Covid-19 og den næste pandemi: Virus X

i Sundhed/Liv & Mennesker af
CORONAPANDEMIER // KRONIK – Covid-19 er den tredje coronapandemi på bare 20 år. Hvordan adskiller covid-19 sig fra de tidligere pandemier, og hvad fortæller det os om fremtidige pandemier? De spørgsmål har Karsten Skjalm undersøgt. Han giver et overblik over coronapandemierne, vacciner, varianter og mutationer – og sin forklaring på, hvorfor coronapandemierne finder sted, og hvorfor covid-19 bør være vores wake-up call. Vi skal belave os på, at en ny pandemi er i vente, mener skribenten og belyser det, som forskere kalder Virus X.

Covid-19 er den tredje coronapandemi på blot 20 år. Aldrig har der været så mange pandemier indenfor en så kort årrække.

Forskere har i årevis advaret om, at en ny stor pandemi kunne ramme verden. Nu kom den. Selvom covid-19 minder om SARS-1, der var den første pandemi i 00’erne, opfører  SARS-2, som er blevet døbt covid-19, sig helt anderledes og er mere farlig. Her er en forklaring på, hvorfor den nuværende coronapandemi er farligere, og en advarsel om, hvad vi kan forvente fremover.

Pandemien i 2002-2003

Den første udbrød i Kina i november 2002, hvorefter den bredte sig til 29 lande fordelt i alle verdensdele, hvorved den blev klassificeret som en pandemi. Sygdommen, som coronavirussen forårsagede, var respiratorisk. I oktober 2003 blev den af WHO tildelt betegnelsen  SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome).

SARS startede som regel med lette influenzasymptomer, som påvirkede åndedrættet. Virussen fortsatte med at brede sig i de nedre luftveje, indtil patienten ikke kunne trække vejret længere. SARS ramte især personer over 65 år. Den overordnede dødelighed var 14-15%, og dermed langt højere end en almindelig influenza.

Man skal ikke skyde skylden på flagermus. De gør bare det samme, som de har gjort i tusinder af år

SARS eller SARS-Cov-1, som virussen senere er blevet kaldt, udviklede sig imidlertid til en kortvarig og relativ lille pandemi. Der blev kun registreret lidt over 8000 smittetilfælde, og på verdensplan døde (mindst) 774 personer af SARS. Siden 2004 er der ikke blevet registreret flere smittetilfælde. Eftersom pandemien ophørte så hurtigt, forsøgte man ikke at udvikle en vaccine mod virussen. Men hvorfor SARS forsvandt, er set i et retrospektivt lys et mysterium.

Pandemien i 2012

Den næste coronapandemi udbrød i Saudi-Arabien i 2012. Den har de fleste af de samme symptomer og sygdomsforløb som SARS og blev derfor kaldt MERS (Middle East Respiratory Syndrome). Senere blev den omdøbt til MERS-Cov, eftersom vi nu ved, at den også blev skabt af en coronavirus. MERS-Cov har, som det fremgår, også kun forårsaget en meget begrænset pandemi med smitte tilfælde fordelt i 27 lande.

I modsætning til SARS forekommer der stadig nye smittetilfælde med denne coronavirus (senest d. 11. marts 2021), men primært kun i Mellemøsten. Indtil videre er der blevet registreret  2.174 smittetilfælde med MERS-Cov, fordelt på 21 lande. MERS-Cov har en endnu højere dødelighed end SARS, nemlig omkring 35%. Dette hænger bl.a. sammen med, at virussen også angriber andre vitale organer end lungerne. Heller ikke en vaccine mod MERS-Cov er forsøgt udviklet.

Covid-19 – et wake-up call

Forskere har i årevis advaret om, at en stor pandemi kunne opstå når som helst.  Alligevel blev der ikke skabt et beredskab, måske fordi SARS-pandemien var kortvarig og havde relativt få smittede og døde. Derfor tiltrak den ikke større opmærksomhed.

De første tilfælde af Cov-19 opstod også i Kina – i millionbyen Wuhan i november 2019. Virussen mindede meget om den, som førte til SARS. Derfor blev den i første omgang kaldt for SARS-2 og senere SARS-Cov-2 eller covid-19, fordi den opstod i 2019.

