CORONAKRISE // ANALYSE – Bruddet mellem Nelson Teich og præsident Jair Bolsonaro sker efter uenigheder om håndteringen af coronakrisen. Samtidig samler en presset Bolsonaro på nye allierede for at forhindre en rigsretssag, mens vicepræsident Hamilton Mourão flirter med muligheden for et militærkup. Thomas Christiansen analyserer endnu en uforudsigelig uge i brasiliansk politik.
SÃO PAULO – Fredag 15. maj trådte sundhedsminister Nelson Teich tilbage efter kun 28 dage på posten. På et pressemøde gav han ingen direkte forklaringer på, hvorfor han forlod posten efter så kort tid, men sagde blot ”at livet består af valg, og i dag valgte jeg at træde tilbage”. Der er imidlertid ingen i Brasilien, som er i tvivl om, at årsagen er uenighed med præsident Bolsonaro om håndteringen af coronaudbruddet.
Hans forgænger på posten, Luiz Henrique Mandetta, havde en række offentlige sammenstød med præsident Bolsonaro om håndteringen af corona-udbruddet. Det gjorde i sidste ende Mandettas position uholdbar, og han endte med at blive fyret i midten af april. Teich valgte at holde en mere neddæmpet profil, men uenigheden med Bolsonaro kunne alligevel ikke skjules. Det kom tydeligt til syne tirsdag den 12. maj, hvor Teich blev fanget på det forkerte ben midt under en tv-transmitteret pressekonference.
Bolsonaro: Fitnesscentre og frisører er ”essentielle erhverv”
Umiddelbart før havde Bolsonaro udstedt et dekret, der betød at fittnesscentre, frisører og skønhedsklinikker nu var med på listen over ”essentielle erhverv”. Det betyder, at de i teorien kan holde åbent under coronaudbruddet, hvor alt andet end fødevarebutikker, apoteker og dyrehandlere ellers er lukket.
Truslen om en rigsretssag har fået Bolsonaro til at forsøge at skabe nye politiske alliancer i Brasiliens fragmenterede politiske landskab
I praksis betyder dekretet ingenting, da det er delstatspræsidenterne og borgmestrene, som har myndigheden på lokalt niveau. De har valgt ikke at følge dekretet, og Bolsonaros handling var dermed kun et politisk stunt og et slag i luften.
Da en journalist så spurgte Teich, hvad han sagde til Bolsonaros dekret, svarede Teich ved at spørge, om det var kommet ud samme dag. Da det blev bekræftet, gled Teich af på spørgsmålet og sagde, at han ikke ville kommentere på, hvad præsidenten foretog sig. Hermed var det udstillet live på tv, at Teich ikke havde kontrol med sit eget resort.
Konflikt om brugen af hydroxychloroquin til coronasmittede
Dråben, som fik bægeret til at flyde over for Teich, kom ifølge avisen Folha de São Paulo to dage senere. Torsdag den 14. maj insisterede Bolsonrto på, at Teich fredag skulle ændre retningslinjerne for brugen af hydroxychloroquin til behandling af covid-19-patienter. I Brasilien bruges medikamentet i øjeblikket kun til alvorligt syge patienter som en nødløsning og uden sikkerhed for, at det virker.
Bolsonaro ville have dette ændret til, at hydroxychloroquin også skulle bruges til patienter med svage symptomer. Som det blandt andet er rapporteret i Washington Post (bag betalingsmur), er der ikke systematiske studier, som viser, at hydroxychloroquin skulle hjælpe mod covid-19, men derimod at der kan være alvorlige bivirkninger ved brugen af stoffet. Den situation blev øjensynligt for speget for Teich, som er uddannet læge. Fredag valgte han derfor at træde tilbage i stedet for at ændre retningslinjerne for brugen af hydroxychloroquin.
Ministre afhørt af politiet
Ugen har også budt på andre alvorlige problemer for præsident Bolsonaro. Den mest alvorlige sag er relateret til tidligere justitsminister Sergio Moro, som trak sig fra posten den 24. april. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International gjorde han det med en beskyldning om, at Bolsonaro ønskede at blande sig i konkrete politimæssige undersøgelser, der havde forbindelse til ham og/eller hans familie. Denne alvorlige anklage bliver nu undersøgt af det føderale politi i hovedstaden Brasilia.
I løbet af denne uge blev Sergio Moro og yderligere tre ministre afhørt af politiet. Politiet har også fået udleveret en videooptagelse af et ministermøde den 22. april. Den er relevant, fordi Moro siger, at det blandt andet var på dette møde, at Bolsonaro krævede at få fyret chefen for det føderale politi på landsplan og i Rio de Janeiro. Hvis det ikke skete, ville han fyre ministeren.
Videooptagelsen er ikke offentlig, men rygter om indholdet er blevet lækket til pressen. Bolsonaro forsvarer sig med, at han ikke var utilfreds med det føderale politi, men derimod den del af politiet, som er ansvarlig for sikkerheden for ham selv og hans familie. Så længe optagelsen ikke er offentlig, er der tale om påstand mod påstand, og det er svært at vide, hvor den sag ender.
