MARTYR // FREDAGSDIGT – Sødmefuldt smilende simultant servicerende og “nej det kan jeg sagtens lige gøre”. Mon ikke de fleste kender bare en anelse til den følelse, Frederikke Lett beskriver i dette digt?
Jeg er ikke sur
Det gør jeg
Den napper jeg
Det kan jeg godt
Nej, det der kan jeg sagtens lige gøre
Giv mig bare den der
Aij, den tager jeg også lige
Det betyder ikke noget
Jeg kan sagtens lige tage den også
Hvad med den der?
Giv mig den bare
Nej, det er helt fint
Det gør intet
Jeps tag du bare den der
Her tag den her også
Vil du ikke have denne?
Og denne her må du også få
Nej, det skal du ikke tænke på
Nej, nej det kan jeg sagtens nå
Skal jeg gøre det?
Hvad med at jeg også lige tager den, det er nemmere
Skal jeg hjælpe?
Bare giv mig den, jeg tager den med
Nej, nej, jeg gør det bare – no problemos
Det er da ikke noget, jeg skulle jo den vej
Det der, kan jeg godt nå
Helt fint, jeg tager den
Ok, så gør jeg det
Jeg skal NOK gøre det
Jeg gør det, sagde jeg
Så gør JEG det
Nej nej, det er lige meget
Jeg gør det selv
Nej, jeg vil ikke have hjælp
Ikke når du ikke tilbyder selv
Der er aldrig nogen, der gør noget af sig selv
Bare lad MIG gøre det
Det ender jo altid med at det bare er mig
Lad mig
NEJ du skal ikke gøre det
Det er fint, sagde jeg
Det er FINT
DET ER FINT
Og nej jeg er ikke SUR
JEG ER IKKE SUR.
Topillustration: John Everett Millais(1829-1896), The Martyr of the Solway, 1871, Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her