I første omgang bredte den sig til det meste af Kina og med rivende hast til resten af verden. Antallet af smittede og døde registreres bl.a. af Johns Hopkins Coronavirus Ressource Center. Antallet af døde mennesker, som er blevet smittet med virussen, nærmer sig de 3 millioner. Det er en tre-dobling på blot seks måneder. Det gør covid-19-pandemien til den største pandemi siden den spanske influenza i 1918-1920. FN kalder med rette pandemien for et wake-up call.

Den tredje pandemi siden årtusindskiftet

Der er meget, som forskere stadig ikke ved om covid-19.  Den bliver ved med at udvikle sig, så der er meget, som sundhedsmyndighederne førhen hævdede, som ikke længere passer. F.eks. at det kun er ældre og kronisk syge, som bliver alvorligt syge og dør. Helt raske mennesker uden nogen form for sygdomshistorik kan også blive alvorligt syge og dø – ja, selv små børn, hvilket man kan læse rædselshistorier om på nettet.

Det virker, som om der er en del mennesker, som ikke har fattet, at realiteterne i dag er helt anderledes, end de var for nogle år siden. De lever ikke længere i de åbne og frie samfund

Et studie fra februar 2021 viser, at en tredjedel af unge mellem 18 år og 39 år har alvorlige problemer såsom mistet lugtesans, fysisk udmattelse og hjernetræthed i mange måneder efter, at de blev smittet.

Et britisk studie af den meget udbredte britiske variant viser, at 88% af de smittede er mellem 30 år og 50 år; at gennemsnitsalderen er 46 år; og at kvinder i højere grad end mænd har risiko for at blive smittet. Studiet kontrollerede både for aldersfordeling, kønsfordeling, etnicitet m.m.

Man kan skal derfor ikke tro, at hvis man er ung og sund, er der ingen fare for at blive smittet og blive alvorlig syg af covid-19. Børn, som smittes, har typisk milde eller ingen symptomer, men også raske børn kan dø af virussen.

covid-19 coronapandemi-virus x
En patient med covid-19 i behandling. Vi skal ikke regne med, at covid-19 bliver den sidste pandemi, siger Karsten Skjalm. Foto: NIH/Gettys Images

Alle er i risiko for smitte

Børn under 16 år er ikke omfattet af det danske vaccineprogram, fordi de ikke menes at tilhøre en risikogruppe. Nogle mennesker er i en højrisikogruppe, men alle er principielt i fare for at blive alvorligt syge af den virus, som bliver ved med at vise nye ansigter.

Det amerikanske medicinalfirma Moderna er i færd med at udvikle vaccine til børn mellem 0 år og 15 år. Helt aktuelt er pandemien flammet op i Tyskland, hvor myndighederne har set sig nødsaget til igen at stramme restriktionerne. Interessant er det nu de unge mennesker – teenagere og folk i 20’erne – som hører til højrisikogruppen.

Dette understreger flere ting: Man skal passe meget på med at lempe på restriktionerne, som regeringen herhjemme er under pres for at gøre. Pandemien kan hurtigt flamme op igen, hvis folk ikke lærer, at de ikke længere har den samme frihed som før. Det er for at beskytte hele befolkningen mod at blive smittet, der er grunden til, at restriktionerne er blevet indført. Det nytter ikke at demonstrere, som man ser det i flere lande, herunder i Danmark.

Da pandemien bredte sig til den amerikanske østkyst, rapporteredes der om nogle mystiske dødsfald, hvor ellers helt raske mennesker uden nogen form for sygdomshistorik pludseligt døde af blodpropper i hjernen

I februar 2021 gennemførte modstandere af restriktionerne i Tyskland to massedemonstrationer. 21.000 blev smittet under demonstrationerne. Det virker, som om der er en del mennesker, som ikke har fattet, at realiteterne i dag er helt anderledes, end de var for nogle år siden. De lever ikke længere i de åbne og frie samfund. Covid-19-pandemien har gjort dette til et vilkår.

Den såkaldte Men in Black-bevægelse, som herhjemme demonstrerer mod corona-restriktionerne, er et godt eksempel på den manglede forståelse. De hævder, at restriktionerne er absurde, fordi der “ikke er noget videnskabeligt belæg” for, at virussen er farlig. De lever i en post-faktuel verden, der ikke har noget med realiteterne at gøre.

Det er realistisk, at hele befolkningen på et tidspunkt skal vaccineres. Vacciner mod covid-19 beskytter ligesom influenzavacciner kun i et vist tidsrum. Hvor længe vides ikke, men muligvis omkring 2 år. Derefter skal befolkningen massevaccineres igen. Det bliver dyrt og vil fortsat medføre store logistiske problemer.

