DIANA ROSS // ANMELDELSE – En af vor tids største popsangerinder gæstede Danmark i sidste uge – måske for sidste gang. Diana Ross bliver snart 80. Dan Rachlin lyttede med i Royal Arena til en livsbekræftende og festlig afsked med en diva, som han elsker. Publikum kunne til gengæld godt have været bare lidt mere funky.
Diana Ross var lige præcis så overbevisende, som en næsten 80-årig verdenskvinde kunne forventes at være, da hun gav koncert i Royal Arena torsdag. Koncerten var en, for mit vedkommende, første og sidste oplevelse med én af vor tids største popsangerinder.
Og med sikkerhed den vigtigste i krydsfeltet mellem soul, funk, disco og altså pop.
Sørgeligt er det ikke denne torsdag aften i Royal Arena, som er langtfra udsolgt, og med lidt rigeligt publikum i jeans og brune sko. Vi ku’ godt ha’ givet den lidt mere funk i tøjet.
Nogle ville mene, at hun igennem årene gav efter for den tyndbenede pop, solgte ud. Selv elsker jeg hende, og skulle det være, skulle det være nu. Hun kommer formentlig ikke og synger sine hits om en håndfuld år.
Men du må også forstå, at jeg er særdeles nervøs, kræsen, når det gælder at opleve fortidens idoler.
I år har budt på en pragtfuld afsked med den 79-årige Gladys Knight. Mens afskeden sidste år med Dionne Warwick, som er et par år ældre, var trist, hvis ikke ligefrem sørgelig.
Aftenens hovedperson svæver ind på scenen et par minutter over kl. 20 i et kæmpe skrud … Smilende og med udstråling helt ned i enden, hvor vi var siddende
Sørgeligt er det ikke denne torsdag aften i Royal Arena, som er langtfra udsolgt, og med lidt rigeligt publikum i jeans og brune sko. Vi ku’ godt ha’ givet den lidt mere funk i tøjet.
Diana Ross – hovedperson i tylskrud
For aftenens hovedperson svæver ind på scenen et par minutter over kl. 20 i et kæmpe skrud. Ja undskyld, men jeg er jo ikke modeskribent. Men der er lysegrønt, grønt tyl og masser af det.
Smilende og med udstråling helt ned i enden, hvor vi var siddende.
I’m Coming Out fra Dianas comeback-album “Diana” fra 1980 er sidenhen blevet en klassiker ikke kun for selvstændige, moderne kvinder, men også homoseksuelle, som er trætte af at gemme sig.
Personligt synes jeg ikke, det store band og ferme kor rammer denne Chic-producerede banger i mellemgulvet.
I det hele taget lyder de, uagtet et par voksne verdensklassekorsangere, til den Las Vegas-agtige side.
Mange af Dianas sange kræver tung, tung bas og et funky samspil med trommeslageren, og det mærkede jeg ikke her. Til gengæld mærkede jeg og de syv-otte tusind andre fans legendens glæde, smil og varme.
Diana Ross’ stemme er genkendelig, varm og naturligvis med små tegn på tiden, som er gået
Og hendes humor, når hun konstaterer, at hun da vist bevæger sig ok på en scene, af en 47-årig. Hun runder 80 den 26. marts næste år!
Band og hovedperson fedter ikke med det, og i løbet af den første halve time er vi blevet præsenteret for hendes Motown-klassikere som bl.a. You Can’t Hurry Love, Baby Love, Come See About Me og Stop In The Name Of Love leveret med videoer fra Dianas sort-hvide fortid.
Glad pop, men leveret af forløberne for pigebands, navnkundige Supremes.
Diana Ross’ stemme er genkendelig, varm og naturligvis med små tegn på tiden, som er gået. På Touch Me In The Morning og Reach Out And Touch Somebody’s Hand afsløres det, at hun snildt og smertefrit holder tonen længe.
Endnu bedre eksemplificeret på Fine And Mellow og Don’t Explain, to Billie Holiday, der betyder enormt meget for sangerinden. Ikke mindst fordi hun i sin tid peakede i hovedrollen som Billie Holiday i Lady Sings The Blues.
Det er i disse øjeblikke, Diana Ross bjergtager publikum, men også for mit vedkommende efterlader mig i oprigtig tvivl, om hendes popprioriteter har været rigtige.
Bevares, jeg er en discomand, og førnævnte album “Diana” med en af karrierens vigtigste sange, Upside Down, forløberen The Boss og ikke mindst en megaswingende version af Ease On Down The Road fra “Wiz Of Oz” sætter alle i godt humør.
Men at Diana rører sjælen med sin stemme, understreges absolut mest på eksempelvis Theme From Mahogany (Do You Know Where You Going To) og førnævnte ballader.
Verdensdamen Diana
Vi får stort set alle de største, inklusive statementet Ain’t No Mountain High Enough i sin tid med Dianas nære ven, Marvin Gaye.
Det er os, der siger tak, Diana, det har har været en pragtfuld rejse!
Det her er en verdensdame, der deler ud af arvesølvet. Derfor er de nye sange, inklusive en følsom duet med datteren Rona på det nærmeste overflødige.
Og selvom titlen, stemningen og sangen I Will Survive snildt dækker over en 60-årig karriere, er det lidt underligt, at damen bag så mange hits finder det nødvendigt at låne hos kollegerne.
Alt i alt var det en livsbekræftende og festlig afsked med en diva, der ikke tager sig selv mere alvorligt, end at sidste tøjskifte ud af tre, ender med Diana Ross og joggingbukser i et par bamsestøvler, og et “Thank You”.
Det er os, der siger tak, Diana, det har har været en pragtfuld rejse!
Læs mere af Dan Rachlin her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
