
POV SPORT // AFSLØRING – Den netop fra Australien deporterede verdensetter i tennis, Novak Djokovic, har ironisk nok aktiemajoritet i et firma i Danmark, der arbejder med at bekæmpe coronavirus.
Ude på Gyngemose Parkvej 3, 3.tv i Søborg i udkanten af København ligger en lejlighed i et nyere byggeri. Man kunne få på fornemmelsen, at der etableret et laboratorium derinde. Det er der ikke. Der bor en mand, Ivan Loncarevic, der er er direktør i Quantibiores A/S, så firmaet har blot sin adresse der.
Quantibiores er et biopharma-firma, som ikke på den vis opererer ud fra lejligheden. Den laver sin research inde i byen med to øvrige danskere ud af i alt 14, der er ansat i firmaet under direktør Loncarevic. Den ene er ekspert i kliniske forsøg, den anden er toksikolog.
Oprindelig ville Ivan Loncarevic have benyttet sig af et laboratorium i samarbejde med Københavns Universitet, men det lukkede ned på grund af corona
Udover de tre i hovedstaden, en professor emeritus fra Australien, Irena Cosic, der er forsøgsansvarlig og ironisk nok tilknyttet Royal Melbourne Institute of Technology, hvor Australian Open for øjeblikket bliver afviklet, arbejder to forskerteams på University of Ljubljana i Slovenien på projektet.
Oprindelig ville Ivan Loncarevic have benyttet sig af et laboratorium i samarbejde med Københavns Universitet, men det lukkede ned på grund af corona, da projektet tog sin begyndelse i maj 2020.
Og Loncarevic fik herefter ved et lettere lykketræf forbindelse til universitetet i Ljubljana, der råder over et såkaldt level 3-ambulatiorium, hvor man kan beskæftige sig med ekstra farlige, resistente bakterier.
Djokovic ejer 80 procent
Ikke fordi der indtil videre er postet enorme summer i projektet, 500.000 kroner og en masse arbejdskraft, men ejerforholdet er lidt af en bombe i forhold til det forløb, verdensetteren i tennis, Novak Djokovic, netop har været igennem i Melbourne forud for Australian Open.
Det er nemlig ham og hustruen, der ejer Quantibiores sammen med en britisk investor.
Novak Djokovic og hans hustru, Jelena, ejer tilsammen 80 % af virksomheden, mens englænderen ejer 20 %. Firmaets ambition er at udvikle en metode til at behandle vira, også coronavirus, og i sidste ende få has på resistente bakterier.
”Resistente bakterier er et af i de største problemer i verden, fordi vi har så stort et overforbrug af antibiotika på både mennesker og dyr. Med vores metode kan man stoppe det. Hvis den del med de resistente bakterier lykkes, får vi Nobelprisen,” griner Ivan Loncarevic i telefonen.
Djokovic har adskillige selskaber bag sig, men dette er på ejerdelen det mest prominente, han har været involveret i.
Hans Balkan-klingende navn fornemmer man stort set ikke i hans danske dialekt, men han er fra de kanter.
Direktøren voksede op i det gamle Jugoslavien, i den del, der i dag er Kroatien, men flyttede til Danmark som 20-årig i 1980, hvor han har opereret som entreprenør, innovatør og konsulent for både den danske stat og flere universiteter i Danmark blandt andet i udviklingen lithium-batterier til el-biler.
Loncarevic har adskillige selskaber bag sig, men dette er det mest prominente på ejerdelen, som han har været involveret i. Det er også en udviklings-ide, som han har sat hele sin kraft ind på at nå i mål med.
Han taler videre om biokemi blandet sammen med kvantefysik. Den australske professor har udgivet en del bøger og et hav af artikler og udviklet en platform, der kan bruges i forhold til behandlingen, som er nogenlunde lige så svær at tygge sig igennem som brugsanvisningen til et atomkraftværk – man kan søge yderligere informationer på firmaets hjemmeside.

Ivan Loncarevic tager i sagens natur sin ejer i forsvar i forhold til den behandling, han har været udsat for i Australien.
Novak Djokovic har også været under hård beskydning fra denne pen – den står jeg ved, samtidig med, at jeg anerkender, at Djokovic ikke er en missionerende antivaxer, han anerkender enhvers ret til at bestemme over egen krop, har han udtalt.
Djokovis har investeret i en del grønne projekter og også været ude i nogle sølvpapirshat-betragtninger om vands helende kraft.
Ironien i lige netop dette projekt, der involverer Melbourne og corona-behandlende medicin er dog til at få øje på. Dermed tager tennisstjernen også virus og vira alvorligt og viser, at han gerne ad biofarmaceutisk vej vil bidrage til nye medicinske veje. At firmaet har sit udgangspunkt i Danmark, er en detalje.
‘Medical exemption’
At verdens nummer et ikke kan forsvare sin titel i Australian Open er imidlertid en konsekvens af hans opfattelse af pandemien og de vacciner, videnskaben verden over står inde for, og som er et krav for at deltage i den australske grand slam-turnering: To stik i armen eller no go.
Djokovic fik så en såkaldt ”medical exemption” (medicinsk begrundet undtagelse) af Tennis Australia, som måske indeholder andre grunde end de to gange, senest den 16. december, han er testet positiv for Covid-19.
Det har flere fået og nogle er blevet sendt hjem, andre er ikke.
Men arrangørerne af Australian Open bestemmer trods alt ikke indrejsereglerne til Australien, og de er ganske klare: man skal være dobbeltvaccineret og ikke have rejst andre steder hen fra sin bopæl 14 dage før ankomsten til Australien.
Australian Open er i gang, og den førsteseedede er ikke længere Novak Djockovic, der blev deporteret og nu er tilbage i Serbien og Beograd
Novak Djokovic har angiveligt været i Marbella at træne i godt vejr omkring nytår, mens han holdt jul i Beograd og ankom til Melbourne den 5. januar. At hans visum i første omgang blev godkendt igen, efter første at være annulleret af immigrationsmyndighederne i lufthavnen, skyldtes en procedurefejl. Da den anden gang kom op til vurdering, kunne den australske regering ikke forsvare at lade ham blive, fordi det nærmest havde udviklet sig til en folkesag, at blot fordi, han er verdens bedste tennisspiller, ikke skulle have lov til at rejse uvaccineret ind i Australien.
Og sådan blev det. Australian Open er i gang, og den førsteseedede er ikke længere Novak Djockovic, der blev deporteret og nu er tilbage i Serbien og Beograd som en endnu større folkehelt, eller noget nær martyr, efter det han har været igennem.
Selv præsidenten har været ude at fordømme den australske regering.
Dansk læge er usikker
Måske Novak Djokovic åbner skærmen på sin computer og ringer op til Ivan Loncarevic i Danmark for lige at høre, hvordan det går med den relativ lille investering i hans portefølje, men han har trods alt aktiemajoriteten i Quantibiores.
Direktøren forklarer til POV Sport, at man er tæt på at gå i gang med de kliniske forsøg på mennesker, og måske er længere i projektet end hjemmesiden lader forstå.
Rikke Krogh-Madsen, der er overlæge på Hvidovre Sygehus og tidligere formand for Dansk Selskab for Infektionsmedicin, har kun lige skimmet Quantibiores hjemmeside og konstaterer i en mail:
”Jeg kender ikke metoden. Kan se, at det er en Irena Cosic der er forsøgsansvarlig. Jeg er usikker på hvad forskningen kan bidrage med,” lyder det fra Rikke Krogh-Madsen.
Husk at like og følge POV Sports nye Facebookside
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.