corona skepsis alternativ

Vi kan lære noget vigtigt af de mennesker, der ikke vil “tro” på Covid-19

i Civilsamfund/Sundhed af
CORONASKEPSIS // KRONIK – Hvis man gjorde sig ulejlighed med at sætte sig ind i og prøve at forstå noget af baggrunden for den skepsis, som ligger bag mange ‘coronafornægteres’ tilgang til pandemien, kunne man komme noget længere end blot og bar udskamning, skriver Maiken Piil. Der er mange grunde til tvivl, når det gælder medicinalindustrien og den altdominerende rationelle tilgang til forståelsen af stort set alle nutidige fænomener. Udover dialog kunne man i tilgift få bugt med nogle af de mere farlige og tvivlsomme grene af den alternative verden.

I starten af sidste uge skrev komiker Sebastian Dorset en lang, og for nogle af os meget underholdende klumme på Facebook om oplevelserne med at møde og diskutere med gruppen af ’konspiratoriske, vågne coronamodstandere’.

Han gav en malende beskrivelse og sammenligning med skolegårdens utilpassede børn, der søger konfrontationen og er uden for rækkevidde i deres insisteren på egen virkelighed.

Dorsets opslag kan læses her:

Her er et tip, hvis du som mig af og til føler dig gammel: Kast dig ud i en diskussion med nogle af de…

Posted by Sebastian Dorset on Monday, 25 January 2021

 

Jeg må sige, at mit eget møde med denne konspirations-drevne virkelighed meget godt matcher den kendte standuppers detaljerede beskrivelse.

Man kan let blive en blanding af meget træt og meget indigneret i mødet med den evindelige fordrejning, benægtelse og envejskommunikation, og stoppe med at høre efter larmen og de verbale kanonslag.

Lyt til dem, der forstyrrer roen

Men samtidig synes jeg også, at der gemmer sig nogle vigtige budskaber at lytte til, inden vi blot afskriver denne gruppe i samfundet.

For nu at blive i Dorsets analogi til det barnlige univers: Børn, der mobber og er udadreagerende, er ofte børn, der føler sig ekskluderet og magtesløse, og hverken set eller hørt af den gruppe, de er en del af. Og de umulige børn har ofte noget værdifuldt at lære os – uanset hvor misforstået og destruktiv, deres adfærd er.

Vi lever i en verden, der skriger og har skreget på forandring i alle områder af samfundet – vores klima lider, uligheden vokser, magtfordelingen udfordres, kønspolitisk, racisme, sundhed, børns trivsel – der er nok at tage fat på

Det tjener os alle at leve i et samfund med en vis grad af fælles fodslag; intet samfund er tjent med så stor opdeling og parallelle virkelighedsoplevelser, som vi ser lige nu. Og hvis den ene part er et uregerligt barn, så påhviler det desværre ’de voksne’ at genskabe en fælles retning ved at lære af og lytte til dem, der forstyrrer den ro og orden, vi ellers lige var så glade for.

En ventil for frustration

Hvis man ikke er en del af den kreative, ressourcestærke klasse, der normalt har mulighed for at definere linjerne i vores samfund, så er coronavirus en sprængfarlig men kærkommen anledning til at få aflad for sin dybere frygt, afmagt og frustration. Og som det er med den slags følelsesudbrud, så dækker de ofte over nogle dybere behov, der ikke bliver taget alvorligt af store dele af samfundet.

Men jeg mener, at de her ’vanskelige børn’ kommer med et budskab og en sandhed, som vi alle kan få gavn af at lytte til; det handler nemlig om andet end bare fornægtelse og skepsis, det handler om et samfund og en verden i ubalance.

corona skepsis alternativ
“Vores samfund er baseret på en nærmest blind tillid til vækst og dem, der direkte profiterer på den og uden at se, hvad det koster på andre parametre.” Her ses Maiken Piil på en tidligere konference. Foto: Maiken Piil.

Det kan godt være, at det kommer i en destruktiv form. Men det er en kortsigtet – og måske endda en umulig strategi at prøve at nå dem med enten logik eller udskamning.

Hvis man ved lidt om børn i affekt, så ved man også, at hverken logik eller straf hjælper. Adfærden kan måske stoppe og kræfterne høre op, men problemet, der skabte adfærden, forsvinder ikke. Og hvis vi vil have sammenhængskraften tilbage, så er man nødt til at se ud over adfærden og ind i mennesket og derfra lytte til budskabet under støjen, og derefter finde vejen frem.

Kærligheden til mennesket

Det jeg hører igennem støjen fra ’de vågne corona-modstandere’ er en dybere utilfredshed med og opråb mod det samfund og den verden, der er drevet af kærligheden til magt og penge på bekostning af kærligheden til mennesker og de sjælelige værdier i livet.