Zoonoser – virus overført fra dyr til mennesker 

Virussen corona er en zoonose. Hermed menes, at den stammer fra dyr. Som det fremgår af figuren herunder, er 75% af nyopdagede infektionsygdomme zoonoser, og 60% af dem overføres til mennesker. Dertil kommer formentligt et utal af virusser, som vi endnu ikke har opdaget. Dyr kan direkte overføre en virus til mennesker, men ofte overføres de til andre dyr, der som mellemled overfører dem til mennesker. Vi ved f.eks., at HIV, der kan føre til AIDS, er en zoonose, som oprindeligt blev overført fra chimpanser til mennesker.

covid-19 coronapandemi-virus x
Forskere er enige om, at den næste pandemi, Virus X, vil skyldes en zoonose, skriver Karsten Skjalm.

Det antages, at influenza også er en zoonose. Alle type A-virusser er zoonoser.

Allerede under den første coronapandemi fandt kinesiske forskere ud af, at virussen kunne spores til de kinesiske dyremarkeder, hvor der sælges husdyr til slagtning (bl.a. hunde) og en lang række mere eller mindre eksotiske dyreracer. 25 dyr blev testet, og forskerne fandt, at dyrene havde en coronavirus, som mindede om den, som de personer, som var blevet smittet med virussen også havde. Forskernes opmærksomhed kredsede om den asiatiske palmekat, som er en beskyttet asiatisk dyrerace, der ikke desto mindre sælges på de kinesiske markeder som en eftertragtet “madvare”.

Mistanken samlede sig dog om, at det var den kinesiske hesteskoflagermus, som fungerede som et reservoir for coronavirussen. Som årene gik stod dette mere og mere klart. Flagermusen er i det hele taget et reservoir, som coronavirussen trives godt i. Derfor har der også været mistanke om, at det er flagermus,  som har smittet kameler med coronavirus, og derefter har smittet mennesker med sygdommen MERS-Cov. Dermed mener man at have fundet årsagen til coronavirussen i de to SARS-pandemier.

Hvilket dyr, som har fungeret som mellemled i zoonosen, der førte til Covid-19 vides endnu ikke. Der har været fokus på den sydøstasiatiske pangolin (et skældyr), der ligesom palmekatten også er en beskyttet dyreart, som der handles med på de kinesiske dyremarkeder. Men ny forskning viser, at pangolinen formentlig ikke har været mellemleddet. En årsag til, at man ikke har kunnet bestemme mellemleddet kan være, at der er sket en mutation, som har gjort virussen mere invasiv. Derimod kan man udelukke, at covid-19 er blevet udviklet på et kinesisk laboratorium. Hvorfor skulle den da også det? Den slags konspirationsteorier opstår ofte, når der sker noget betydningsfuldt – hvad enten det er månelandingen, 9/11 og nu covid-19. WHO har netop konkluderet, at det er ekstremt usandsynligt, at virussen stammer fra kinesisk laboratorium.

Som det fremgår, har både SARS og covid-19 deres oprindelse i Asien, mere specifikt Kina. Derfor er det besynderligt, at der på sundhed.dk står: “De virustyper, som er blevet påvist i Asien, smitter kun meget sjældent til mennesker, og de smitter som anført kun ekstremt sjældent mellem mennesker. Der er enighed om, at disse virustyper næppe vil kunne medføre en pandemi”Opslaget er fra 4. oktober 2019 og er ikke blevet rettet siden. Hvad der står, er regulært forkert, og det har man vidst i mange år.

Når virus trænger ind

Alle vira lever af, at de kan sprede sig. Det gør de ved at trænge ind i “værtens” celler, som de binder sig til. Derfra spreder de sig til andre celler, men oftest vil den dø efter kort tid. Værten, i dette tilfælde den smittede person, kan derfor blot have lette symptomer. Hos andre vil symptomerne være sværere, og for nogle direkte livstruende.

Hvert år har en influenzasæson, som begynder i efteråret og varer til det tidlige forår. Den sæson finder sted overalt i den kolde tid på den nordlige halvkugle. Det er ikke ualmindeligt, at der i influenzasæsonen i Danmark dør omkring 3000 mennesker af sæsoninfluenza. Det kan være afhængigt af, hvor kold sæsonen er.

