For nylig måtte vi efterlyse en bolig til en udsat kvinde i begyndelsen af tyverne. På grund af hjemløshed sover hun på et bordel, hvor hun af nød er tvunget til at sælge sex. Og det er simpelthen for hårdt for hende at udholde. Vi leder stadig.
Forleden skulle jeg tegne velfærdssystemet. Det billede, jeg fik tegnet, forestiller en stor mand iklædt jakkesæt med mørke solbriller og smartphone. Foran ham er der udspændt et grovmasket net. Her falder små, spinkle mennesker ned. Foran hans fødder står små kvindeskikkelser, der prøver at gribe de faldende, før de rammer bunden. Men det er svært, for deres fødder er lænket til masser af papir: Til bunker af regneark.
Sådan ser dagens velfærd ud fra mit ståsted. Vi, de store og små frivillige organisationer, går nærmest i spagat for at hjælpe mennesker på social deroute. Men vi oplever, at systemet gang på gang binder os med bureaukratiske lænker og kontinuerlige sparerunder.
Danmark var et veludviklet velfærdssamfund, ikke mindst takket være frivillige organisationers indsats for landets velfærd i over 200 år. Århundreders socialpolitisk historie viser, hvordan frivillige organisationer har medvirket til at skabe bedre vilkår for udsatte og marginaliserede mennesker.
Vi, de store og små frivillige organisationer, går nærmest i spagat for at hjælpe mennesker på social deroute. Men vi oplever, at systemet gang på gang binder os med bureaukratiske lænker og kontinuerlige sparerunder.
Et moderne eksempel er foreningen Liva – Forening mod skadevirkninger af prostitution – hvor jeg til daglig er direktør. Foreningen startede LivaRehab, et behandling center for mennesker med prostitutionsskader, for ofre for incest og seksuel vold i 2011 og har siden dengang ydet støtte til over 600 kvinder og en håndfuld mænd med midler fra både det offentlige – især Socialministeriets puljer – og fra private fonde.
LivaRehabs erfaringer med det offentlige system er desværre typisk. Nemlig at det bliver stadigt vanskeligere for de frivillige sociale organisationer at medvirke til at sætte en innovativ dagsorden. Dette skyldes ikke ond vilje fra det politiske system, men det hænger sammen med, at der ved siden af den demokratiske proces er fremvokset et stadigt mere massivt administrativt finansierings-, evaluerings- og styringssystem – en silotænkning, der lægger sig som en kvælende dyne over udviklingen af det sociale arbejde.
Desværre sker det samtidig med, at udsatte menneskers eksistensgrundlag er under pres – gennem eksempelvis nedskæringer af kontanthjælpen, lavere boligydelse, og senest integrationsydelsen, som også rammer danske statsborgere. Forskellige psykologordninger er under afvikling, og der er enorme ventelister til behandling. Flere og flere banker på vores dør for at få hjælp, og vores ressourcer til at hjælpe dem bliver mindre og mindre. Samtidig er vi strammere spændt for end nogensinde i dokumentationens hellige navn.
Et andet eksempel: En kvinde, der er et par år fra pensionsalderen, som kommer hos os, bliver nu ramt af integrationsydelsen. Det betyder, at hendes indkomst fremover halveres. Til trods for at hun – før sin nedtur – var på arbejdsmarkedet i årtier.
Virkeligheden er ikke et standardiseret regneark
Vi ser i disse år en uheldig tendens til, at økonomistyringen og evidenskrav definerer udformningen af det sociale arbejdes metoder både i de offentlige institutioner og i de frivillige foreninger og organisationer.
Det bliver stadigt vanskeligere for de frivillige sociale organisationer at medvirke til at sætte en innovativ dagsorden.
Inden for de seneste år har det udmøntet sig i en jagt på evidensbaseret viden, som i nogen grad samler politikere og administrative ledere i en bestræbelse på at opbygge sikker viden om, hvad der virker og ikke virker. Men gang på gang må vi konstatere, at vi ikke ved nok om, hvad der virker. Målet er at finde standardmetoder, der kan sikre gode resultater uafhængigt af individet, demografien, geografiske kontekster – og vigtigst af alt uden økonomi til rent faktisk at føre det ud i livet.
