CORONAKRISE // REPORTAGE – På trods af at antallet af smittede og døde bliver ved med at stige, så bliver karantænen gradvist løftet nogle steder. Ifølge en forsker fra universitet i São Paulos har befolkningen dermed ”fået frihed til at køre sig selv på slagteriet.” Situationen er derfor fortsat kritisk i Brasilien, men forskelle i registreringer af smittede og døde gør det vanskeligt at sammenligne coronapandemien på tværs af lande.
São Paulo – Coronakrisen fortsætter i Brasilien, og med over 34.000 officielt registrerede dødsfald har landet nu overhalet Italien på listen over lande med flest ofre. Nu har kun Storbritannien og USA flere døde, og alt peger på, at Brasilien vil overhale Storbritannien inden for cirka en uge. Det skyldes, at Brasilien – ifølge Worldometers – nu er det land i verden, som både har flest nye døde og flest nye smittede per dag.
Denne kedelige rekord skal endda ses på baggrund af, at de officielle tal for både smittede og døde sandsynligvis er for lave. Det er svært at sige præcist, hvor stor underrapporteringen er, men forskning peger i retning af, at det reelle antal af døde kan være dobbelt så højt som de officielle tal.
Thomas Fujiwara, som er lektor på Princeton University i USA, har forsøgt at komme at beregne det reelle antal af folk, som er døde som følge af covid19 i Brasilien. Det har han gjort ved at analysere, om der i en række millionbyer var en overdødelighed i 2020 i forhold til 2019, som ikke kan forklares ved de officielle tal for corona-dødsofre. I sin undersøgelse så Fujiwara på tallene fra den 25. marts til den 20. maj, og han fandt en stor overdødelighed, som ikke alene kan forklares med de officielle tal for ofrene for coovid19.
I Brasiliens største by São Paulo var der således 4.914 flere døde i 2020 end i 2019, men der var officielt kun registreret 3.135 døde som følge af covid19. For Rio de Janeiro gjaldt det, at der var 4.549 flere døde i 2020 end i 2019, men der er officielt kun registreret 2.249 covid19 dødsfald. En tredje by, som har været hårdt ramt af corona-udbruddet, er Manaus, der er hovedbyen i delstaten Amazonas. Her fandt Fujiwara, at der var 2.963 flere døde i 2020 end i 2019, men at der officielt kun var registreret 1.057 døde som følge af covid19.
Myndigheder manøvrerer i blinde
Alt i alt fandt Fujiwara sammenlignelige data for 6 større byer. Det samlede resultat var, at overdødeligheden i 2020 var lige godt dobbelt så stor, som det officielle antal af døde på grund af covid19. I sin analyse gør Fujiwara opmærksom på, at nogle af dødsfaldene måske kun er indirekte forårsaget af corona-udbruddet.
Det er for eksempel muligt, at folk med andre sygdomme ikke har kunnet blive behandlet på grund af overbelastning af sygehusvæsenet. En anden mulighed er, at folk med andre sygdomme ikke er taget på hospitalet, fordi de er bange for at blive smittet med covid19, mens de er indlagt.
Fujiwaras analyse tyder altså på, at der er en meget stor forskel mellem de officielle tal og de reelle tal. Analysen dækker imidlertid kun en mindre del af landets befolkning, og overdødeligheden kan både være højere og lavere, når man bevæger sig væk fra de største byer.
Delstatsregeringen i São Paulos seneste prognose fra den 3. juni forudser, at man når op på mellem 190.000 og 265.000 smittede ved udgangen af juni. Byrådet forventer også, at antallet af døde bliver ved med at stige
Det efterlader myndighederne i en situation, hvor de manøvrer delvist i blinde. Det vil de formodentlig gøre indtil udbruddet er overstået, da det normalt tager to år at indsamle data over alle dødsfald i hele landet. Det vil sige, at det nok først er i 2022, at man vil kende det præcise antal af ofre for corona-udbruddet i Brasilien i 2020.
São Paulo hårdt ramt trods karantæne
Delstaten São Paulo, inklusiv selve São Paulo by, er fortsat det område, som er hårdest ramt. I starten af maj var der registreret cirka 35.000 smittede, hvilket i starten af juni var steget til over 120.000 smittede. Det har sat sundhedssystemet voldsomt under pres, og i São Paulo by er 85 procent af intensivpladserne på de offentlige sygehuse nu besat. Det er sket på trods af, at den normale kapacitet er blevet udvidet med oprettelse af nødhospitaler på fodboldstadions og i byens ”sambadrom”.
