
HJÆLPSOMHED // LIV – Livet er en stor tilfældighed, men hvad du får ud af de tilfældigheder, når du møder dem, er ikke upåvirket af dine gerninger. Du kan give andre en håndsrækning og så vil du opleve, at din hjælpsomhed kommer tifold tilbage. Det er denne lille historie et levende bevis på og værd at huske i krævende og stressende tider som nu under coronakrisen. Det siger Kenneth Tram, reklamemand og iværksætter, kendt fra ‘Løvens Hule’, som fortæller historien om en familie, han og hans hustru mødte på New Zealand sidste år.
For cirka 11 år siden tog min hustru, Nina, og jeg vores børn, på dengang tre og syv år, med til Amalienborg for at se vagtskiftet. Midt under livgardens marcheren, kom vi i snak med et ældre ægtepar fra New Zealand, som var på cruise i Skandinavien.
Flæskesteg med tzatziki
De var enormt søde, og derfor foreslog min hustru, om de mon havde lyst til at komme til middag hos os samme aften, hvilket de takkede ja til. Jeg hentede dem på skibet om aftenen, mens Nina lavede en klassisk dansk ret – flæskesteg med tzatziki.
Det betyder så lidt for os, men så uendeligt meget for modtageren
Aftenen forløb fint, jeg kørte Bill og Carol tilbage til Langelinie og vi skrev lidt med dem efterfølgende.
Relationen løb dog efter et par år stille ud i sandet, hvilket nok ikke er usædvanligt, når man bor på hver sin side af kloden.
Men for halvandet år siden, gav Bill lyd igen – denne gang fordi hans søster, Sue, også var på cruise i Skandinavien, med sin hustru Sue. Bill spurgte, om vi mon ville give Sue og Sue samme behandling, som vi havde givet ham og Carol 10 år tidligere.

Svaret var naturligvis ja, og Nina gik i gang med flæskestegen endnu engang. Bill takkede os for vores gæstfrihed, og kvitterede med at tilbyde at låne os sin autocamper, hvis vi en dag kom til New Zealand.
Manden på Bali
Så det gjorde vi.
Sidste år, i hele december, kørte vi nord- og sydøen tynd, fordi vi havde serveret et måltid mad for nogle vildtfremmede mennesker.
På vejen til New Zealand skulle vi mellemlande på Bali, og vi besluttede os for at hoppe af og tilbringe fire nætter på den nordlige del af Bali, på et skønt balinesisk hotel. Da vi havde begrænset med tid, nåede vi ikke at opleve meget af Bali men vi oplevede at sejle med en lille lokal skipper, der tog os med ud og dykke med delfiner en tidlig morgen.
Pludselig hev han en lille risret op af køletasken, som hans kone havde tilberedt tidligt om morgenen til os. Det smagte forrygende – måske også set i lyset af, at de gule ris blev indtaget på havet med bjerge i baggrunden og delfiner, der sprang foran stævnen
Hans gæstfrihed kendte ingen grænser. Hans hjertevarme og livsglæde lyste ud af hele hans solbrændte ansigt, og pludselig hev han en lille risret op af køletasken, som hans kone havde tilberedt tidligt om morgenen til os.

Det smagte forrygende – måske også set i lyset af at de gule ris blev indtaget på havet med bjerge i baggrunden og delfiner, der sprang foran stævnen.
Hjælpsomhed: Hvad vi kan gøre under coronakrisen?
Men denne historie handler hverken om New Zealand eller delfiner. Den handler om corona. Turistindustrien på Bali er fuldkommen kollapset, og de mange taxachauffører, restauranter, bådførere, og hvem der ellers servicerer turister, har ingen indtægt.
Hjælpepakker eksisterer ikke på Bali.
En månedsløn for en bådfører som Ketut, ligger på ca. 1000 kroner.
Derfor besluttede jeg, at jeg ville give Ketut og familien, hvad der svarede til en månedsløn, så de kunne klare sig igennem december.
En uge senere besluttede jeg mig for at lave en lille indsamling på Facebook, og her donerede venner og bekendte i alt 710 kroner til familien på Bali, penge som jeg også overførte via Western Union
Vi fik hans kontaktinfo på WhatsApp, dengang da vi skulle ud og sejle med ham, og heldigvis havde vi beholdt hans nummer. Jeg skrev til Ketut, at hvis jeg kunne hjælpe ham økonomisk, måtte han endelig sige til.
Han blev simpelthen så glad og taknemmelig, og vi aftalte, at jeg kunne overføre via Western Union, hvilket var super nemt.
En uge senere besluttede jeg mig for at lave en lille indsamling på Facebook, og her donerede venner og bekendte i alt 710 kroner til familien på Bali, penge som jeg også overførte via Western Union.
Hans taknemmelighed for donation nummer 2, var mindst lige så hjertelig som den første …

Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke var Ketut, der rakte ud efter mig, det var omvendt.
Der er altså ikke tale om “tiggeri”. Jeg forventede heller ikke, at min indsamling på Facebook ville begrave Ketut i et halvt års løn, hvilket aldrig var min hensigt. Jeg ønskede blot at hjælpe en mand, jeg har en lille relation til.
Det betyder så lidt for os men så uendeligt meget for modtageren
Min opfordring er, at hvis du skulle have en lignende relation til en tjener på Kreta, en taxachauffør i Vietnam eller noget lignende, kunne du overveje at gøre som mig.
Det betyder så lidt for os men så uendeligt meget for modtageren.
Glædelig jul og godt nytår.
LÆS MERE I POV OM CORONAKRISEN HER
Topillustration: Reklamemand Kenneth Tram har bl.a. være med i Løvens Hule. Han opfordrer alle til at være hjælpsomme og give andre en håndsrækning. Fotoet viser bådføreren Ketut på Bali. Billedet er forfatterens private foto.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.