chile

Udviklingen i Chile er et slående eksempel på, hvor hårfin grænsen kan være mellem succes og krise

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af
CORONAKRISE // ANALYSE – Chile var et af de sydamerikanske lande, der reagerede hurtigt på coronaudbruddet i starten af marts og som lykkedes med at begrænse smittespredningen. Successen førte til, at landets regering i slutingen af april lempede restriktionerne for at redde økonomien. Det viste sig at være for tidligt, skriver Thomas Christiansen. Antallet af syge er eksploderet, og hovedstadsområdet har været i fuld lock down siden 15. maj.

Coronakrisens epicenter er flyttet til Sydamerika, og megen opmærksomhed er rettet imod kontinentets største land Brasilien. Men Brasilien er ikke det eneste land i Sydamerika, og situationen er langt fra den samme på tværs af kontinentet. Chile gennemlever i disse uger sin version af krisen, og efter en indledende succesfuld håndtering af udbruddet, er landet nu presset i knæ både sundhedsmæssigt og økonomisk.

Da coronaudbruddet kom på den internationale dagsorden, gennemførte den chilenske regering relativt hurtigt en række tiltag for at kontrollere udbruddet og afbøde virkningerne. Da landets første covid-19-tilfælde blev konstateret den 3. marts, startede regeringen et relativt omfattende testprogram.

Det viste sig, at Piñera tog grueligt fejl. Her seks uger senere befinder Chile sig både i en sundhedsmæssig og økonomisk krise

Programmet gjorde det muligt at overvåge udbruddets udvikling, og der blev indført karantæne i byer, hvor der blev fundet smittede. Samtidig blev der indkøbt respiratorer for at forøge kapaciteten i sundhedssystemet.

Sundhed eller økonomi

Regeringens tiltag gjorde, at udviklingen var nogenlunde under kontrol i marts og april. Midt i april blev der registreret omkring 2.000 nye smittetilfælde om ugen i landet, der har 20 millioner indbyggere. Men selvom antallet af smittede og døde steg, så var det ikke hurtigere end, at sundhedssystemet kunne følge med. Samtidig begyndte økonomien dog også at lide. Det førte til den nu velkendte diskussion om, hvorvidt kuren var værre end sygdommen. Var opbremsningen af økonomien et større problem end corona-udbruddet?

Den 24. april gik præsident Sebastián Piñera på tv og sagde, at Chile stod overfor den største helbredsmæssige krise i 100 år og den største økonomiske krise i 90 år. Stillet overfor dilemmaet om han skulle løse det ene eller det andet problem valgte Piñera at forsøge at løse begge problemer på samme tid.

Det skulle ske ved at lave en gradvis lempelse af restriktionerne, men uden at det kompromitterede befolkningens sundhed. Piñera formulerede det som, at landet nu var klar til el plan de retorno seguro – planen for en sikker tilbagevenden – til normale tilstande.

Normale tilstande, sagde Piñera, var dog ikke tiden før coronaudbruddet, men en situation hvor landet skulle leve med sygdommen i en længere periode.

Gradvis, fleksibel og dynamisk åbning

På tidspunktet for Piñeras tale var der cirka 5.800 aktivt syge. Men, sagde Piñera, antallet af folk, der dagligt blev erklæret raske, nærmede sig antallet af nye smittede. Dermed var der udsigt til, at antallet af aktivt syge snart ville nå sit højdepunkt og derefter begynde at falde.

Regeringens plan indbefattede, at folk i særlige risikogrupper fortsat skulle isoleres, og at man generelt skulle opretholde sundhedsmæssige foranstaltninger som håndvask, afstand og så videre.

Desuden skulle genåbningen af økonomien være gradvis, fleksibel og dynamisk. På den måde håbede Piñera, at man samtidig ville være i stand til effektivt at imødegå både den sundhedsmæssige og økonomiske krise. Det viste sig, at Piñera tog grueligt fejl. Her seks uger senere befinder Chile sig både i en sundhedsmæssig og økonomisk krise.

Eksplosion af smitte i Santiago

Regeringens plan løb hurtigt ind i problemer, da der i slutningen af april og starten af maj skete en kraftig vækst i antallet af smittede. Det skete især i og omkring hovedstaden Santiago de Chile, hvor knapt 8 ud af landets 20 millioner indbyggere bor.

Piñera annoncerede sin plan fredag den 24. april. I den var der blevet registreret 4.213 nye smittede i hovedstadsområdet. Ugen efter var tallet steget til 10.120, og ugen efter igen var tallet 20.223.

Udviklingen tvang regeringen til at slå bak. Kursskiftet kulminerede den 15. maj, hvor der blev indført lock down i Santiago. Den situation er indtil videre forlænget frem til den 4. juni.

Maksimalt fem udgange om ugen

Karantænen i hovedstadsområdet betyder, at man mellem klokken 05 og 22 kun må bevæge sig udenfor sit hjem, hvis man har en tilladelse fra politiet. Man kan maksimalt få fem tilladelser på en uge, og hver enkelt tilladelse gælder kun i et bestemt antal timer eller til et bestemt tidspunkt. Reglerne er således meget specifikke.