Stigningen i antallet af smittede er sket på trods af, at delstaten har været delvist lukket ned i næsten 11 uger. Alle butikker er officielt lukkede med undtagelse af fødevarebutikker, apoteker og dyrehandlere. Det samme gælder for skoler, uddannelses- og kulturinstitutioner, caféer og restauranter, parker, strande og nationalparker. Mange kontorarbejdspladser har sendt deres medarbejdere hjem, og myndighederne opfordrer folk til kun at gå udenfor deres hjem, hvis det er absolut nødvendigt.
Seksdages-weekend for at bremse smitte
Delstatsregeringen og byrådet i São Paulo har også taget mere usædvanlige midler i brug for at bremse smitten. Midt i maj flyttede man således tre helligdage fra andre dele af året, så man fik en seksdages-weekend fra onsdag til og med mandag. Før det havde man forsøgt at begrænse mobiliteten i byen ved at indføre, at biler med lige henholdsvis ulige nummerplader kun måtte køre på lige henholdsvis ulige datoer. Det gik man dog hurtigt bort fra igen. Det viste sig, at det først og fremmest flyttede pendlerne fra bilerne over i bus og tog, hvor smitterisikoen alt andet lige er større.
På trods af disse tiltag ser det ikke ud til at det værste er overstået endnu i São Paulo. Delstatsregeringens seneste prognose fra den 3. juni forudser, at man når op på mellem 190.000 og 265.000 smittede ved udgangen af juni. Byrådet forventer også, at antallet af døde bliver ved med at stige og har allerede nu udgravet over 3.000 nye gravpladser på byens største kirkegaard.
Frihed til at køre sig selv på slagteriet
På trods af disse dystre udsigter er delstatsregering og byråd begyndt at løsne karantænen. Delstatsregeringen har lanceret en plan i fem faser, som gradvist tillader flere og flere ting at holde åbent, hvis de lokale forhold taler for det. Der er derfor sket en gradvis åbning i nogle af de mindre byer i delstaten, og selv i São Paulo bliver karantænen nu løsnet. Kontorer og forhandlere må indtil videre holde åbent fire timer om dagen mellem klokken 10 og 17.
Det virker umiddelbart risikabelt løsne karantænen samtidig med, at antallet af smittede stiger. Tirsdag den 2. juni forklarede delstatsregeringen imidlertid, at åbningen er mulig, fordi stigningen i antallet af smittede afspejler, at der bliver foretaget flere test end før. Belastningen af sundhedssystemet er derimod ikke steget. Det er imidlertid ikke alle der er enige med delstatsregeringen i, at det er klogt at åbne for samfundet allerede nu.
En gruppe forskere fra Universidad de São Paulo har vurderet, at kommuner, som løsner karantænen, kan se frem til en stigning på 150 procent i antallet af smittede og døde indenfor 10 dage.
Til avisen Globo sagde Domingos Alves, som er ekspert i computermodellering, at åbningen af samfundet er, ”at give befolkningen frihed til at køre sig selv på slagteriet”.
Fortsat politisering af krisen
Samtidig med at corona-udbruddet fortsætter i Brasilien, sker der fortsat en kraftig politisering af krisen. Desuden har landet nu på tredje uge ikke en sundhedsminister. Som beskrevet i en tidligere artikel på POV valgte den forrige minister at gå af efter kun fire uger på posten. Siden har det åbenbart ikke været muligt at finde en anden person, som vil påtage sig opgaven.
Samtidig fortsætter Præsident Bolsonaro og hans tilhængere med at tale krisen ned på en måde, som i nogle tilfælde afspejler en kynisme eller dumhed, som kan være svær at fatte. Tirsdag sagde Bolsonaro at han beklagede dødsfaldene på grund af corona, men, fortsatte han, ”døden er alles skæbne.”
Det tomme hospital
Et andet eksempel på kynisme eller dumhed er Marcio Nakashima, som er medlem af delstatsparlamentet i São Paulo. Den 4. juni offentliggjorde han på facebook en hjemmelavet video, som han havde optaget på et af felthospitalerne i São Paulo.
På vidoen så man en afdeling, der ikke havde patienter, hvilket Nakashima brugte som argumentere for, at der var tale om misbrug af offentlige midler. En ting er at hospitalet efterfølgende har forklaret, at de manglende patienter skyldtes at afdelingen endnu ikke var åbnet. En anden ting er kynismen – eller dumheden – i at gøre det til et problem, at der fortsat er ledig kapacitet i sundhedssystemet på et tidspunkt, hvor antallet af smittede fortsat stiger. Hvis alle pladser havde været optaget, ville det have være et større problem.
https://www.facebook.com/MarcioNakashimaOficial/videos/2995678650549530/
Den svære sammenligning mellem lande
Hvis man løfter blikket fra detaljerne i et givent land, så er situationen i Brasilien et godt eksempel på, at det er vanskeligt at sammenligne absolutte tal om corona-udbruddet på tværs af grænser. Forskellige lande kan være bedre eller dårligere til at registrere antallet af død, og forskellige lande befinder sig på forskellige steder i udbruddet. Italien er for eksempel ved at komme ud af krisen, og Storbritannien ser også ud til at være kommet over det værste. I Brasilien er tendensen derimod, at antallet af nye smittede og døde fortsat vokser.
De nøgne tal for antallet af smittede og døde skal dog også holdes op imod, at Brasilien med cirka 210 millioner indbyggere har en meget større befolkning end Italien med 60 millioner og Storbritannien med 66 millioner.
Stor usikkerhed i tal for dødelighed blandt smittede
Dødeligheden blandt de smittede er et andet område, hvor det er vanskeligt at sammenligne på tværs af grænser.
I en artikel for nylig på POV så jeg på udviklingen i Chile, som i øjeblikket er hårdt ramt af corona-udbruddet. Ifølge Worldometers har Chile et af det højeste antal smittede per million indbyggere, når man ser bort fra små- og bystater som Vatikanet, San Marino og Singapore.
Det betyder at Chile befinder sig lige foran Spanien på listen over lande med flest smittede per million indbyggere, og det chilenske sundhedssystem er derfor presset i bund.
Udviklingen i Chile er et slående eksempel på, hvor hårfin grænsen kan være mellem succes og krise
Med over 6.000 smittede per million indbyggere har Chile da også cirka tre gange så mange smittede som Danmark, når man ser det i forhold til indbyggertallet.
Hvis man derimod ser på antallet af døde per million indbyggere er situationen i Chile en ganske anden. Landet har ”kun” 71 dødsfald per million, hvilket er næsten 90 procent mindre end i Spanien, hvor tallet er 580 per million. Det er også betydeligt lavere end i Danmark, hvor tallet er 101 døde per million indbyggere, og Brasilien, hvor tallet er 160 døde per million.
Det betyder, at ifølge de officielle tal svinger dødeligheden blandt de smittede fra 1,1 procent i Chile over 4,9 procent i Danmark, 5,5 procent i Brasilien til 9,4 procent i Spanien.
Forskellene i dødelighed blandt de smittede kunne i princippet skyldes forskelle i antallet af tests. Man må forvente, at jo flere test man laver per million indbygger, jo lavere dødelighed vil man få blandt de smittede, fordi man vil finde flere der kun er lidt syge. Men den sammenhæng passer ikke for de fire lande.
I Danmark er der foretaget knapt 120.000 test per million indbygger, hvilket er tre gange så mange som i Chile. Alt andet lige burde det give en lavere beregnet dødelighed blandt de smittede i Danmark, fordi man vil have testet flere der kun er lidt syge. I Spanien er der testet cirka 87.000 per million indbyggere. Alt andet lige burde det give en højere dødelighed end i Danmark, og lavere end i Chile. Det første passer, men det andet er langt fra tilfældet.
Endeligt er der kun testet 4.643 per million i Brasilien, hvilket burde give en meget høj dødelighed blandt de smittede. Det passer godt i forhold til Chile, ikke særlig godt i forhold til Danmark, og slet ikke i forhold til Spanien. Der venter derfor fortsat meget udredningsarbejde for at finde ud af, hvad der er op og ned på situationen på tværs af landene.
Uklart hvilke lande der bliver hårdest ramt
Det er ikke kun de forskellige statistikker, der gør det vanskeligt at sammenligne konsekvenserne af corona-udbruddet på tværs af landene. De forskellige lande har ikke de samme ressourcer til at imødegå pandemien, og landenes økonomi er også mere eller mindre robuste over for den økonomiske krise, som følger med.
På nuværende tidspunkt kan en sammenligning af data på tværs af landene derfor først og fremmest bruges til at vise, hvordan pandemiens epicenter flytter sig rundt på kloden.
I øjeblikket er det derimod umuligt at vurdere, hvor pandemien har ramt ”hårdest”. Selv når pandemien er overstået på globalt niveau, vil det være et uhyre komplekst spørgsmål med mange mulige svar.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS REPORTAGER HER
Foto: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