Der er en mening med galskaben, når man kigger på nogle af de temaer, coronamodstanderne er optaget af

Vi lever i en verden, der skriger og har skreget på forandring i alle områder af samfundet – vores klima lider, uligheden vokser, magtfordelingen udfordres, kønspolitisk, racisme, sundhed, børns trivsel – der er nok at tage fat på.

Og det er i virkeligheden noget af det, jeg oplever coronavirus bliver brugt som en anledning til at gøre oprør imod. For der er en mening med galskaben, når man kigger på nogle af de temaer, de er optaget af.  For at tage et par eksempler:

Sundheden

Der har traditionelt været en mistillid til og latterliggørelse af den ’alternative verden’ i det kollektive – selvom den har meget at byde på. Nogle gange med god grund, men ikke altid. For den holistiske og såkaldt ‘alternative’ tænkning er en praktisk virkelighed for mange – mig selv inklusiv.

Men på grund af et dominerende rationelt og videnskabeligt verdenssyn, så bliver den ikke anerkendt og inviteret indenfor i ‘Klubben’. Selvom vores erfaringer er, at det alternative giver os mulighed for healing og helbredelse uden hjælp fra fx. medicinsk behandling, der ofte har bivirkninger

Men vi har ikke en videnskabelig verdensforståelse, vi kan putte de erfaringer ind i. Som en klog mand har skrevet; når videnskaben ikke matcher virkeligheden, så er det videnskaben, der må ændre sig. Vi har brug for videnskaben, men vi har også brug for, at den udvikler sig og inkluderer og anerkender den virkelighed, der også eksisterer og som er en realitet for rigtig mange mennesker.

Der er en berøringsangst for det alternative og den kompleksitet, vi lukker ind med ’alternativ’ tænkning. Vi lever i en verden, hvor stress nærmest er en helt normal tilstand, og det kompromitterer vores helbred, som vi så efterfølgende lapper sammen igen med medicin og psykofarmaka i stedet for at kigge på de underliggende årsager

Det kunne også afhjælpe de farlige og tvivlsomme grene af den alternative verden. Jeg oplever, at der er en berøringsangst for det alternative og den kompleksitet, vi lukker ind med ’alternativ’ tænkning.

Vi lever i en verden, hvor stress nærmest er en helt normal tilstand, og det kompromitterer vores helbred, som vi så efterfølgende lapper sammen igen med medicin og psykofarmaka i stedet for at kigge på de underliggende årsager. Det giver vel heller ikke mening?

corona alternativer skepsis
Konspirationen om den hemmelige ‘kabale’, der styrer verden har gode vilkår hos de grupper af samfundet, der føler sig uden for indflydelse, men som oplever et indre værdipres for forandring. Og som modsvar kan man da lave sin egen særlige klub at være medlem af, hvor man som særligt indviet kan bekæmpe de ’onde kræfter’. Foto: Skeptic.com

Økonomien

Vi lever i en verden, der oftest sætter hensynet til penge over hensynet til mennesker og helheden. Vores samfund er baseret på en nærmest blind tillid til vækst og dem, der direkte profiterer på den og uden at se, hvad det koster på andre parametre.

Vi har bygget væsentlige systemer op omkring penge som formål og ikke som middel. Ingen i det etablerede system sætter væsentlige spørgsmålstegn ved den ensidige jagt på vækst, måden vi vækster på og balancen mellem hensynet til ’mennesket’ og til ’væksten’.

Mange oplever, at de menneskelige og etiske interesser får lov at vige for økonomiske interesser.

 Jeg hører et behov for fokus på mennesket og et opråb om de uhensigtsmæssige konsekvenser skabt af jagten på kroner og øre.

Og her kobles økonomi og sundhed blandt andet sammen i den skepsis, der rettes mod medicinalindustrien gode gerninger, fordi realiteten også er, at de har misbrugt deres rolle og sat hensynet til penge over hensynet til mennesket. Jeg hører et behov for fokus på mennesket og et opråb om de uhensigtsmæssige konsekvenser skabt af jagten på kroner og øre.

Hvornår finder vi ud af, at penge kan være midlet og ikke målet i sig selv, og at det er muligt at skabe fremgang på måder, hvor mennesker ikke behøver at mistrives.

Rationaliteten

Vi lever i en dominerende verdenstænkning, der ikke anerkender det, der eksisterer uden for tid og sted, men fastholder en newtoniansk, lineær tænkning, hvor vores univers ses som noget mekanisk, der kan styres og forudsiges. Hvor vi tror, at så længe vi bare forstår reglerne, kan vi forudsige alt.