Virussen smitter via små luftbårne dråber, som værten sender afsted ved at nyse eller hoste – eller smitten sker via berøring. De små dråber – og dermed smitten – videreføres fra en overflade, når den berøres af en person og til en anden person, når denne berører samme overflade.

Hver eneste gang en person smittes, muterer virussen. I næsten alle tilfælde er disse mutationer ubetydelige. Men i nogle tilfælde har de stor betydning, fordi de samler sig til en variant

Den letteste måde for virussen at trænge ned i værtens celler er igennem de øvre luftveje, hvorefter den sætter sig i halsen. Smitten kan give forskellige symptomer. Nogle vil knapt nok have nogle, men for de fleste vil symptomerne give sig udslag i høj feber, hoste, løbende næse, hoste, ømhed eller almindeligt ubehag. Inkubationstiden spænder fra en enkelt dag til fem-seks dage. Det er bedst for den smittede at gå i isolation i den periode for ikke at smitte andre. For en almindelig influenza varer sygdomsforløbet i omkring en uge.

Halsbetændelse eller bihulebetændelse er ikke ualmindelige implikationer, men for nogle mennesker er implikationerne af mere alvorlig karakter. De vil give sig udslag i åndedrætsbesvær, fordi virussen breder sig til lungerne. Det kan føre til våd lungebetændelse og svært åndedrætsbesvær.  Så har virussen bredt sig til de nedre luftveje. Det er der, hvor influenzaen bliver decideret livstruende.

Hvordan coronavirus skiller sig ud

Coronavirus er en virus, som har form af kronelignede torne på dens overflade. Der er tale om en stor familie af coronavirusser, der cirkulerer blandt dyr som svin, kameler, flagermus, katte etc. Det sker, at disse vira overføres til mennesker. Man har registreret, at mindst syv af coronavirusserne er sygdomsfremkaldende. Der kan være mange flere. Virus fungerer i første omgang som beskrevet ovenfor – symptomerne kan gå fra at være umærkelige til at blive svære. Derfor kan der gå mennesker rundt iblandt os, som ikke ved, at de er smittet. Men de smitter andre, som kan blive livstruende syge. Hermed hører al lighed mellem en influenzavirus og coronavirus op.

SARS-Cov-2 (eller covid-19) er en ny eller ikke-opdaget coronavirus, som forskere stadig forsøger at forstå. Hvad vi ved, er, at virussen potentielt er en meget invasiv virus. Den kan angribe alle menneskets vitale organer, især lungerne og nyrerne, men også hjernen.

Da pandemien bredte sig til den amerikanske østkyst, rapporteredes der om nogle mystiske dødsfald, hvor ellers helt raske mennesker uden nogen form for sygdomshistorik pludseligt døde af blodpropper i hjernen. De efterfølgende obduktioner viste, at de døde havde et tårnhøjt infektionstal. De havde altså båret rundt på coronavirus uden at vide det, men pludselig faldt hammeren.

Efterfølgende forskning bidrog til forklaringen på disse dødsfald: Virussen indeholder et autoimmunt stof, som angriber blodets celler, hvilket fører til, at blodet fortykkes, og der opstår klumper. Derved påvirkes blodcirkulationen. Processen kan føre til, at hjernen ikke får ilt nok, hvilket i dette tilfælde udløser blodpropper i arterierne, venerne og i de små kar i hjernen. Blodpropperne er livsfarlige. Det er covid-19-virussen dermed også.

Disse dødsfald er meget atypiske, men de understreger, hvor invasiv covid-19 kan være. I langt de fleste svære tilfælde har covid-19 det samme sygdomsforløb som SARS-Cov-1. Den angriber lungerne, som virussen jo først sætter sig på overfladen af, hvilket kan føre til store vejrtrækningsproblemer, med den konsekvens, at den smittede må indlægges og måske bliver lagt i respirator, og i yderste konsekvens dør.

covid-19 coronapandemi-virus x
Illustrationen viser antallet af døde med covid-19 pr. 100.000 indbyggere i en række lande fra pandemiens begyndelse i marts 2020 til marts 2021. Ifølge Statens Serum Institut er antallet af døde med covid-19 i Danmark pr. 28. marts 2021 2.413. Dette svarer til ca. 41 pr. 100.000 indbyggere. Illustration: Wikimedia Commons

Mutationer samler sig til en variant

Coronavirussen muterer konstant. Hver eneste gang en person smittes, muterer virussen. I næsten alle tilfælde er disse mutationer ubetydelige. Men i nogle tilfælde har de stor betydning, fordi de samler sig til en variant. Efterhånden som pandemien har bredt sig og kommet i bølger, er der opstået mange varianter.

Den britiske, sydafrikanske og brasilianske variant er de mest kendte, men man kan f.eks. også pege på den californiske, new zealandske og senest den franske variant. Den britiske variant (B.1.1.7), som er 70% mere smitsom end den oprindelige SARS-Cov-2-stamme, har vist sig at være den mest tilpasningsdygtige. Som en mikroorganisme følger virussen nemlig også det darwinistiske evolutionsprincip. Der en af grundene til, at den britiske variant lynhurtigt er blevet den mest udbredte i verden.

Den britiske variant – B.1.1.7

Den britiske variant blev opdaget i Kent det sydlige England d. 20. september 2020. Dagen efter blev der fundet tilfælde i London, og siden spredte smitten sig med eksponentiel vækst til resten af Storbritannien. Den ekstremt smitsomme britiske variant kom til Danmark i december 2020, hvorefter den har fulgt det samme mønster. For uge 46 i 2020 registrerede SSI, at 0,3% af de positive prøver var af den britiske variant. I første uge af januar 2021 var andelen steget til 3,5%. I uge 6 før vinterferien var andelen vokset til 47,1%, og i midten af marts til 95,2%.  En graf for den hastige spredning af den britiske variant i Danmark kan ses her.

Det var den britiske variants hurtige udbredelse, som førte til de skærpede restriktioner i januar, som reelt lukkede Danmark ned. Irland reagerede øjeblikkeligt med en hård nedlukning, da den britiske variant blev opdaget og undersøgt. Med god grund kan man tilføje, for den britiske variant er ikke blot som nævnt omkring 70% mere smitsom end den oprindelige virusstamme. Den er også mellem 32% og 104% mere dødelig (dvs. op til dobbelt så dødelig) end den virusstamme, der kom til Danmark i foråret 2020.

Givet at den britiske variant nu totalt dominerer de nye smittetilfælde i Danmark, virker det besynderligt, at de borgerlige partier presser så hårdt på for yderligere genåbning. Åbnes samfundet meget igen, må man forvente, at der ret hurtigt bliver lukket ned igen. Præcis som Tyskland nu gør det.

covid-19 virus x coronapandemi
Udviklingen i kontakttallet, beregnet ud fra antallet af smittede. Kilde: Statens Serum Institut

Der kan ske en ny eksplosiv udvikling i pandemien, som vi oplevede i det sene efterår 2020, hvor positivprocenten steg fra under 1% til 3,5%, og kontakttallet steg fra under 1 til omkring 1,5 (er tallet under 1, aftager epidemien;  er den over 1, vokser epidemien). Efter regeringen i januar 2021 indførte de skrappe restriktioner, faldt såvel positivprocenten som kontakttallet meget markant. Men på det seneste har begge tal bevæget sig i den gale retning. Den stigende tendens er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at befolkningen opfører sig mere udisciplineret.

Ifølge WHO’s ugentlige opdatering har den britiske variant bredt sig til 121 af WHO’s medlemslande, hvilket betyder, at det er den klart mest dominerende variant af covid-19, herunder især i de vestlige lande. Men opmærksomheden er også blevet rettet mod to andre varianter, der vækker bekymring, nemlig den sydafrikanske og den brasilianske variant.

Den sydafrikanske og brasilianske variant

Der har været stor frygt for, at den sydafrikanske og brasilianske variant også ville brede sig til Danmark. Dette er ikke sket, men disse to varianter skal omtales, fordi de er relevante. Den sydafrikanske variant, B.1.351, blev opdaget i oktober 2020 og er ifølge et studie fra London School of  Hygiene and Tropical Medicine 56% mere smitsom end den oprindelige SARS-COV-2-stamme, hvilket vil sige noget mindre smitsom end den britiske variant. Omvendt er mutationen 20% bedre til at angribe immunforsvaret.

Den sydafrikanske variant indeholder mutationen E484K, som forskere især fokuserer på. Denne mutation gør det lettere for det receptorbindende område på virussens spikeprotein at binde sig til cellen. Mutationen besidder evnen til at undvige den smittedes antistoffer, hvorved den smittedes immunforsvar nedbrydes lettere. Den besidder endvidere en flugtfunktion, som reducerer vaccinens virkning. Hvor meget ved vi ikke endnu.

Den brasilianske variant, P.1, som blev opdaget i Manaus i december 2020,  indeholder også mutationen E484K ligesom den sydafrikanske variant (det gør den britiske ikke). Danmark har stort set undgået den brasilianske variant, og der har været mindre end 20 tilfælde af den sydafrikanske variant. Denne variant udbreder sig imidlertid hastigt i vores naboland, Sverige. Det er en ekstra grund til at få sat fart på vaccinationen af danskerne. For få dage siden kom det frem, at et 7-årigt barn i Nyborg er blevet smittet med enten den sydafrikanske eller brasilianske variant.

WHO’s ugentlige status d. 23. marts 2021 giver en detaljeret oversigt af de tre varianter.

covid-19 coronapandemi-virus x
Vi må nok forvente, at hele befolkningen skal vaccineres mod covid-19 hver andet år, siger Karsten Skjalm. Foto: Science in Public/Christian Emmer

Vaccinationerne mod covid-19: Virker de?

Siden pandemien udbrød i foråret 2020 har forskere og medicinalvirksomheder arbejdet i døgndrift på at udvikle en vaccine mod en virus, som man få måneder forinden intet kendte til. Et medicinsk præparat skal igennem fire faser, før det er klart til brug. Dette tager normalt 10-15 år, som det illustrativt vises her.

På det grundlag er det imponerende, at det er lykkedes at udvikle vacciner  så hurtigt, men det har også været en risikabel proces, fordi de fire faser er blevet hastet igennem. Dertil kommer, at medicinalproducenterne også har store økonomiske interesser i at komme først med en vaccine. Hvor godt virker vaccinerne, og kan man stole på medicinalfirmaernes dokumentation?

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har indtil videre godkendt fire vacciner: AstraZeneca, Pfizer BioNTech, Moderna og senest Johnson & Johnson.

AstraZeneca-vaccinen har vist sig at have alvorlige bivirkninger for nogle mennesker. Rundt om i Europa er der berettet om snesevis af tilfælde, hvor mennesker har fået blodpropper og hjerneblødninger efter at være blevet vaccineret. Vaccinen er derfor kommet i moratorium (dvs. sat på pause) i en række lande, heriblandt Danmark. Det skete den 11. marts 2021.

Forskere har arbejdet på højtryk for at finde årsagen. Vi nærmer os et svar. For det første er blodpropperne højst besynderlige. De er ikke som almindelige blodpropper. Der er derimod tale om kaskader af blodpropper i alle kroppens organer. Ifølge tyske forskere udløser og aktiverer vaccinen blodplader. Det er det, som kan føre til blodpropperne og også til hjerneblødninger hos de vaccinerede. Ikke desto mindre fortsætter en række lande, deriblandt Storbritannien, med at vaccinere med AstraZeneca.

Men historien om AstraZeneca viser, at det er gået over stok og sten med at udvikle en vaccine, hvilket har haft katastrofale konsekvenser for nogle vaccinerede. I forbindelse med vaccineindkøbene fumlede EU gevaldigt i det og var alt for sent ude. Ikke nok med det, manipulerede Astra Zeneca også med dokumentationen, så kun de mest gunstige testresultater fra fase 3 indgik.  Så mere eller mindre bevidst gik Astra Zeneca på kompromis med folkesundheden, med katastrofale konsekvenser for nogle mennesker, og Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, godkendte måske vaccinen lidt for ukritisk. Hvis der ikke var tale om en så alvorlig situation, som den Astra Zenecas vaccine har skabt, er det nærmest tragikomisk, at medicinalfirmaet i november på dets hjemmeside publicerede en artikel med overskriften  “No time to wait for stroke prevention.”

Det har fået den konsekvens, at Danmark forhåndsindkøbte 8,2 millioner vacciner af Johnson & Johnson, før vaccinen blev godkendt. De 7,2 millioner doser bliver leveret i april. Givet antallet må man forvente, at mange danskere vil vælge denne vaccine, når massevaccinationerne går igang henover foråret og sommeren. Det lyder jo godt. Men der er bare det ved det, at Johnson & Johnsons vaccine kun giver en effektiv beskyttelse på 67% mod at blive smittet. Så er vi nede på et tal, som minder om at slå plat eller krone, om vaccinen virker for den enkelte.