Man kan for eksempel kun få lov til at købe ind to gange om ugen og tilladelsen gælder kun i tre timer per gang. Hvis man vil lufte sin hund, må det maksimalt tage 30 minutter, og det skal ske i umiddelbar nærhed af, hvor man bor.

Det ser ud til, at de skrappe regler har bremset væksten i antallet af smittede. I slutningen af maj har antallet af nye smittede på landsplan stabiliseret sig på omkring 4.500 nye tilfælde om dagen

Tilsvarende har man maksimalt to timer til at levere mad eller medicin til ældre familiemedlemmer, og fysiske kontakt er forbudt. Der er således ret skarpe begrænsninger på, hvad man kan og ikke kan i løbet af dagen. Fra klokken 22 til 05 er der helt udgangsforbud!

Dertil kommer, at nogle dele af landet er blevet isoleret fra omverdenen, hvilket betyder, at beboerne er tvunget til at blive indenfor området. De eneste undtagelse er, hvis man skal til begravelse eller medicinsk behandling. Begge dele kræver en forhåndsgodkendelse fra politiet.

Smittetallet er nu stabilt men højt

Det ser ud til, at de skrappe regler har bremset væksten i antallet af smittede. I slutningen af maj har antallet af nye smittede på landsplan stabiliseret sig på omkring 4.500 nye tilfælde om dagen. Det er imidlertid et væsentlig højere niveau end i april, hvor Piñera annoncerede sin plan de retorno seguro.

Resultatet er, at regeringen ved udgangen af maj havde registreret næsten 100.000 smittede og godt 1.000 dødsfald i hele landet. Antallet af aktivt smittede er oppe på næsten 56.000, hvilket altså er tæt på en tidobling i forhold til den 24. april, hvor Piñera lancerede sin plan. Det har ført til, at sundhedssystemet er på kanten af et kollaps.

Den 28. maj sagde sundhedsminister Jaime Mañalich således, at på nationalt niveau er 86 pct. af intensivpladserne optaget, og i hovedstaden er tallet 93 pct. For at optimere brugen af intensivpladser har regeringen derfor interveneret i den private del af sundhedssektoren, således at staten nu administrerer både de offentlige og de private hospitaler som ét system.

Økonomien under pres

Da præsident Piñera lancerede sin plan de retorno seguro, var det et forsøg på at bekæmpe den sundhedsmæssige og økonomiske krise på samme tid. Udviklingen i antallet af smittede i maj viser, at planen ikke gav de ønskede sundhedsmæssige resultater. Tilsvarende ser det heller ikke ud til, at det er lykkedes at holde hånden under økonomien.

Den chilenske Nationalbank har netop offentliggjort foreløbige tal, som siger, at den chilenske økonomi skrumpede med næsten 9 pct. i april i forhold til måneden før, og over 12 pct. i sammenligning med april 2019.  Selvom coronakrisen havde ramt Chile i april måned, så er denne kraftige nedgang i økonomien vel at mærke registreret, før der blev indført fuld lock down i Santiago i maj.

Alt i alt er udviklingen i Chile et slående eksempel på, hvor hårfin grænsen kan være mellem succes og krise i håndteringen af coronaudbruddet

I et forsøg på at polstre landet mod krisen har Nationalbanken henvendt sig til den Internationale Valutafond (IMF), hvor den har fået adgang til en kredit på næsten 24 milliarder US $. Kreditten kan bruges, hvis den økonomiske krise fører til akut likviditetsmangel i det chilenske banksystem. Regeringen har også forsøgt at afhjælpe krisen ved at lancere en økonomisk hjælpepakke på godt 17 millarder US $, og den har også givet 4,5 millioner chilenere adgang til økonomisk nødhjælp i 3 måneder.

På trods af initiativerne er arbejdsløsheden i hovedstadsområdet nået op på næsten 16 pct., hvilket er det højeste i 35 år. På landsplan er krisen knapt så kraftig, så her var arbejdsløsheden ”kun” på 9 pct. i perioden fra februar til april. Det er derfor heller ikke overraskende, at Reuters midt i måneden rapporterede, at der igen var sociale uroligheder i Santiago.

Hårfin grænse mellem succes og krise

Alt i alt er udviklingen i Chile et slående eksempel på, hvor hårfin grænsen kan være mellem succes og krise i håndteringen af corona-udbruddet. Den indledende succes på det sundhedsmæssige område stillede præsident Piñera og hans regering i, hvad de opfattede som et dilemma. De skulle vælge mellem at begrænse den sundhedsmæssige krise eller begrænse den økonomiske krise som følge af coronaudbruddet.

I en situation, hvor regeringen følte, at den var i kontrol med den sundhedsmæssige situation, forsøgte den at løse dilemmaet ved at begrænse den økonomiske krise uden at sætte den sundhedsmæssige situation over styr.

Kun tre uger senere stod landet i en situation, hvor den sundhedsmæssige krise var eksploderet, og hvor man samtidig blev nødt til at forværre den økonomiske krise ved at erklære lock down i Santiago. På kun tre uger var man gået fra en relativt success med retning mod en win-win-situation til en loose-loose-situation.


LÆS FLERE ANALYSER AF THOMAS CHRISTIANSEN HER


Foto: Sebastián Piñera, Flickr 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund