FORSVARSPOLITIK // CYBERTRUSLER – Danmark er dårligt beskyttet mod russiske eller kinesiske opkøb af kritisk infrastruktur som lufthavne, telenet og teknologivirksomheder. Det påpeger en ny rapport fra Københavns Universitets Center for Militære Studier, der også kommer med en serie anbefalinger til, hvad vi som stat bør gøre for at imødegå truslerne om, at fremmede magter kan overtage kontrollen med vigtige dele af vores samfund.
Den danske regering kan som udgangspunkt ikke forhindre, at Københavns Lufthavn eller anden privatejet infrastruktur opkøbes af eksempelvis statsejede kinesiske selskaber, som det er sket i andre lande. Og hvis det sker, kan det udnyttes til at lægge politisk pres på regeringen. Det er nogen af pointerne i en ny rapport fra KU´s Center for Militære Studier, Når Hydra angriber – Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred.
Lige nu er vi simpelthen dårligere rustet end flere af vores nabolande”
– André Ken Jakobsson
“Den danske regering har ikke lovgivningen på plads til at forhindre et statsligt kinesisk selskab i at overtage aktiemajoriteten i eksempelvis et børsnoteret selskab som Københavns Lufthavne. Men vigtig infrastruktur som netop lufthavne og havne kan i yderste konsekvens udnyttes til politisk pression af Danmark. Kritisk infrastruktur handler om helt fundamentale ydelser, der er afgørende for samfundets funktion, og ved at have kontrol over om infrastrukturen fungerer optimalt, kan fremmede magter potentielt presse en dansk regering og derved nedbryde tilliden til statsmagten”, siger André Ken Jakobsson, der er postdoc ved Københavns Universitets Center for Militære Studier.
Rapporten kortlægger også Danmarks udsathed for andre typer af moderne angreb fx påvirknings-kampagner, udenlandsk indblanding i valgkampe, cyberangreb, og risikoen for økonomisk afpresning samt tab af avanceret viden og teknologier, og den kommer med en række anbefalinger på baggrund af en gennemgang af andre landes tiltag for at imødegå disse såkaldte hybride trusler, der befinder sig i gråzonen mellem krig og fred.
“Lige nu er vi simpelthen dårligere rustet end flere af vores nabolande”, siger André Ken Jakobsson.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) siger til Berlingske, at hun nu vil undersøge muligheden for at udgive en ‘håndbog i psykologisk forsvar’, som foreslået i KU-rapporten. Ideen er at ruste offentligt ansatte til at håndtere målrettet desinformation mod Danmark, ligesom den svenske beredskabsstyrelse for nyligt har gjort. Formålet med den svenske håndbog, der er målrettet embedsmænd i kommuner og centraladministrationen, er at styrke beredskabet mod desinformation fra eksempelvis Rusland.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner, Københavns Universitet.
Foto: Cyber warfare specialists at Warfield Air National Guard Base, J.M. Eddins Jr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her