PfizerBioNTech-vaccinen giver derimod en effektiv beskyttelse på 95,8% mod at blive smittet med covid-19 og hele 99,2%’s sikkerhed mod ikke at blive alvorligt syg af covid-19.

Den fjerde vaccine, Moderna, giver en beskyttelse på 92,1%, og er derfor omtrent lige så effektiv som Pfizers.

Johnson & Johnson’s vaccine kræver kun én indsprøjtning i modsætning til de tre andre vacciner, der kræver to indsprøjtninger.

Den næste pandemi: Jagten på Virus X

Covid-19 har skabt den største pandemi siden den spanske influenza. Hvad det endelige dødstal ender på, kan vi kun gisne om. Den spanske influenza kom i tre bølger, hvor den anden var den værste. Covid-19 kommer med sikkerhed også i tre bølger, for tredje bølge er nemlig begyndt i en række lande. Dødstallet vil nok runde de 5 millioner, før pandemien slutter.

Men hvad med fremtiden? Den ser dyster ud. Forskere er ikke tvivl om, at den næste pandemi er lige om hjørnet. Med den stigende frekvens af pandemier siden HIV-AIDS-pandemien i 80’erne virker det sandsynligt.

Forskere ved også med sikkerhed, at den næste pandemi vil skyldes en zoonose. Men hvilken virus det bliver, og hvordan den udarter sig, vides ikke. Det er derfor, at den kaldes for Virus X. I 2018 introducerede Peter Daszak, som er præsident for EcoHealth Alliance, begrebet Virus X, som dækker over endnu en stor pandemi, skabt gennem en ny zoonose, der medfører en ukendt virus.

Den første forsvarslinje mod Virus X er at få lukket de asiatiske dyremarkeder ned og gøre dem forbudt. Under SARS-pandemien i 2003 nedlagde Kina forbud mod dyremarkederne, men ophævede forbuddet, så snart pandemien var slut. På de markeder sælges alskens eksotiske dyr – inklusive beskyttede dyr, som er forbudt at sælge. Forbydes markederne, vil der højst sandsynligt opstå et sortbørsmarked. Det bliver ekstremt svært at komme til livs.

Flagermus er ofte et reservoir for de nye virusser, som dyr og mennesker bliver inficeret med. Det vil flagermusen sandsynligvis også blive næste gang. Men hvilket dyr, som bliver mellemvært i zoonosen, er nærmest umuligt at spå om. Det kan i princippet være et hvilket som helst vildt dyr. Listen over vilde dyr, som har skabt zoonoser, er voksende, og lige så er listen over zoonose-skabte virusser, der inkluderer bl.a. HIV, SARS-cov, covid-19, Ebola, MERS, Zika, Hendravirus og fugleinfluenza. WHO har opregnet en liste over nye alvorlige virusser, og oversigten finder man her i tabel 1.

Menneskets nedbrydning af vilde dyrs habitater og klimaforandringer spiller også en stor rolle. Efterhånden som f.eks. stadig større dele af Amazonas afskoves, og regnskovene i Afrika ryddes til fordel for opdyrkning af landbrug, kommer vilde dyr tættere på mennesker, fordi de ikke har andre steder at søge hen.

Det åbne samfund og dets fjender

I 1945 udgav videnskabsfilosoffen Karl Popper tobindsværket Det åbne samfund og dets fjender. Ifølge Popper er det åbne samfunds fjender de totalitære regimer, hvilket har rod i de tanker, som videnskabsfilosoffer som Platon, Machiavelli, Nietzsche, Marx, Lenin og flere har skænket menneskeheden. I dag har det åbne samfund stadig fjender. Den største af dem er os selv, som i vid udstrækning har skabt klimakrisen og været væsnet, som grundlæggende er årsag til de pandemier, som vi oplever i disse år.

Man skal ikke skyde skylden på flagermus. De gør bare det samme, som de har gjort i tusinder af år. Nej, det er vores kamp mod naturen, som i sidste ende tvinger os til at gøre vores frie samfund mere lukkede.


LÆS MERE I POV AF KARSTEN SKJALM HER


Topilllustration: Covid-19 er den tredje coronapandemi på 20 år. Virus X er endnu en stor pandemi, der er vil opstå i nær fremtid. Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Karsten Skjalm er cand.scient.pol og ph.d. Han er tidligere seniorforsker ved The Royal Institute of International Affairs (Chatham House og Dansk Udenrigspolitisk Institut.

Seneste artikler om Sundhed