I alle tilfælde er der meget på spil for både Bolsonaro og Moro, som de fleste regner med vil forsøge at stille op til præsidentvalget i 2022. Hvis de alvorlige anklager mod Bolsonaro falder til jorden, har Moros politiske ambitioner næppe ben at gå på. Hvis Moros anklager holder vand, vil det pege kraftigt i retning af en rigsretssag mod Bolsonaro.
Bolsonaros jagt på nye allierede
Truslen om en rigsretssag har fået Bolsonaro til at forsøge at skabe nye politiske alliancer i Brasiliens fragmenterede politiske landskab. Bolsonaro stillede op til præsidentvalget for Partido Social Liberal (PSL) – det socialliberale Parti – som i parentes bemærket hverken står for en social eller liberal politik.
Bolsonaro blev medlem af PSL kort tid før valget, og det fornuftsægteskab holdt kun kort, så Bolsonaro er nu partiløs. Det har efterladt ham med få allierede i Parlamentet. Det er farligt med udsigt til en rigsretssag, da Bolsonaro skal bruge mindst en tredjedel af parlamentets medlemmer for at forhindre en eventuel rigsretssag i at komme i gang. Bolsonaro er derfor gået i gang med at bygge nye politiske alliancer i Parlamentet.
Ved valget i 2018 stillede Bolsonaro op som en outsider, der ville bekæmpe den udbredte korruption blandt ”det gamle politiske regime”. Bolsonaros valgkampagne omfattede derfor kraftige angreb på en løs koalition af centrum-højre partier, der er kendt som Centrão– Centrum – som i årenes løb har været ramt af mange korruptionsskandaler. Ironisk nok havde Bolsonaro i de foregående år som parlamentsmedlem været en del af flere forskellige partier, der indgår i Centrão.
Presset af truslen om en rigsretssag er Bolsonaro nu vendt på en tallerken. Midlet for at få Centrão ombord er en klassiker i brasiliansk politik, nemlig at uddele lukrative poster i ministerier og styrelser til fremtrædende medlemmer. Denne strategi er imidlertid ikke uden risici. Problemet er, at Bolsonaro risikerer at blive associeret med netop de tvivlsomme politiske studehandler og den korruption, som han gik til valg på at gøre op med.
Væbnet forsvar for Bolsonaro
Et af de partier, som Bolsonaro appellerer til, er Partido Trabalhista Brasileira (PTB) – det brasilianske arbejderparti – der ikke må forveksles med Partido dos Trabalhadores(PT), som de tidligere præsidenter Luiz Inácio Lula de Silva (Lula) og Dilma Rousseff kommer fra.
PTB ledes af Roberto Jefferson, der er en veteran i brasiliansk politik, og som har været involveret i flere korruptionsskandaler. Bolsonaros frieri til Centrão, inklusiv PTB, har fået Roberto Jefferson til pludselig at blive tilhænger af Bolsonaro.
For at bevise sin nye loyalitet overfor Bolsonaro lagde han den 9. maj et billede af sig selv på Twitter, hvor han står med en riffel på sit kontor. Billedet var ledsaget af en tekst, hvor han skrev:
“Estou me preparando para combater o bom combate. Contra o comunismo, contra a ditadura, contra a tirania, contra os traidores, contra os vendilhões da Pátria. Brasil acima de tudo. Deus acima de todos” –
”Jeg er forberedt på at kæmpe den gode kamp. Mod kommunismen, mod diktaturet, mod tyranniet, mod forræderne, mod dem som sælger fædrelandet. Brasilien frem for alt. Gud over alt.”
https://twitter.com/blogdojefferson/status/1259084784694943751?s=20
Bolsonaro har på det seneste også fået støtte fra en mindre gruppe af tilhængere, som har slået en teltlejr op i Brasilia. De går under navnet Os 300 de Bolsonaro– Bolsonaros 300. Det er en reference til slaget ved Thermopylæ i år 480 f.Kr. i det antikke Grækenland, hvor kong Leonidas sammen med 300 elitesoldater fra Sparta tilføjede en overlegen persisk hær store tab.
Et af gruppens fremtrædende medlemmer er endnu et kendt medlem af den ekstreme højrefløj, den 27 årige Sara Winter. Hun har i et interview med BBC erkendt, at nogle af deltagerne er bevæbnede, omend det kun er til brug for selvforsvar.
Vicepræsident i offensiv
I sidste ende er det næppe hverken Roberto Jefferson eller Sara Winter, der kommer til at afgøre udfaldet på Brasiliens politiske krise, selvom de kommer med opsigtsvækkende bemærkninger på twitter og i medierne. Til gengæld blev der løftet en del øjenbryn den 14. maj, da vicepræsident og general af reserven, Hamilton Mourão, publicerede en kronik (bag betalingsmur) i avisen O Estado de São Paulo.
