerne ikke kan være på jorden, fordi vi smider så meget affald i naturen? Jeg må hellere samle alt det affald op, jeg kan finde

Hvad nu hvis Danmark bliver oversvømmet, når Grønland smelter? Så kan vi ikke længere bo i Danmark, og så har vi ikke noget sted at bo.

Hvad nu hvis der kommer så meget tørke, at jorden bliver lavet om til en ørken? Så kan ingen mennesker bo på jorden længere.

Hvad nu hvis jeg bliver forgiftet af at spise grøntsager med sprøjtegift? Jeg må hellere sige nej til alle grøntsager fra nu af.

Hvad nu hvis jeg spiser mikroplast, når jeg spiser fisk, der har drukket vand med mikroplast? Jeg må hellere lade være med at spise fisk.

Hvad nu hvis menneskene og dyrerne ikke kan være på jorden, fordi vi smider så meget affald i naturen? Jeg må hellere samle alt det affald op, jeg kan finde.

Klimaforandringerne skal afdramatiseres

Jorden brænder, stillehavsøerne forsvinder – sådanne billeder er gode til at få voksne mennesker til at få øjnene op for alvoren. Men børn tager dem meget mere bogstaveligt og bliver reelt bange for, om der går ild i planeten, hvis vi bruger for meget strøm.

Der er stadig grund til optimisme. Den skal vi fremhæve. For børnenes skyld

Samtidig er det okay, at vi ikke kan finde ud af det endnu. Det kan børn sagtens forstå. De har jo selv en hel masse ting, de endnu ikke har lært. Det går bare ikke, hvis vi udstråler, at der ikke er nogen udvej. Så bliver de angste. Vi skal installere en tro hos børnene på, at vi nok skal nå til at løse klimaudfordringerne. Vores klode går ikke i brand, og vores huse bliver ikke skyllet væk.

Alle verdens nationer mødes og arbejder på at løse klimaproblemerne. De klogeste forskere i verden er i gang med at finde måder til at forstå naturens adfærd. Almindelige mennesker i hele verden sadler om og ændrer deres forbrugs-, rejse- og spisevaner. Der er stadig grund til optimisme. Den skal vi fremhæve. For børnenes skyld.

Læs mere:
Læs om klimaangst i rapporten: “Mental Health and Our Changing Climate”, der er udgivet af American Psychological Association og ecoAmerica i 2017.

Foto: Pxhere.

Mette Bærbach Bas

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge. Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer. Med klummeserierne Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.