Men den virkelige verden er andeles end Excel-arks ensretning. Det er ikke altid sådan, at det der virker i Vesthimmerland også virker i Vordingborg. Men ensretningen fra statsadministrationen betyder frivillige organisationer bliver presset til at bruge de kontekstuafhængige metoder i deres arbejde, der mest fokuserer på øget serviceproduktion og effektivitet. Ikke det, vi rent faktisk oplever, der virker.
Metodeudvikling er jo godt, men der skal være tid og ressourcer og plads til at tage udgangspunkt i den relevante kontekst – og i mennesket.
Vi får gentagne gange at vide, at hvis vi blot får udviklet de rigtige faglige metode, så kan vi også imødegå og afhjælpe problemerne i samfundet. Men det er ikke vejen frem. Den franske socialfilosof Emanuel Lévinas understreger, at hvis vi udelukkende møder mennesker som kategorier eller problemtyper, der skal behandles efter bestemte principper, så handler vi totalitært eller umenneskeligt.
Og velfærdsfjendtligt må jeg indskyde, for intet menneske passer ind i færdigsyede diagnoser, kategorier eller metoderegler. Og alles problemer kan ikke løses af den samme skabelon.
Ifølge Ankestyrelsen begår jobcentre fejl i hver femte sagsbehandling, til trods for at systemet koster 3,5 milliarder kroner om året at administrere. Det er en meget kritisabelt i forhold til udsatte menneskers retssikkerhed.
Organisationer som vores skal dokumentere i én uendelighed for at bevise, at hver en krone får den enkelte udsatte tættere på jobmarkedet, men de regler gælder ikke for systemet selv. Der findes for eksempel ingen statistik på, hvor mange ledige der får job ved hjælp af jobcentrene.
To andre eksempler: En kvinde i 50’erne, der har fået behandling hos LivaRehab, har aldrig været på arbejdsmarkedet. Alligevel er det efter års bestræbelser fuldkommen umuligt for jobcentret at skabe muligheder for at få hende ansat i et job med opkvalificeringsmuligheder. Bureaukratiet spænder gang på gang ben for hendes vej ud af udsathed. En enlig mor midt i 20’erne vil gerne revalideres til at læse til sygeplejerske fra august. Hun får besked fra kommunen, at hun tidligst kan begynde fra næste februar, fordi de ikke kan nå at behandle hendes sag før da.
Tillid skal demonstreres i praksis – ikke i skåltaler
Frivillige organisationer opstår, fordi vi oplever, at noget ikke virker i det offentlige. Det ”noget” er ofte et tonstungt bureaukrati. Og når selv de frivillige organisationer oplever bureaukratiet som en barriere; at tiden med borgerne bliver stjålet for at opfylde systemets krav, så er der grund til at råbe vagt i gevær.
Hvis vi udelukkende møder mennesker som kategorier eller problemtyper, der skal behandles efter bestemte principper, så handler vi totalitært eller umenneskeligt.
Hvis velfærden skal overleve; hvis sikkerhedsnettets masker ikke skal være så grove, at folk falder igennem i hobetal, så er det vigtigt, at systemet erkender situationens alvor, og erstatter mistillid med tillid. ”Mennesket i centrum” er ikke nok som overskrift på skåltalen eller valgprogrammet. Det skal praktiseres.
Systemet burde fungere som en støttende administrativ ramme for ny metodeudvikling, ikke stå i vejen for det. Der er brug for at diskutere, hvordan velfærdsstaten kan humaniseres og dermed skabe et bedre liv for den enkelte; hvordan vi kan udvikle velfærden og ikke afvikle. Økonomi og planlægning er nødvendige elementer i et velordnet samfund. Men det er farligt, hvis manden med de mørke solbriller bliver for enerådende.
Du kan støtte LivaRehabs arbejde med et bidrag via Swipp. 53716100 eller Du kan også støtte vores arbejde med et bidrag til: Arbejdernes Landsbank på reg. nr. 5321 og konto nr. 0356654. Alle pengene går til formålet.
Topfoto: Wikimedia Commons – http://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn88085187/1904-02-27/ed-1/seq-2/ (The Tacoma Times) – public domain, copyright expired, 1904.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
