DANSKE AKTIER // ANALYSE – De fleste selskaber i det danske C25 eliteaktieindeks har i deres regnskaber for 2. kvartal hævet deres forventninger til den fremtidige indtjening og vækst. Alligevel halter danske aktier efter europæiske og amerikanske aktier. Vi mangler tech-virksomheder, der driver AI-udviklingen. I stedet er de førende danske selskaber henvist til at optimere driften med AI, men det samme gør alle selskaber over hele verden.
A.P. Møller Mærsk fordoblede indtjeningen og opjusterede forventningen til hele året, vindmølle-giganten Vestas kom ud med et væsentligt større overskud end ventet, mens også it-selskabet Netcompany opjusterede forventningerne.
Det samme gjorde smykkeproducenten Pandora, høreapparatvirksomheden Demant og NKT, der producerer strømkabler. Tidligere på sommeren tegnede den store logistikkoncern DSV et lysere billede af sin økonomiske fremtid.
Og selv Novo, der ellers har været meget igennem siden Mike Doustdar for et år siden blev indsat som ny topchef, præsenterede den 4. august et regnskab for andet kvartal med en stigning på 11 pct. i driftindtjeningen. Samtidig opjusterede Novo forventningerne til hele året.
Med DSV og Novo som undtagelsen blev de fleste af de øvrige selskabers regnskabsmeddelelser for 2. kvartal i år efterfulgt af pæne kursstigninger. Men kendsgerningen er ikke desto mindre, at det danske C25-indeks over de bedste danske aktier kun er steget med godt 4,1 pct. siden årsskiftet.
Til sammenligning er de europæiske aktier i gennemsnit steget med 11 pct. i den samme periode, mens de amerikanske aktier siden årsskiftet har kunnet notere en kursfremgang på hele 15 pct. Nok er de danske andetkvartalsregnskaber som helhed gode, men globalt har indtjeningsvæksten været været endnu større, end vi har set det i Danmark.
Dertil kommer, at danske virksomheder, der er gode til at udnytte AI, kan blive mere attraktive, når eller hvis den amerikansk drevne AI-bølge topper
Særligt har europæiske aktier overrasket positivt, bl.a. fordi der er mange energiaktier imellem.
I DSV og Novos tilfælde skyldes de efterfølgende kursfald, at regnskabsmeddelelserne også indeholdt dårlige nyheder om fremtiden. I DSV kneb det med at høste alle de synergifordele, som DSV havde for øje, da selskabet i fjor købte den tyske transportmastodont DB Schenker af den tyske stat.
Novo måtte notere skuffende resultater i udviklingen af Cagrisema – et nyt vægttabs- og diabetesmiddel og investorerne ledte forgæves efter andre lovende nye lægemiddelkandidater i Novos pipeline.
Aktier handles på forventninger til fremtiden, og her kniber det for flere af de danske eliteaktier.
”For fem år siden blev danske aktier i et internationalt perspektiv betegnet som højkvalitetsaktier. De danske selskaber blev anset for at være veldrevne med pæne vækstudsigter. Sådan er det ikke længere helt i samme grad,” siger chefanalytiker i AL-Sydbank Nathalia Setlak til POV International.
Novos problemer med at klare sig i konkurrencen med amerikanske Eli Lilly og skabe nye lægemidler har ramt det danske eliteindeks C25 hårdt, fordi sundhedskategorien fylder meget. Generelt har sundhedsaktier i den forløbne del af 2026 haft det svært globalt – bl.a på grund af Trumps felttog mod medicinalvirksomhederne, der er blevet tvunget til at sætte deres priser ned.
Alt kan ikke forklares med Novo
Men Novos problemer er langt fra hele forklaringen.
”Globalt drives de største kursstigninger i aktierne af temaet om kunstig intelligens. De virksomheder, der investerer i hele den værdikæde, som genererer AI, har et stort potentiale. Disse virksomheder er fortrinsvis amerikanske, selvom der også er europæiske virksomheder imellem.