Alting styres og bestemmes ud fra vores begrænsede IQ-tænkning og mekaniske videnskabelige verdenssyn, og andre intelligenser og videnskabelige tænkninger ignoreres. Vi har passeret idéen om en objektiv virkelighed og er nødt til at anerkende en verden fyldt med paradokser og fænomener, der går uden for vores rationelle tænkning og fysiske sansning.

Det kvantefysiske perspektiv og det indblik, det giver os i sammenhængene mellem verden, skabelse og den menneskelige virkelighed inkluderes ikke i den dominerende verdensforståelse. Og det påvirker de muligheder, vi har for at skabe vores verden og løse vores udfordringer.

Ledelse

Det er velkendt, at der de seneste år været en voksende mistillid til autoriteter. Det er ikke nyt, at mange oplever vores politiske ledere, som mere optaget af egne interesser, dagsorden og magtkampe end at finde løsninger for helheden.

Man kan synes, det er uretfærdig kritik, men når nu mange oplever, at det er sådan det er, så burde det give anledning til at se sig selv efter i sømmene. Måske der skal noget andet til end flere vælgermøder og at stille op i folkelige programmer som Vild Med Dans.

Det populistiske alternativ, der i stedet vinder mere og mere indpas, er blot med til at erodere tilliden og sammenhængskraften yderligere.

Konspirationen om den hemmelige Cabal, der styrer verden, har gode vilkår hos de grupper af samfundet, der føler sig uden for indflydelse, men som oplever et indre værdipres for forandring

Og jeg hører ikke, at det kun er de politiske ledere, der bliver talt til. Det er flere niveauer af indflydelsesrige ledere i samfundet. Vi har ledere i større virksomheder, der er med til at definere udviklingen af vores fælles verden, men som for mange mennesker fremstår som en lukket klub, der kun har deres egen velfærd for øje.

Konspirationen om den hemmelige Cabal, der styrer verden har gode vilkår hos de grupper af samfundet, der føler sig uden for indflydelse, men som oplever et indre værdipres for forandring.

Og som modsvar kan man da lave sin egen særlige klub at være medlem af, hvor man som særligt indviet kan bekæmpe de ’onde kræfter’. Den amerikanske præsident Joe Biden udtrykte det så fint, da han i sin indsættelsestale sagde, at der er brug for ledelse igennem eksemplets magt.

Integritet og basale værdierne skal ind i ledelsesrummet, og det er op til hver enkelt at tage ansvar for at have de etiske principper på plads og have øje for helheden fremfor særinteresser.

corona skepsis alternativ
“Når ‘sygdommene’ i samfundet og behovet for handling ignoreres, så er det naturligt, at der skabes et modtryk og et oprør fra de kræfter, der ikke føler vigtige emner får den krævede opmærksomhed”. Foto: Newswise.

Miljøet

Selvom forringelsen af vores klima og natur og miljø efterhånden er en gammel historie, så afspejler den politiske handlekraft langt fra omfanget af de katastrofiske konsekvenser, som rigtig mange mennesker oplever, samt deres ønske om, at dette bliver taget alvorligt.

Så det ville da være mærkeligt, hvis man ikke stiller spørgsmål ved, hvordan det hænger sammen, at man inden coronakrisen rullede sig ud for fuld kraft, gentagne gange fik at vide, at der ikke var råd til indgribende klima- og miljøindsatser. Men pludselig har vi milliarder at skyde ind for at holde hånden under vores eksistens, mens vi får at vide af økonomerne, at det ikke vil få synderlige konsekvenser for vores fremtidige økonomi og velstand.

Argumentet om ’ingen penge’ kommer pludselig til at lyde hult for dem, der tænker langsigtet og ser, at den måde vi bruger naturens ressourcer på ikke er bæredygtig. De ser, at det er her, vi måske langsomt, men sikkert undergraver vores eksistensgrundlag, fordi vi ikke ’har råd’.

Gør vi noget for klimaet, er det, fordi vi kan tjene penge på det. Ikke fordi vi ser nødvendigheden i det langsigtede perspektiv på trivsel og overlevelse. Det afspejler en reduktionistisk handlekraft, der er afkoblet fra helheden og realiteten af, at vores eksistens og trivsel er afhængig af naturens overlevelse og trivsel.

Måske et misforstået men væsentligt springbræt

Når ‘sygdommene’ i samfundet og behovet for handling ignoreres, så er det naturligt, der skabes et modtryk og et oprør fra de kræfter, der ikke føler, at vigtige emner får den krævede opmærksomhed.

Når man føler sig magtesløs og sat uden for indflydelse, så er det ikke ualmindeligt for mennesker at ty til løgn, overdrivelse, manipulation – og i nogle tilfælde vold – for at blive hørt. Det er polariteten af den korrumperede magt, hvor man føler sig hævet over hensynet til andre, og gerne lyver og snyder sig vej til at få det, som man gerne vil.