Mourão erkender her, at situationen i Brasilien er vanskelig under coronakrisen, og identificerer fire årsager til dette: At der er en ekstrem polarisering i samfundet: At den juridiske magt, den lovgivende magt og den udøvende magt på delstatsniveau handler uansvarligt; at der er folk, som ulovligt forsøger at tilegne sig via præsidentens beføjelser; og endelig, at politiske ledere fra tidligere brasilianske regeringer kritiserer Bolsonaro og dermed ødelægger Brasiliens rygte i udlandet.
Mourão tegner et billede af præsidenten og regeringen som offer for en offensiv, der foretages af personer og institutioner, der ikke respekterer grænserne for deres magt. Samtidig skader offensiven både Brasiliens omdømme og økonomi
Mourão angriber også pressen i sin kronik. I forhold til den siger han, at den bør ændre sin måde at opføre sig på, så forskellige holdninger bedre kan komme til udtryk. Det savner Mourão både med hensyn til spørgsmålet om social isolering og om genstart af økonomien. Uden dette, siger Mourão, vil der ske et nedbrud af tolerancen og mulighederne for at leve samme, som bør herske i et demokrati. Men, slutter han af med at sige, der er fortsat mulighed for at rette op på katastrofen. Det kan ske, hvis de forskellige aktører respekterer, hvilke ansvar og grænser der gælder for de forskellige myndigheder.
Flirt med militærkup
Det vil sige, at Mourão tegner et billede af præsidenten og regeringen som offer for en offensiv, der foretages af personer og institutioner, der ikke respekterer grænserne for deres magt. Samtidig skader offensiven både Brasiliens omdømme og økonomi.
Mourão skyder altså med spredehagl i sin kronik. Samtidig er den blottet for enhver form for selvkritik på regeringens vegne eller forsonende vendinger, der rækker hånden ud til de andre politiske, juridiske og civile aktører i det brasilianske samfund. Det underliggende budskab er derfor, at den eneste måde situationen kan rettes op på er, at alle retter ind efter regeringen.
Som bekendt er præsident Bolsonaro flere gange mødt op til demonstrationer, hvor deltagere har krævet Parlamentet og Højesteret lukket, og han har utallige gange forsvaret landets militærdiktatur mellem 1964 og 1985. På den baggrund kan Mourãos kronik derfor læses som – og det blev den i Brasilien – en slet skjult trussel om, at Bolsonaro og regeringen overvejer at gennemføre et kup.
Åbent brev til militæret
Selvom Mourãos kronik ikke blev nævnt, så var det derfor næppe en tilfældighed, at seks tidligere forsvarsministre få dage senere offentliggjorde et åbent brev til militæret. Her skrev de, at militæret spiller en vigtig rolle med at afhjælpe krisen under corona-udbruddet. Men det skal ske, fortsætter eks-ministrene, indenfor Grundlovens rammer, som siger, at forsvarets opgave er at forsvare fædrelandet, at sikre de konstituerede magter, at handle efter deres anvisninger og indenfor loven. Eks-ministrene slutter af med at sige, at ”enhver appel til eller påvirkning af forsvaret for at det skal bryde med demokratiet fortjener en kraftig fordømmelse”.
At gennemføre et kup vil naturligvis være en drastisk udvej, og udfaldet af sådan et skridt er langt fra givet. Det vil i øvrigt næppe være coronakrisen, som bliver den udløsende faktor. Her skal man nok nærmere se i retning af sammenstødet mellem Bolsonaro og tidligere justitsminister Sergio Moro, herunder påstanden om, at Bolsonaro forsøger at påvirke politiundersøgelser rettet mod ham selv og/eller hans familie.
Fortsat vækst i coronasmittede og døde
I mellemtiden fortsætter coronaudbruddet med stigende styrke. Det officielle antal smittede er nu oppe på godt 230.000, og der er registreret godt 15.000 dødsfald. Ifølge John Hopkins University i USA gør det Brasilien til det land i verden med fjerdeflest smittede efter USA, Rusland og Storbritannien, og sjetteflest døde efter USA, Storbritannien, Italien, Frankrig og Spanien.
SERIE: Corona i Brasilien
Verden holder vejret på grund af cornonavirusen. På samtlige medieplatforme kan man uafbrudt følge med i udviklingen i Danmark, i resten af Europa og i USA. Men hvad er situationen længere ude i verden? Thomas Christiansen rapporterer løbende fra São Paulo, den største by i verden syd for ækvator, om coronaudbruddet og dets konsekvenser i Brasilien. Hvordan breder sygdommen sig?, hvad gør politikerne?, hvordan reagerer befolkningen?, og hvad sker der med økonomien i Latinamerikas største land med 210 millioner indbyggere?
Topfoto: Jair Bolsonaro og Nelson Teich, Collage af POV International, Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her