CYKLING // POV BUSINESS – Med coronakrisen kom et cykelboom, og nu bygger byer rundt om i Europa kilometervis af cykelstier til pendlere, der under pandemien er begyndt at tage cyklen i stedet for f.eks. bussen eller toget. “Cykelinfrastruktur er billig og bæredygtig, og det betaler sig altid at investere i den”, siger Sidsel Birk Hjuler, som er sekretariatsleder i supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden og bestyrelsesmedlem i Cykelambassaden.
Da coronakrisen rullede ind over Europa i 2020, ramte pandemien også transport- og trafiksystemer i hundredvis af europæiske byer. Man kan ikke holde to meters afstand i myldretidsfyldte busser og tog, så offentlig transport var pludselig uden passagerer.
”Lige pludselig var der en masse ekstra mennesker, der skulle transporteres rundt, som ikke kunne bruge den offentlige transport”, siger Sidsel Birk Hjuler, der er sekretariatsleder i supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden og bestyrelsesmedlem i Cykelambassaden, der arbejder med at sprede dansk cykelkultur til andre lande. ”Og hvis de skulle rykkes over i biler, så ville vi gå fra lockdown til gridlock”, siger hun og peger på, at trængslen af biler ville eksplodere.
I stedet begyndte europæiske byer og lande – fra London til Paris og fra Belgien til Irland – at anlægge cykelstier i lyntempo. Ifølge det europæiske cyklistforbund, EFC, har landene i Europa i alt afsat næsten 1,2 milliarder euro til at forbedre forholdene for de tohjulede under coronaen. Der er indtil videre blevet anlagt 1410 kilometer cykelsti, og der er over 2500 kilometer mere på vej.
God forretning
Cykelstier er den billigste transportinfrastruktur, man kan bygge, og samtidig er det et værktøj, der kan hjælpe den grønne omstilling af transportsektoren, der står for knap en tredjedel af Europas drivhusgasudledninger, løse sundhedsproblemer og aflaste trængsel.
Mange af cykelstierne, der er blomstret op under coronaen, er midlertidige og lavet med trafikkegler eller maling. Der var brug for hurtige løsninger
Det er svært præcist at sige, hvor meget cykler betaler sig, fordi det varierer fra land til land. Eksempelvis anslår forskere, at Holland i årevis har investeret en halv milliard euro i cykler om året – og til gengæld har sparet 19 milliarder euro i sundhedsudgifter hvert år.
Det britiske transportministerium anslår, at investeringer i cykelinfrastruktur i snit kommer 5,5 gange igen. Og en gruppe tyske forskere, der har undersøgt de nye cykelstier under coronaen, er kommet frem til, at investeringerne mindst kommer 2,5 gange igen alene i sparede sundhedsudgifter.
”Det kan altid betale sig at investere i cykelinfrastruktur”, siger Sidsel Birk Hjuler.
Kæmpepotentiale
Potentialet for cykler som en billig og bæredygtig transportform i Europa er enormt.
”Det er ikke, fordi at alle skal cykle alle steder i fremtiden”, siger Sidsel Birk Hjuler. ”Men en langt større del kan sagtens gøre det”.
71 procent af den europæiske befolkning bor i byer eller forstæder, hvor cyklen især kan bidrage med en stor del af den daglige transport.
I Irland har transportministeren, en tidligere indehaver af en cykelbutik, afsat ti procent af transportbudgettet til cykler
Eksempelvis har 47 procent af danskere i arbejde ti kilometer eller mindre til deres arbejdsplads. I England er det flere end to tredjedele af pendlere, der har maks. ti kilometer til arbejde. Det er afstande, der gør det muligt at hoppe på jernhesten eller en elcykel i sin hverdag.
”Hvis vi skal opføre os så gavnligt som muligt i forhold til sundhed, klima og trængsel, så er det en kæmpe fordel, hvis flere tager cyklen”, siger hun.
Cykelinfrastruktur er kommet for at blive
Mange af cykelstierne, der er blomstret op under coronaen, er midlertidige og lavet med trafikkegler eller maling. Der var brug for hurtige løsninger.
Og det er ikke sådan, at Europas små fire millioner kilometer vej nu bliver plastret til med cykelstier fra ende til anden.
Men cykelinfrastruktur er kommet for at blive. Store lande som Frankrig, Tyskland og England har planlagt investeringer årevis ud i fremtiden. I Irland har transportministeren, en tidligere indehaver af en cykelbutik, afsat ti procent af transportbudgettet til cykler, hvilket er en uhørt høj andel.
Hvor corona var et chok, er klimaudfordringen en endnu større bølge, der bliver ved med at være der. Og der kommer mere fokus på sundhedsproblemer med både inaktivitet og luftkvalitet.
”Og på alle tre områder, kan cyklen hjælpe til,” siger Sidsel Birk Hjuler.
Denne artikel er syndikeret fra Verdens Bedste Nyheder, som POV har et samarbejde med. Du kan finde originalen her.
LÆS MERE I POV OM CYKLING HER
Topillustration: Coronakrisen fik flere op på cyklen i Europa. Cykelinfrastruktur er samtidig under udvikling i mange europæiske byer. Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
