ANMELDELSE // FILM – Instruktør Sam Mendes har med 1917 skabt et mesterværk sammen med et dedikeret hold af producere og fotografen Roger Deakins. Og søndag vandt filmen en Golden Globe for bedste film (drama), mens Mendes vandt prisen som bedste instruktør. Handlingen i 1917 er enkel: To engelske korporaler, Blake og Schofield – spillet af henholdsvis Dean Charles-Chapman og George McKay – sendes på en mission gennem ingenmandsland for at advare et par fremskudte bataljoner om et tysk bagholdsangreb. Udførelsen er til gengæld mesterlig, skriver Kim Jong Andersen, der især roser 1917 for fremragende lyssætning og mesterlig fotografering. Især af den grund er 1917 en film, som skal ses i biografen.
Makkerparret Sam Mendes (instruktør)og Roger Deakins (fotograf) har igen skabt et storslået billedepos, denne gang fra Første Verdenskrigs skyttegravshelvede.
Handlingen er papirstynd og præmissen meget enkel:
To engelske korporaler, Blake og Schofield – spillet af henholdsvis Dean Charles-Chapman og George McKay – sendes på en mission gennem ingenmandsland for at advare et par fremskudte bataljoner om et tysk bagholdsangreb.
Undervejs støder makkerparret på en række modbydelige forhindringer gennem det kraterfyldte, muddertilsølede og pigtrådsindhegnede landskab, bl.a. en tysk bunker, der byder på en af biografhistoriens mest klaustrofobiske scener
Charles-Chapman og McKay er to forholdsvis ukendte skuespillere, men de suppleres af en perlerække af små biroller, der indtages af de helt store navne i britisk film og TV såsom Colin Firth, Mark Strong, Benedict Cumberbatch og Richard Madden.
Blake er den helt unge, kæphøje soldat og Schofield den noget mere rutinerede og forsigtige veteran fra Slaget om Somme.
Blake har især noget på spil, da hans bror er løjtnant i den bataljon, der er på vej til at falde i tyskernes fælde. På et tidspunkt tager historien dog en drejning, der får Schofield til at træde i karakter, og her viser McKay, at han er et af store talenter, man bør holde øje med i fremtiden.
Undervejs støder makkerparret på en række modbydelige forhindringer gennem det kraterfyldte, muddertilsølede og pigtrådsindhegnede landskab, bl.a. en tysk bunker, der byder på en af biografhistoriens mest klaustrofobiske scener. Har man det meget svært med rotter på størrelse med katte eller halvrådne kadavere, vil man nok være tvunget til at vende blikket væk nogle gange i løbet af de to timer, som filmen varer.
Det gør 1917 til en særlig rå og intens oplevelse i næsten “real time”, at filmen tilsyneladende er optaget i et langt, kontinuerligt skud
En af svaghederne ved 1917 er nok, at Blake og Schofield i vid udstrækning blot fungerer som publikums øjne ind i det mareridtsagtige scenarie.
Den samme svaghed som måske også Christopher Nolans Dunkirk led af, fordi denne type karakterer, der mest transporterer beskuerne fra A til B, stort set ikke udvikler sig eller får mulighed for at fremvise en dybde, der for alvor gør dem interessante. Det sker kun i få scener hér – i modsætning til Spielbergs Saving Private Ryan, hvor det menneskelige drama var noget mere nærværende. En iagttagelse, som Frederik Juul var så venlig at bidrage med, da vi lige kort vendte filmen efter endt fremvisning i københavnerbiografen Dagmars foyer.
Se et interview med instruktør Sam Mendes og holdet bag optagelserne, der stillede enorme krav til logistikken, nedenfor:
Det, der til gengæld gør 1917 til en særlig rå og intens oplevelse i næsten “real time”, er at filmen tilsyneladende er optaget i et langt, kontinuerligt skud, dvs. at der ikke klippes væk fra hovedpersonerne og de begivenheder, de bliver hvirvlet ind i, og vi dermed altid er med, hvor de går og står.
Det er selvfølgelig en illusion, og det trænede filmøje vil også opdage de enkelte klip, men illusionen skaber en helt unik fordybelse i hovedpersonernes konstante bevægelse og forstærker fornemmelsen af skyttegravskrigens grusomhed og absurditet, hvor millioner af soldater blev ofret som kanonføde på slagmarken for blot få meters fremrykning.
Filmen er teknisk brilliant fotograferet, perfekt timet og minutiøst koreograferet. Godt hjulpet på vej af en detaljeret og autentisk scenografi og påklædning og ikke mindst et lyddesign, hvor man føler hvert et svuppende skridt i mudderet og hvislende projektil i luften
Deakins vandt sidste år en Oscar for billedsiden i Blade Runner 2049, og han kommer til at vinde en mere for 1917.
Ingen anden film i det forgangne år er så teknisk brilliant fotograferet, perfekt timet og minutiøst koreograferet. Godt hjulpet på vej af en detaljeret og autentisk scenografi og påklædning og ikke mindst et lyddesign, hvor man føler hvert et svuppende skridt i mudderet og hvislende projektil i luften. Underlægningsmusikken /”scoren” af Thomas Newman er dog sine steder lige lovlig melodramatisk til min smag.
Særligt fremhæves skal dog lyssætningen i en næsten impressionistisk sekvens fra en sønderbombet fransk by, der stadig står i flammer, hvor vi følger Schofields flugt fra en flok fulde tyske soldater gennem de sene nattetimer til daggry.
Mendes og Deakins er hér i deres helt egen liga, hvad angår evnen til at komponere en uforglemmelig mise-en-scene (samlebetegnelse for alt det, som en seer kan se i billedet i en film). Lige præcis den sekvens rummer både nogle af de mest skræmmende og skræmmende smukke billeder, jeg nogensinde har set på det store lærred.
Og her hører 1917 i den grad også til. Jeg tror desværre, at filmen vil være en anderledes tam oplevelse på den lille skærm, så det er bare med at komme afsted til den nærmeste biograf.
Se filmens anden trailer her:
Filmen havde premiere i Danmark 2. januar.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Topillustration fra 1917.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