Corona er et misforstået springbræt, men måske det eneste mange i den her gruppe af mennesker har haft til at samle deres kræfter for at komme ud med nogle dybere og mere vidtrækkende budskaber, der i alt for lang tid er blevet negligeret, men som vi alle sammen i større eller mindre grad lider under.

Graden af skingerhed hos Corona-modstanderne, og den kompleksitet og disruption, den på mange måder byder ind med, gør det nemt at ignorere de ellers reelle bekymringer og deres vigtighed for os alle.

’Coronamodstanderne’ mangler i virkeligheden selv den krævede kompleksitetsforståelse til at kunne håndtere de samfundsmæssige implikationer af de ting, de kæmper for, og er blinde for, at et samfund også skal rumme andre behov, der er forskellige fra deres verdenssyn.

Det handler ikke om at få dem til at forstå, at de tager fejl, men om at lytte nærmere til, hvad man selv kan lære

I virkeligheden har de endnu ikke selv udviklet sig ud over den grundlæggende adfærd, som de raser imod; egeninteresser der kæmper for én sandhed. Det får dem til at fremstå naive, hykleriske og ignorant insisterende på deres version af sandheden, og derfor svære at tage alvorlige. Men det er vi nødt til på længere sigt.

Det handler ikke om at få dem til at forstå, at de tager fejl, men om at lytte nærmere til, hvad man selv kan lære.

Hvis man ser sig som klogere og mere fattede end denne gruppe mennesker, så mener jeg, at man også skal kunne demonstrere dette ved at læse mellem linjerne og se, hvor der kan skabes et fælles fodslag. At man påtager sig sin rolle som ’eliten’ – hvor smal og bred den end må opfattes – og bruger sit privilegium til selv at blive klogere og redefinere det fælles ’narrativ,’ der angribes; at man bruger sin mulighed for indflydelse eller for at tage afgørende beslutninger i samfundet til gavn for et større bedste.

Vi er alle nødt til at indse, at en ny verdensforståelse allerede eksisterer. De mennesker, der har de reelle ressourcer og beslutningskraft til direkte at kunne beslutte og påvirke udviklingen i vores samfund, er nødt til at integrere det verdenssyn, vi præsenteres for og lære at navigere den kompleksitet, som de inviterer os ind i.


LÆS MERE I POV OM CORONAKRISEN HER


Topillustration: Hvor kommer den megen skepsis over for corona-virus og ikke mindst vaccinen og behandlingen – samt forholdsreglerne – egentlig fra? Og kan vi lære noget af den “alternative” tilgang? Maiken Piils svar er ja. Men det kræver, at man slår ørerne ud og stopper med at gøre grin med skeptikerne. Foto: Creative Commons, familycare-clinic.com

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Maiken Piil arbejder med ledere, forandring-skabere og selvstændige – og hjælper med at udvikle den indre kapacitet til nemmere at kunne lede og skabe resultater, der gavner helheden. Hun er forfatter til bogen ’Alchemy Leadership – how spiritually intelligent leaders create a world to live for’, der udkommer februar 2021.

Udforskningen af det indre potentiale og dets betydning for hvad vi kan skabe alene og sammen har altid drevet Maiken. Det har bl.a. ført til flere karriereveje inden hun besluttede at starte sin egen virksomhed. Maiken begyndte sin karriere som mediekonsulent i London, hvorefter hun tog et smut forbi SDU for at få en kandidatgrad og adgangsbillet til at fortsætte arbejdslivet som journalist på Danmarks Radio. Da der igen skulle ske noget nyt tog hun videre til kommunikationsbureauet Advice, hvor hun var Public Affairs og Public Relations-konsulent indtil hun i 2013 besluttede at starte sin egen virksomhed for at fokusere på det hun elsker mest og bidrage til en bedre verden. Siden da har hun dedikeret alt sin tid og virke til at udforske sammenhængen mellem udviklingen af menneskers virkelighed, indre ressourcer og resultater – særligt inden for business og ledelse. Det har ført til en ekspertise på bevidst ledelse, spirituel intelligens og udvikling af mental kompleksitet for at skabe transformation. Som en sand nørd og eventyrrejsende ind i de dybere lag af bevidstheder vi mennesker har til rådighed, går Maiken vejen og eksperimenterer på sig selv inden hun giver videre til andre. Og selvom verden er et stort legerum, kan hun blive så optaget af at eksperimentere, at hun selv helt glemmer, at det i virkeligheden bare handler om at have det sjovt.

Seneste artikler om Civilsamfund