BOSNIEN-HERCEGOVINA // BAGGRUND – Et nyt teknologisk valgsystem skal styrke tilliden til den demokratiske proces i Bosnien-Hercegovina ved parlaments- og præsidentvalget den 4. oktober, men sen og dårlig implementering af systemet vil kunne få katastrofale følger i den balkanske smeltedigel.
Når vælgerne i Bosnien-Hercegovina skal til stemmeurnerne ved parlaments- og præsidentvalget den 4. oktober 2026 er der meget på spil. Gløderne fra Balkankrigen i 1990’erne er nemlig stadig brandvarme, og beskyldninger om valgsnyd vil derfor kunne få katastrofale følger.
Staten Bosnien-Hercegovina eksisterer stadig indenfor de rammer, som blev skabt med Dayton-aftalen, der formelt afsluttede krigen i 1995. Aftalen skabte et komplekst politisk system, hvor magten er opdelt mellem forskellige etniske og territoriale enheder.
Leveringen af valgteknologien forventes først i løbet af august. Det giver de offentlige institutioner i Bosnien-Hercegovina meget kort tid til at sikre en god implementering
For at sikre politisk handlekraft og demokratisk stabilitet, etablerede det internationale samfund gennem Peace Implementation Council (PIC) embedet High Representative, som har mulighed for at vedtage bindende beslutninger, når de nationale repræsentanter for de lidt over tre millioner indbyggere ikke kan eller vil handle; en slags international overdommer om man vil.
Beskyldninger om valgsnyd
Alligevel truer etniske spændinger og politiske magtkampe fra tid til anden fortsat med at få den blodige borgerkrig til at blusse op igen.
Det skete bl.a. i forbindelse med det seneste valg i 2022, som var præget af en ondsindet offentlig debat og anklager om stemmekøb, vælgerpres, fejl i optællingen, manipulerede stemmesedler og andre uregelmæssigheder ved valgstederne.
I forbindelse med valget ændrede den daværende High Representative, Christian Schmidt, både valgloven og konstitutionen i Bosnien-Hercegovina, og der blev gennemført omfattende omtællinger og undersøgelser, som afdækkede fejl og uregelmæssigheder uden dog at kunne dokumentere en centraliseret konspiration eller et koordineret forsøg på valgsnyd.
Christian Schmidts juridiske indgreb blev mødt med stærkt delte reaktioner. Tilhængere mente, at ændringerne var nødvendige for at sikre funktionelle institutioner og undgå langvarige politiske blokeringer.
Kritikere hævdede derimod, at beslutningerne favoriserede visse etniske partier, og at de udgjorde udemokratiske indgreb i den demokratiske proces.
Efter valget synes de politiske spændinger kun at være vokset. Det samme er den grundlæggende mistillid til politikerne og de statslige institutioner, og i tre årtier efter afslutningen af borgerkrigen er det fortsat et åbent spørgsmål, om dette splittede samfund kan skabe en fælles forståelse af demokratiske spilleregler.
Teknologien som demokratisk medicin
Christian Schmidt aftrådte sin stilling som High Representative i maj 2026, men hans aftryk på valget den 4. oktober og på Bosnien-Hercegovinas fremtid vil være markant.
Inden sin afgang valgte han nemlig at bruge sine beføjelser til at bane vejen for indførelsen af moderne valgteknologi. Målet var enkelt: at øge gennemsigtigheden og reducere mulighederne for manipulation for dermed at genopbygge tilliden til valgprocessen.
Beslutningen om at bruge valgteknologi har imidlertid også medført politisk uro og kontrakten med en af verdens største udbydere af valgteknologi, Smartmatic, blev først underskrevet i maj 2026, omtrent fem måneder inden valget.
Det digitale valgsystem omfatter biometrisk vælgeridentifikation, optisk scanning af stemmesedler og elektronisk transmission af valgresultater. På papiret ligner det en god løsning, fordi et digitalt og transparent spor af de afgivne stemmer giver bedre mulighed for at verificere valgresultatets korrekthed for offentligheden.
Om det digitale valgsystem rent faktisk kan indfri dette, afhænger af implementeringen af systemet.
En kamp mod uret
Leveringen af valgteknologien forventes først i løbet af august. Det giver de offentlige institutioner i Bosnien-Hercegovina meget kort tid til at sikre en god implementering.
I en rapport fra National Democratic Institute (NDI), som den ene af denne artikels forfattere, Carsten Schürmann, bidragede til, konkluderer en international ekspertgruppe, at myndighederne har meget travlt, hvis det digitale valgsystem skal blive en succes i form af øget tillid til den demokratiske proces.
I så fald vil valget kunne tjene som et eksempel for det internationale samfund på, hvordan man kan bruge teknologi som et stabiliserende værktøj i udfordrede demokratier
Valgmyndighederne skal gennemføre cybersikkerhedstest, uddanne valgfunktionærer og kommunale valgkommissioner, konfigurere udstyret, informere vælgerne om de nye procedurer og sikre klar kommunikation om stemmesedlernes udformning. Samtidig skal der etableres juridiske og administrative rammer for beskyttelse af biometriske data.
Opgaverne er ikke uløselige, men omfanget af dem og deres kompleksitet kombineret med den ultrakorte tidshorisont kan blive en giftig cocktail for den demokratiske proces i Bosnien-Hercegovina.
Historien er nemlig rig på eksempler på, hvor den valgteknologi, som bliver implementeret for at skabe tillid, ender med at gøre det modsatte.
Fx er der stadig uenighed om, hvorvidt George Bushs sejr over Al Gore ved det amerikanske præsidentvalg i 2000 skyldtes fejlbehæftede stemmeafgivningsmaskiner. Ved valget lykkedes det bl.a. Al Gore at indkassere minus 16.022 stemmer i Volusia, Florida.
Meget på spil
Der er naturligvis stor forskel på den teknologi, som blev brugt ved det amerikanske præsidentvalg i 2000, og den teknologi, som skal bruges i Bosnien-Hercegovina 26 år senere, men pointen er, at hvis der opstår tekniske problemer, forsinkelser eller uklarheder, vil de stridende partier i Bosnien-Hercegovina hurtigt kunne bruge situationen til at så tvivl om valgets legitimitet.
Dermed risikerer valgteknologien at ende som benzin på det bål, som med forskellig styrke har brændt i årtier. Samtidig vil sådanne problemer være en katastrofe for landets High Representative og det internationale samfund, som jo har besluttet at introducere valgsystemet uden bred politisk enighed i Bosnien-Hercegovina.
Modsat vil der også være meget at vinde, såfremt valgteknologien rent faktisk bidrager til en øget tillid til valgprocessen og bred accept af valgresultatet.
I så fald vil valget kunne tjene som et eksempel for det internationale samfund på, hvordan man kan bruge teknologi som et stabiliserende værktøj i udfordrede demokratier. Dermed kan valget i Bosnien-Hercegovina blive et laboratorium for brug af valgteknologi og et pejlemærke for internationale organisationer, regeringer og valgmyndigheder verden over.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og