I det danske C25-indeks over eliteaktier er der ingen virksomheder, som på samme måde investerer direkte i AI-værdikæden,” tilføjer Nathalia Setlak.
Danske virksomheder bruger i stedet AI til at optimere deres drift, men det forventes alle virksomheder at skulle gøre, uanset om de er danske eller udenlandske. Enkelte danske banker har meldt ud, at AI kan føre til reduktioner i medarbejderstaben.
Det samme har C25-selskabet Netcompany, der selv leverer AI-løsninger. Men om de danske virksomheder er bedre til at optimere driften med AI end så mange andre, står foreløbig hen i det uvisse.
Overordnet ser AL Sydbank ikke på den korte bane nogen mulighed for, at danske aktier kommer til at klare sig bedre i den globale konkurrence. Det er nemlig svært at ændre det danske C25-aktieindeks sammensætning. Der er ingen nye tech-virksomheder på vej.
Især hos danske private investorer fylder danske aktier alligevel i gennemsnit over halvdelen af depoternes værdi. Men det bør de ikke blive ved med, hvis de ønsker sig et konkurrencedygtigt afkast, mener AL-Sydbanks chefanalytiker.
AI-bølgen kan toppe
Jyske Banks chefstrateg Ib Fredslund Madsen er en smule mere optimistisk. Han peger over for POV International på, at AI måske kan hjælpe virksomheder som Novo med at generere nye lovende lægemiddelkandidater.
Og i det omfang Novo og andre danske medicinalvirksomheder lykkes med det, kan deres succes smitte af på de øvrige danske eliteaktier. De lider nemlig under, at globale investorer ser Danmark som tungt på sektorer som sundhed, der generelt har skuffet investorerne.
Han tilføjer dog, at danske aktier også kan blive attraktive for udenlandske investorer, hvis de begynder at blive opfattet som ”billige”.
Dertil kommer, at danske virksomheder, der er gode til at udnytte AI, kan blive mere attraktive, når eller hvis den amerikansk drevne AI-bølge topper.
I den forbindelse kan der komme mere fokus på andre vækstdrivere end AI.
Grundlæggeren af ladenetværket Clever, Casper Kirketerp-Møller, har i denne sommer vakt opmærksomhed i erhvervslivet med en påstand om, at de bedste selskaber ikke nødvendigvis er dem, der giver overskud.
Kirketerp-Møller, der efterfølgende er blevet fyret af Clevers ejer, Andel, har forklaret sig i en kronik i Berlingske, hvis indhold måske også adresserer den sammensætning af virksomheder, som det danske eliteaktieindeks er udstyret med.
Han peger på, at mange danske virksomheder opererer på modne markeder, hvor fremtiden ligner fortiden. Her handler værdiskabelsen om at være bedre end konkurrenterne.
Andre virksomheder forsøger at skabe noget, som ikke findes – et nyt produkt, en ny teknologi eller en ny forretningsmodel. Her investeres der ikke i, hvad virksomhederne er, men hvad de kan blive. De forsøger at skabe et nyt produkt, en ny teknologi, noget der ikke findes endnu.
”De investerer ofte mere end de tjener. De ser mærkelige ud. Først flere år senere bliver nogle af dem kaldt geniale,” skriver Kirketerp-Møller og påpeger, at det er her store gevinstmuligheder ligger.
Et eksempel er Elon Musk-virksomheden SpaceX, der vil gøre rumfart billigere ved at bruge genbrugelige raketter og på længere sigt kolonisere Mars. Selskabet hentede 75 mia. dollars, da det gik på Børsen i New York i juni. Siden er aktiekursen faldet med otte pct. Køberinteressen er dog stadig stor.
Med den type virksomheder – mindre kan også gøre det – er der ikke udsigt til at få at se idet danske eliteaktieindeks.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og